I 1867 fremlagde regeringen et lovudkast i Folketinget, der fastsatte lærerindelønningerne i købstæderne og på landet.

"Udkast til Lov om Ansættelse af Lærerinder ved de offentlige Skoler i Kjøbstæderne og paa Landet samt om disses Lønning" i "Rigsdagstidende 1866-67. Tillæg A", s. 1161-1166
XXVII.
Udkast til Lov
om
Ansættelse af Lærerinder ved de offentlige Skoler i Kjøbstæderne og paa Landet samt om disses Lønning.



§ 1.
Naar i en Kjøbstad Skolekommissionen og Kommunalbestyrelsen ønske istedetfor Lærere at erholde Lærerinder ansatte til Pigebørnenes Underviisning i de offentlige Skoler, skal saadanne kunne skee med Skoledirectionens Approbation, dog at de, der beskikkes hertil, skulle have underkastet sig den ved allerhøieste Resolution af 4de November 1859 (Ministeriets Bekjentgørelse af 16de samme Maaned) befalede Lærerinde-Examen; og skulle i saa Tilfælde de Poster, der efter de hidtil gjældende Regler vilde have været at besætte med Lærere, men herefter blive at besætte med Lærerinder, udgaae af Antallet af de Lærerposter, til hvilke der efter Lov af 8de Marts 1856 § 13 bliver at tage Hensyn ved Bestemmelsen af, hvormange der paa hvert Sted skulle lønnes med den høiere, og hvor mange med den lavere Løn.

§ 2.
Ligeledes skal det, naar Børneantallet i en Skole paa Landet gjør en Forøgelse af Lærerkræfterne fornøden, være tilladt med Skoledirectionens Approbation istedetfor en Andenlærer at antage en Lærerinde til Pigebørnenes Underviisning, dog saaledes, at blandt Ansøgerinderne den examinerede Lærerinde stedse vælges fremfor den ikke examinerede.

§ 3.
Lønnen for en Lærerinde i en Kjøbstad bestemmes til mindst 25 Tdr. Byg efter Capitelstaxten og 200 Rd., hvilket sidste Beløb efter 4 Aars Tjeneste bliver at forhøie til 250 Rd. og efter andre 4 Aars Tjeneste til 300 Rd. For en Lærerinde paa Landet bestemmes Lønnen til mindst 180 Rd., der efter 4 Aars Tjeneste forhøies til 200 Rd., og efter andre 4 Aars Tjeneste til 220 Rd. foruden fri Bolig og 2 Favne Brænde. Endvidere ville Lærerinderne være berettigede ligemed Lærerne til Skolepenge, Alderstillæg, Pension og anden Understøttelse.

§ 4.
Foranførte Bestemmelser gjælde dog ikke for saadanne Lærerinder, der antages til alene at meddele Underviisning i Haandgjerning.


