Hanna Adler oprettede i 1893, netop hjemvendt fra en studierejse til Amerika, den første skole, hvor piger og drenge blev undervist sammen.

Hanne Adler: "Fællesskolen i Amerika" i "Vor Ungdom", 1894 s. 105-109.

[....]
Med meget faa Undtagelser er over hele Unionen Undervisningen i Skolernes laveste Klasser fælles for Drenge og Piger. I Grammarskolen og opefter er der ogsaa de fleste Steder Fællesundervisning. Saaledes er i hele Vesten og i Mellemstaterne al Skoleopdragelse ens og fælles for de to Køn; man sagde mig:
»Det er et Spørgsmaal, om hvilket vi slet ikke tale mere; den Sag har staaet sin Prøve og ikke en eneste plausibel Grund kan gives for at vende om fra de fælles til de særkønnede Skoler.«
Da min Rejse ene og alene havde til Maal at se og høre om de Ulæmper, Fællesundervisningen kunde have - Fordelene derved have altid været mig indlysende -, spurgte jeg allevegne Forældre, Lærere, Bestyrere og Skoleinspektører om deres Erfaringer og Meninger angaaende Vanskelighederne eller Farerne derved; men jeg hørte ikke om nogen.
Allevegne talte de om, at Disciplinen langt lettere holdes god med Piger og Drenge sammen. De gjorde mig opmærksom paa det gode Forhold mellem Eleverne og paa Undervisningens Livlighed. I enkønnede Skoler er der ikke den stærke Meningsudvexlen, der i Amerika med Rette regnes for det væsentlige ved Skolen.
I Østen er der i de sidste Aar kommet stor Iver for at faa Fællesopdragelse indført. I nogle af de mest konservative Byer i Unionen er Forholdet følgende: I Boston var der, da jeg ifjor besøgte Skolerne, 30 Fællesskoler af ialt 53 offentlige Grammarskoler, og af Byens 9 Højskoler var de 6 Fællesskoler. Fra Bostons Skoleraad foreligger der en speciel Report fra 1890 angaaende Fællesopdragelsen. Man har søgt og optaget i denne Report Udtalelser fra allehaande Skolemænd og Læger, og Majoriteten raader ubetinget til Fællesskolen.
I Washington er nu de fleste Skoler paa Veje til at omdannes til Fællesskoler under den nye Skoleinspektør Powell. Endda i Negerskolerne, som det forøvrigt ikke er min Mening at komme nærmere ind paa i Aften, skønt disse er de mest interessante og for Amerikas Fremtid rimeligvis mest betydningsfulde Skoler, sidde Drenge og Piger sammen.
I Philadelphia er der en Dél, i New-York nogle faa og i Baltimore endnu ingen fælles Skoler.
Hvad de private sekundære Skoler angaar, viser den sidste Aarsberetning fra Bureauet i Washington, at der i de forenede Stater, forsaavidt Oplysninger ere indkomne, findes 297 Drengeskoler, 290 Pigeskoler og 737 Fællesskoler, altsaa langt flere Fællesskoler end Skoler for ét Køn.
Disse private Fællesskoler ere spredte over alle Staterne, dog findes flest i Ny-England. Dette ligger i, at Ny-England-Staterne overhovedet gøre mere for den højere Undervisning end de vestlige Stater.
Grundene til, at man har lutter Fællesskoler i Vesten og nu ogsaa snart faar det øvrige Land fællesopdraget, ere foruden de rent praktisk-økonomiske tillige,
a. at de to Køn udøve en heldig moralsk Indvirkning paa hinanden i Skolen, saa at Raahed hindres,
b. at det er unaturligt at skille Børn ad efter Køn,
c. at det er bedre at fremhæve og under Opdragelsen at lægge Vægt paa det, der er fælles, end paa det, der er særligt for Kønnene.
d. at den Forstaaelse af Individer af et andet Køn, som Fællesopdragelse betinger, er til Gavn under senere Livsforhold og udvikler Samfundsfølelsen. En Skoleinspektør raader til Fællesskolen, fordi den beskytter Pigerne mod Overanstrængelse; han paastaar nemlig, at Drengene ikke kunne følge med, naar Pigerne gøre sig rigtig Umage.
Endvidere finder man det nødvendigt, at Kvinderne, for at de skulle kunne konkurrere med Mændene, maa have deres Uddannelse i samme Alder som Mændene. Amerikas fineste, filosofisk dannede Pædagog, Dr.Harris, siger, at Børn fra Fællesskoler udmærke sig ved Selvbeherskelse og Alvor, at Tonen i Fællesskoler er den bedst mulige, og at Undervisningen i disse er den bedste, fordi man baade undgaar den maandlige Yderlighed, udelukkende Forstandsopøvelse, og den kvindelige Yderlighed, Udenadslæren.
