På Dansk Kvindesamfunds fællesmøde i Odder d. 23.7.1899 var der stor opbakning til Birgitte Berg Nielsens forslag om at oprette en statslig husmoderskole. Ligesom mænd lærte om husdyrbrug og planteavl på landbrugsskolerne, var ønsket, at kvinder fik en tilsvarende uddannelse inden for husholdningsøkonomi og ernæring.

"Referat af Forhandling om Husøkonomi som Statssag på Dansk Kvindesamfunds Fælllesmøde d. 23.7.1899" i "Kvinden og Samfundet", 1899 s. 134-138.

(...)
2. Som andet Punkt paa Dagsordenen motiverede Fru Birgitte Berg-Nielsen sit Forslag om Oprettelse af en Husmoderskole som Statssag: som en Afdeling af Landbohøjskolen.
Landet anvendte flere Hundrede-Tusinder aarlig for at uddanne Sønnerne til at forstaa Næringsmidlernes Værdi og Sammensætning for Husdyrbruget, - - men intet for at sætte den vordende Husmoder i Stand til at forstaa og værdsætte Næringsmidlernes Sammensætning for Børnenes - for Menneskets Ernæring. - Manden er fulgt med Udviklingen; Kvinderne mener nu, at ogsaa for dem er det bedste ikke for godt, det dyreste ikke for dyrt. Kvindens Evne til at forvalte betyder lige saa meget som Mandens Evne til at erhverve, hun maa sættes i Stand til at faa det mest mulige ud af det mindst mulige. Det økonomiske vil komme til at spille en stor Rolle i Landet i Fremtiden - man sælger det mest mulige og køber det mindst mulige.
Næringsvidenskabslæren er derfor uundværlig for den, der skal føre et Hus, hvor intet gaar til Spilde, hvor intet lades ubenyttet, men hvor alt bliver sammensat og behandlet, saa vi faar det fulde Udbytte deraf. Det er derfor fuldt berettiget at forlange Hjælp af Staten til den Kunst at passe Gryden. - Hvor mange vide til Eksempel, at Melstoffet i Sauce skal koge 20 Minutter for at være fordøjeligt? - Nu spise vi i Mængder af dette Stof, hvis Værdi ikke bliver udnyttet, fordi vi ikke forstaa at tilberede det, saa det kan blive til virkelig Næringsværdi.
Mange drager bort fra Husgerningen, fordi de finde denne simplere end anden Virksomhed; det er aldeles meningsløst. En Hustru har Brug for al den Dygtighed og Intelligens, hun kan skaffe sig; og det præger Samfundet, om Kvinderne lære at forvalte Midlerne paa rette Maade. - Hvad gavner det os, at Professorer sidde inde med deres store Viden, deres Kendskab til Værdierne, naar Kvinderne rundt i Landet, som arbejde med disse Værdier, ikke have Kendskab dertil?
Vi fik i Fjor bevilget 6,000 Kr. til Uddannelse af Lærerinder i Husøkonomi som Skolefag i de større Klasser, den første Bevilling til speciel Kvindeuddannelse her i Landet. - Vi sige Tak for det, vi fik i Fjor, men bede nu om at faa noget mere.
Skolekøkkenlærerinderne maa nu søge deres Uddannelse i Udlandet, vi have intet Sted at kunne henvise dem til. Frk. Eline Hansen gjorde det første Forsøg, og dette gjorde Mirakler. Da man først saa, hvorledes det kunde praktiseres, kom der Vind i Sejlene, nu kappes man om at faa Lokalerne dertil. Har man set et saadant Skolekøkken i Virksomhed, hvor hvert Hold Børn har sin bestemte Gerning at gøre, og hvor intet glemmes, og ingen gaar hinanden i Vejen eller tager fejl selv ved de mindste Smaating - da forstaar man Betydningen af denne Undervisning og Børnenes Glæde og Begejstring derover.
En Landhusholdningsskole maa anlægges paa det bredest mulige Grundlag. Fra mange Sider og med mange Kræfter i Arbejde er der nu udarbejdet et Forslag, der kræver 10,000 Kr. aarlig foruden Bygningen, der anslaas til ca. 40,000 Kr. Men man møder Velvilje fra alle Sider.
Vil "Dansk Kvindesamfund" gøre denne Sag til sin og indgive Andragende derom? Vil "Dansk Kvindesamfund" ikke, saa kommer den frem alligevel - falde kan den ikke.
Pastor Vilh. Malling overtog Hvervet som Ordstyrer og udtalte som sin Opfattelse, at dette Spørgsmaal var fremlagt paa en saadan Maade, at vi alle saa Rækkevidden af dets Betydning, det blev maaske vanskeligt at komme med Modsigelser.
Frk. Anna Hjort: "En varm Tak til Fru B. B. Nielsen for det store Arbejde, hun har nedlagt for denne Sag, og fordi hun tilbyder "Dansk Kvindesamfund" at føre den videre frem. Det er saa slaaende, saa klart fremstillet, hvilken umaadelig Betydning en saadan Skole som Statssag vil faa - at vi kun kan give vor fulde Tilslutning dertil."
Fru Bojsen Møller: "Jeg siger det samme som Frk. Hjort. Det er en Æressag for "D. Kv." at tage denne Sag op. Det er næsten ubegribeligt, at vi ikke for længe siden have haft disse Ting fremme. For Mændenes Vedkommende ofres der store Summer, Statsmagten ofrer uhyre Pengemidler for at give Landets Sønner en Uddannelse, saa de vide, hvorledes Dyrenes Føde skal sammensættes, men Statsmagten ofrer ikke en Øre for at lære Kvinderne, hvorledes Mennesket skal "fodres".
