Fredrik Bajers nye lovforslag, som han fremlagde for Folketinget d. 7. oktober 1887, gav ugifte kvinder og enker kommunal valgret og valgbarhed i hele landet.
Forslaget blev vedtaget ved 1. behandlingen i Folketinget d. 7. januar 1888 og blev derefter sendt videre til Landstinget.



Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed

Rigsdagstidende, 1887-88. Tillæg A, s. 2383-84.

(Forelagt i Folkethinget den 7de Oktober 1887 af Folkethingsmanden for Skanderborg Amst 1ste Valgkreds [Bajer].)

§ 1

Valgret og Valgbarhed til Rigets kommunale Repræsentationer tilkommer de Enker og andre ugifte Kvinder, som hidtil deres Kjøn alene har udelukket fra de omhandlede Rettigheder, men som iøvrigt fyldestgjøre alle lovbestemte Betingelser for Udøvelsen af samme.

§ 2

Enhver i Lovgivningen mod § 1 stridende Bestemmelse ophæves.

§ 3

Denne Lov træder i Kraft, efterhaanden som der efter dens Stadfæstelse paa hvert Sted skal udarbeides ny kommunale Valglister.



Forelæggelse af lovforslag i Folketinget af forslag til lov om kvinders kommunale valgret og valgbarhed 7. Oktober 1887.

Rigsdagstidende 1887-88, s. 60

Folkethingsmanden for Skanderborg Amts 1ste Valgkreds (Bajer) forelægger: a. Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed. b. Forslag til Lov om Forandringer i Lov af 23de December 1865 om Valg af Borgerrepræsentanter i Staden Kjøbenhavn.

Forslagsstilleren (Bajer): Begge de Forslag, jeg skal have den Ære at forelægge, ere Thinget bekjendte i Forveien. Med hensyn til det første vil det erindres, at der i Slutningen af forrige Rigsdagssamling viste sig ikke ringe Udsigt for Muligheden af at gjennemføre en Lov om Kvinders kommunale Valgret, naar der derom blev opstillet et særligt Lovforslag, og dette kom til at omfatte hele Riget og ikke Kjøbenhavn alene, som det var foreslaaet sidste Gang. Det er derfor, jeg tillader mig at fremsætte dette Lovforslag, som fyldestgjør disse Betingelser, og iøvrigt stiller sig paa det saakaldte islandske Standpunkt, det vil sige henholder sig til den Lov af 12te Mai 1882, ifølge hvilken islandske Kvinder fik kommunal Valgret. Naar jeg har taget Valgbarhed med, er det nærmest af Hensyn til, at den svenske Rigsdag den 18de Juni d. A. har vedtaget et Forslag om, at Kvinder skulle kunne vælges til Skoleraad og til Fattigbestyrelser - i Sverig have Kvinder jo alt kommunal Valgret - og jeg ønskede derfor, at ogsaa dette Spørgsmaal kom frem til Overveielse ved denne Leilighed.
Det andet Lovforslag, om Forandringer i den kjøbenhavnske Borgerrepræsentantlov, forelægges nøiagtig i samme Form som den, hvori det med 54 Stemmer mod 11, altsaa med et meget stort Flertal, blev vedtaget af Folkethinget den 25de Marts d. A. Forslaget blev rigtig nok forkastet i Landsthinget den 29de samme Maaned, men dog kun med 25 Stemmer mod 19, og jeg har Grund til at tro, at Samlingens forestaaende Slutning udøvede sin Indflydelse i saa Henseende, og at Forslaget vilde blive taget under nærmere Overveielse, dersom der havde været mere Tid til at granske det. Jeg slutter det blandt Andet ogsaa deraf, at den ærede Landsthingsmand, som foreslog Forkastelsen, i sit Foredrag aabenbart viste, at han ikke kan have læst Forslaget grundig igjennem. Jeg haaber, at der nu vil blive Leilighed til en grundigere Forhandling, og at denne Sag, som saa længe har staaet på Dagsordenen, endelig en Gang maa blive gjennemført.