Alle Beretninger vise, at Pigernes fysiologiske Ejendommeligheder ikke hindre dem i at arbejde som Drengene.
Den af Fællesskolens Modstandere baade i Amerika og i Danmark saa ivrigt dyrkede Dr. Clark fra Boston skrev i sin Tid sin Afhandling mod Fællesopdragelsen ud fra den fuldstændig fejlagtige Forudsætning, at unge Kvinders Sygelighed hidrører fra megen aandelig Anstrængelse. Efterat det er blevet paavist, at de ikke-studerende unge Piger er fuldt saa svagelige og lide af samme Sygdomme som de studerende, maa Sygelighedsaarsagen søges andetsteds. Daarlige hygiejniske Forhold, utilstrækkelige Legemsøvelser og Mangel paa frisk Luft maa have bevirket den af ham omtalte Sygelighed; thi nu, da man har givet Kvinderne mere Gymnastik, høres ikke de stærke Klager.
Herhjemme synes man ogsaa at opgive at angribe Fællesskolen fra det tidligere indtagne moralske Standpunkt. I det hele nærer man ikke stor Frygt for dens Virkning paa Drengene. Man er derimod bange for, at Pigernes Helbred vil lide, naar de skulle holde Skridt med Drengene, og Faren anses for størst i Pubertetsaarene. Man støtter sig til de her og i Sverrig foretagne Undersøgelser af skolehygiejnisk Natur.
Af det foreliggende statistiske Materiale kan man imidlertid ikke logisk drage de Slutninger, som man har gjort. De danske Undersøgelser fra 1882 vise et større Procentantal af syge Piger end af syge Drenge, men den høje Sygelighedsprocent findes mærkelig nok ikke hos de aandeligt mest bebyrdede Piger, derimod hos Almueskolepiger, altsaa hos de økonomisk og sanitært slettest stillede.
Mærkeligt er det ogsaa at søge Aarsagen til Pigernes større Sygelighed i Skolearbejdet, da der hidtil har været mindre for Pigerne end for Drengene. Pigerne har derimod mere stillesiddende Beskæftigelse og mindre sund Legemsøvelse.
De af Professor Key foretagne Undersøgelser over Pubertetsudviklingen, som i 1890 forelagdes den internationale Lægekongres i Berlin vise, at baade for Drenge og Piger er der mindst Sygdomsmodtagelighed i de Aar, hvor den legemlige Væxt foregaar kraftigst. Der synes derfor ikke netop i disse Aar at være Fare for, at Arbejde skal tage mest paa Børnene.
Efter den egentlige Barnealder kommer Undervisningen i vore Latinskolers øverste Klasser. Den dertil svarende Undervisning gives i Amerika paa Collegierne og Universiteterne. De Institutioner, der benævnes paa denne Maade, ere nemlig ikke Universiteter i europæisk Forstand. Paa ganske faa Undtagelser nær gives der endnu ikke virkelig videnskabelige Anstalter. Amerika benytter de i Europa gjorte videnskabelige Undersøgelser og har hidtil haft sine Bestræbelser rettede mod at give en jævn almen Dannelse til alle Landets Borgere.
Man gaar 4 Aar paa disse Universiteter, over hvis elementære Undervisning jeg i Førstningen studsede, indtil en ung Bostonianer, der havde opholdt sig længe i Europa, ganske træffende gjorde mig opmærksom paa, »at i et saa sent civiliseret Land som Amerika er det rimeligt, at man ikke endnu har lært at kende Forskellen paa et Universitet og en Børnehave«.
Collegierne dele sig i to Arter, dem, der kun give daglig Undervisning, og dem, hvor de studerende leve og bo paa Universitetets Grund. For den første Art, altsaa for dem, der ikke have Dormitorier, er der naturligvis ingen Vanskelighed ved Fællesundervisningen, og de ere saa godt som alle aabne for begge Køn. Ved den anden Slags Collegier kommer der Vanskeligheder ved Boligarrangementet. Denne Sag ordnes paa forskellig Maade. Ved nogle bo alle studerende i samme Hus, men hvert Køn i sin Fløj; saaledes saa jeg det indrettet ved Kvækernes College Swarthmore i Pennsylvanien.