Hvor gyselige Ting se vi derfor ikke - det er næsten ikke til at sige - men hvem har ikke set Mødre tygge Maden til deres Børn - o. s. v. Hvorfor skulde Kvinder dog ikke lære at modarbejde Fjenderne af vor Sundhed? Vi haabe Lykke for denne Sag. Vi skulle gøre alt, hvad vi kunne."
Frk. Eline Hansen vilde - efter at have givet sin fulde Tilslutning til Fru B. B. Nielsens Forslag oplyse, "at det er Frk. Anna Buch, der ved Fortsættelsesskolen af 1892 har indrettet det første Skolekøkken ved private Midler, sendt Lærerinder til Udlandet og vist, at Tingen lod sig praktisk gennemføre. Dette har vel nok givet Stødet til, at Kommunen ifjor gjorde et Forsøg og dertil lejede Frk. Buchs Køkken.
Ogsaa andre Steder ere disse Skoler i Gang. Navnlig har Belgien som ingen andre Steder Husholdningsskoler, der ere Regeringens Kæledægger. Man er klar over, at det ikke nytter med Mandens større Løn, hvis Konen ikke er i Stand til at forvalte hans Indtægter. Fabrikerne opmuntres af Regeringen til at give Pigerne fri nogle Timer om Ugen, saa de kunne nyde dette Gode. Det er mærkeligt at se, hvor meget 13-14 Aars Børn faa udrettet, de vadske, lappe, stryge ved Siden af Køkkengerningen og bringe Tøjet fuldfærdigt hjem. Og det er ikke blot Kommuneskolebørnene, ogsaa de private Skoler optage denne Undervisning, ogsaa disses Elever lære at vadske, skure o. s. v., hvad der har sin store Betydning.
I Baden er der snart ikke en Landsby, hvor de ikke have deres Skolekøkken. De saakaldte "bevægelige Køkkener" flytte fra Sted til Sted, hvor der intet er, saa alle kunne blive delagtige i deres Undervisning.
I München drives denne Undervisning fortrinlig. Man forsømmer dog ikke at uddanne de unge til andre Virksomheder. I Liège er der en Skole med 3 à 4 Aars Uddannelse i Skrædersyning, Modepynt, Linnedsyning o. s. v.; men det er en Pligt, at alle Eleverne deltage i Køkkenskoleundervisningen."
Højskoleforstander Dolleris vilde som delegeret for Odderkredsen - i Embedspligt udtale, at man kan træffe Mennesker, der ville spørge: vil Duften ikke gaa bort, vil Kvindernes Evne til at hygge og skabe et Hjem ikke gaa tabt ved sligt, vil den kolde Beregning og Forstand ikke blive over-haandtagende, naar alt skal vejes paa denne Vægtskaal? - Han troede det ikke. Naar Kvindernes Interesser - som for Tiden - synes at gaa bort fra Husgerningen, kan Grunden være den, at den bliver triviel, naar den gøres i Blinde. Man bliver Træl i Arbejdet, naar Sjæl og Legem ikke følges ad. Nu er der vaagne Interesser i Landbruget, der skal en intelligent Mand til at være Røgter, man kan ikke bruge en Træl til et saadant Arbejde. - Vi skulle heller ikke have Trælkvinder til at gaa i Køkkenet, de maa have Forstaaelse af deres sammensatte Gerning. Hjemmets Hygge og Hjemmets Storhed vil ikke blive mindre, men større, hvor man forstaar ogsaa Køkkenets Betydning. Sagen maa frem. Landet giver aarlig 300,000 Kr. til Landbohøjskolen, det er ikke for meget at forlange 10,000 Kr. for at lære Kvinderne at opfodre Mennesker.
Fru Møller: Vi maa lære, og vi kunne godt forlange noget stort. Hvor mange Penge bliver der ikke givet ud til Mandens Værnepligt? Vi kunne forlange, at vi ville aftjene vor Værnepligt ved at uddannes til dygtige Husmødre."
Fru Buchvald: "Ja, og Sagen maa frem som Statssag. Det er aldeles umuligt at kunne lære dette paa kort Tid, - det maa læres grundigt."
Fru B. B. Nielsen gennemgik derefter Timeplanen, der var fremkommen ved Bistand fra mange Sider og Samarbejde mellem mange værdifulde Kræfter. "En saadan Husmoderskole vil ikke blive et afsluttende Kursus, Aaret før de unge skulle giftes, men et grundlæggende Kursus i 18 Aars Alderen, som skal fortsættes og udvikles i det praktiske Liv."
Fru Laursen, Aarhus: "Det vilde være af stor Betydning, om der ligesom blev sat et Stempel paa Husgerningen. Mange synes, at det er større at gaa ud i andre Erhverv. Kunde Staten nu sætte Stemplet paa denne, saa den blev mere anerkendt, vilde det have en stor Betydning. Det er lige saa vigtigt for Hustruen som for Manden, at man ikke stoler paa "Heldet", men er sikker i sin Sag, at man regner med et bestemt Resultat af en bestemt Maade at tage et bestemt Arbejde paa."
Ordstyreren sluttede med en Tak til Fru Birgitte Berg Nielsen for den Maade denne Sag var fremlagt paa, - saa den nu tændte Ild i alle Hjerter og vandt Forstaaelse fra alle Sider.
(...)