Ved andre Universiteter, som t.Ex.Cornell Universitet, har man bygget et stort og smukt Hus, Sage College, for de kvindelige studerende. Dette bestyres af en Dame; de unge Piger have fuldkommen Frihed, kunne modtage deres mandlige Kammerater og gaa ud frit som alle Amerikanerinder.
Endelig er der Universiteter som Syraouse, hvor de unge Piger selv have ordnet denne Sag og det paa en Maade, som maaske bør forklares lidt nærmere. Amerikanerne ere jo Foreningsmennesker om en Hals; der gives næppe det Skolebarn, der ikke har sin Diskussionsforening, sin Sportsklub, eller sin Læseforening. Foreningslivet er stærkt udviklet ved Collegierne, og der findes bl. a. visse hemmelige Foreninger, en Art Frimurerselskaber, hvis Navne ere græske Bogstaver, der for de indviede angive Selskabets Formaal. Disse »greek letter societies« forpligte deres Medlemmer til gensidig Støtte ved Studierne og senere i Livet. (Mange ansé derfor disse Forbund for yderst skadelige, idet Medlemmerne paa uretfærdig Maade begunstige hinanden ved Embedsbesættelser og andre Lejligheder.) Nu har nogle Steder Kvinderne dannet lignende Broder- eller Søsterskaber. Et saadant Søsterskab har da bygget sig et Hus, hvori Medlemmerne bo under Studietiden. De engagere deres egen Husbestyrerinde og have kun de Baand, som Universitetet og deres eget Forbunds Love paatvinger dem. Jeg kom ved Bekendtskab med Mrs. Foote Crow, en af Chicagouniversitetets kvindelige Professorer, til at kende a j Selskabet i Syracuse, og derved var jeg med det samme stillet under Protektion af alle de Grene af a j Selskabet, som findes i de forskellige Universitetsbyer.
Imidlertid har man mange Steder fundet Vanskelighederne ved at ordne Boligspørgsmaalet saa store, at man har foretrukket at have Collegier for hvert Køn for sig. Dette gælder imidlertid ikke for Statsuniversiteterne.
Dommen over den amerikanske Skole i Almindelighed og særlig over Fællesskolen maa selvfølgelig afhænge af de Krav, som man overhovedet stiller til en Skole.
Nogle betragte en Skole som et Sted, hvor kun Undervisning skal gives. Skolens Opgave bliver da at meddele saamange Kundskaber som muligt og Skolen maa søge at undgaa alle Livets forstyrrende Indblandinger. Klosteragtig Ro bør tilstræbes og alle Eleverne, hvis Antal maa være saa lille som muligt, maa ubetinget høre til samme Køn. For andre er Kundskaberne alene ikke Maalet; men den sande Mening med Skoleopdragelsen er den, at uddanne Karakteren, at sætte Barnet i Stand til at forstaa andre Mennesker og leve i Verden saaledes, at man hævder sig selv uden at gaa andres Rettigheder for nær. For dem, der stiller Skolen dette Maal, kan intet være rigtigere end at bringe Børn af begge Køn og helst af forskellig social Stilling sammen, saa at de kunne lære at arbejde sammen og drage Fordel af den Indflydelse og Paavirkning, som det ene Menneske har paa det andet.


N O T E R


undefined   1. Grammarskolen
Det amerikanske skolesystem var inddelt i 3 4-årige forløb: The Primary-, The Grammar- og The Highschool.

undefined   2. Dr. Harris
William Torrey Harris (1835-1909) var amerikansk filosof, lærer og aktiv skolemand. Fra 1889-1906 var han medlem af den amerikanske uddannelseskommission.



undefined   3.Dr. Clark
Edward Clarke var en amerikansk læge, som var modstander af, at kvinder fik adgang til de højere uddannelser.

 

 

undefined   4.De danske undersøgelser fra 1882

De undersøgelser, som Hanna Adler tænker på, er formentlig Julius Lehmann: "Et Bidrag til Belysning af Sygeligheden i Skolerne", 1881.

 

undefined  5. Professor Key

Ernst Axel Henrik Key (1832-1901) var svensk læge og anatom. I 1882 blev han medlem af den svenske skolekommission, for hvilken han bl.a. udarbejdede en afhandling om skolebørns sygdomme i puberteten.

 

undefined  6. Dormitorier

Navn for sovesale på kostskoler eller klostre.