N O T E R

undefined  1. Birgitte Berg Nielsen
Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Ligesom andre af pionererne inden for husholdningssagen, oprettede Birgitte Berg Nielsen sin egen husholdningsskole og seminarium. En af hendes kongstanker, at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag, blev dog ikke indfriet.
Læs mere om Birgitte Berg Nielsen i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.


undefined  2. Eline Hansen
Eline Hansen (1859-1919) var skolekøkkeninspektør og kvindesagsforkæmper. Efter i en årrække at have kæmpet for indførelsen af skolekøkkener og undervisning i husholdning i det danske skolevæsen, blev hun i 1910 ansat som den første skolekøkkeninspektrice i Københavns Kommune.

 

undefined  3. Anna Hjort
Anna Hjort (1833-1923) var seminarieforstander. Hun var i en periode leder af gymnastikundervisningen på Natalie Zahles skole og fra 1863-1896 forstander for Natalie Zahles lærerindeskole.


undefined  4. Fru Bojsen Møller
Jutta Bojsen-Møller (1837-1927) var højskolemoder og kvindesagsforkæmper. Med en baggrund som højskolemoder for bl.a. Bojsensminde og Grundtvigs Højskole og med et stort netværk bl.a. i de grundtvigianske miljøer landet over, blev hun i 1894 valgt til formand for Dansk Kvindesamfund. I de 16 år Jutta Bojsen-Møller var formand, oplevede Dansk Kvindesamfund en voldsom medlemsfremgang fra ca. 1000 til 7000.
Læs mere om Jutta Bojsen-Møller i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.


undefined  5. Fru Lauersen
Anna Lauersen (1845-1911) var skolebestyrer og kvindesagsforkæmper. Fra 1891 og til sin død drev hun en grundtvigiansk friskole i Århus, hvor piger og drenge, som de første i kommunen, blev undervist sammen.