Motiver til foranstaaende Lovudkast.Medens tidligere saavel Drengebørnenes som Pigebørnenes Underviisning i de offentlige skoler saagodtsom udelukkende var betroet til Lærere er der i de senere Aar, efter at der ved allerhøieste Resolution af 4de November 1859 (Ministeriets Bekjendtgørelse af 16de samme Maaned) er paabudt Afholdelsen af en aarlig Examen for Lærerinder, jævnlig indkommet Begjæringer til Ministeriet om Tilladelse til at ansætte saadanne ved Borgerskolernes Pigeclasser omkring i Kjøbstæderne, som ogsaa ved enkelte Skoler paa Landet, hvor Børneantallet har gjort forøgede Lærerkræfter fornødne, og man har fundet det hensigtsmæssigt at sondre Børnene i Drengeclasser og Pigeclasser. Ministeriet har i Almindelighed troet saavidt muligt at burde imødekomme disse Begjæringer, deels fordi man maatte erkjende det Ønskelige i, at det qvindelige Element erholder Adgang til Deeltagelse i Pigebørnenes Underviisning, og deels fordi den allerhøieste Resolution, hvorved Lærerinde-Examen blev oprettet, udtrykkelig tilsiger dem, der have bestaaet Examen, Adgang til at ansættes som Lærerinder ved Pigeclasser saavel i som udenfor Hovedstaden, hvilket vilde være uden Betydning, naar der ikke sørgedes for, at slige Poster bleve oprettede. Imidlertid møder herved en Vanskelighed, som ikke er bleven paaagtet ved den nævnte Examens Indstiftelse, nemlig den, at der ikke haves nogen Bestemmelse om, hvorledes Lærerinderne skulle lønnes. For Kjøbenhavns Vedkommende har dette mindre at sige, da der her ikke ved Lovgivningen er foreskrevet nogen fast Norm for Lærerpersonalets Lønning, men kun i Andordningen af 20de Marts 1844 § 53 udtalt, at der ved Lærerlønningernes Bestemmelse skal tages Hensyn til, at der til Børnenes Underviisning i de Færdigheder og Kundskaber, der skulle bibringes disse, kunne erholdes duelige Personer. Stadens Kommunalbestyrelse tog derfor ogsaa strax, da der meldte sig examinerede Lærerinder om Ansættelse, den Bestemmelse, at disse skulde lønnes efter samme Scala som Lærerne, kun noget lavere; medens saaledes Lærerne ved deres første Ansættelse lønnes med 500 Rd. aarlig for 36 Timers ugentlig Underviisning, hvilken Betaling efter 4 Aars Tjeneste stiger til 650 Rd. og efter andre 4 Aar til 800 Rd., er Lønnen for Lærerinderne bestemt til respective 360 Rd., 432 Rd. og 504 Rd. Anderledes forholder det sig paa Landet og i Kjøbstæderne, hvor Lærerlønningernes Størrelse nærmere er bestemt ved Anordningen af 29de Juli 1814 § 55 og Lov af 8de Marts 1856 § 13; dog lader Forholdet sig uden Vanskelighed ordne paa Landet, for en længere Tids Praxis har medført, at der ved større Skoler ansættes ugifte Andenlærere med en lavere Løn, i Almindelighed et Par hundrede Daler foruden fri Bolig og Brændsel; med disse maae Lærerinderne kunne sættes i Classe, og deres Løn bestemmes i Lighed dermed. Derimod er man mere bunden i Kjøbstæderne idet der ved den nysnævnte § i Lov af 8de Marts 1856 er bestemt, at Halvdelen af Lærerne skulle have i Løn idetmindste 300 Rd. og 50 Tdr. Byg efter Capitelstaxten foruden fri Bolig for en Familie og Brændsel, og den anden Halvdeel 150 Rd. og 50 Tdr. Byg efter Capitelstaxten foruden fri Bolig for en Ugift og Brændsel, hvorhos det endvidere er fastsat, at naar Antallet af Lærerne er ulige, skal Lønnen for Flertallet bestemmes til det høiere Beløb. Her haves selvfølgelig aldeles bestemte Regler at gaae efter, og Ministeriet har i Almindelighed ikke anseet sig berettiget til at afvige herfra. Vel var der dengang, da Loven udkom, alene tænkt paa Lærere og ikke paa Lærerinder, der først senere ere komne til, men da disse nu efter den allerhøieste Resolution af 4de November 1859 kunne træde istedetfor Lærere og overtage deres Gjerning, synes de at have Krav paa at nyde samme Løn for deres Arbeide som Lærerne. Dette har Ministeriet ogsaa stedse søgt at fastholde, men der er som oftest fra Skolebestyrelsernes Side indvendt herimod, at Fruentimmerne kunne behjælpe sig med mindre til deres Underholdning end Mandfolkene, og derfor gjort Paastand paa, at Lønnen skulde ansættes lavere, ja paa enkelte Steder har man endog opgivet at faae Lærerinder beskikkede, fordi man ikke kunde faae Lønnen saa lavt ansat, som man ønskede. For nu at bringe større Klarhed i dette Forhold har Ministeriet ladet udarbeide medfølgende Udkast til "Lov om Ansættelse af Lærerinder ved de offentlige Skoler i Kjøbstæderne og paa Landet samt om disses Lønning", med Hensyn til hvis enkelte Paragrapher bemærkes Følgende:

ad § 1.
Det maa erkjendes, at der ikke er tilstrækkelig Grund til for Lærerindernes Vedkommende, at holde fast ved den i Lov af 8de Marts 1856 § 13 opstillede Forskjel imellen den høiere og den lavere Løn, da Lærerinderne maae antages i Reglen at være ugifte. Det er derfor her optaget, at de Poster, der besættes med Lærerinder, skulle udgaae af Antallet af de Lærerposter, til hvilke der bliver at tage Hensyn ved Bestemmelsen af hvormange der skulle lønnes med den høiere, og hvormange med den lavere Løn. Forøvrigt er Paragraphen kun en videre Udførelse af den allerhøieste Resolution af 4de November 1859 Post 4.

ad § 2.
Da det ikke er sikkert, at der til Lærerindeposter paa Landet altid vil melde sig examinerede Ansøgerinder, findes det her antydet, at ogsaa uexaminerede kunne antages, dog at den examinerede stedse foretrækkes for den ikke examinerede.

ad § 3.
For Kjøbstadlærerinder er Lønnen i Lighed med, hvad der gjælder for Lærerne, ansat deels til Byg efter Capitelstaxt, deels til Penge, hvorhos det, da Lærerinderne kun have meget ringe Udsigt til Forbedring i deres Stilling, er fundet rigtigst, at Lønnen bestemmes efter en stigende Scala paa samme Maade som i Kjøbenhavn. Der er ikke tillagt dem fri Bolig eller Brændsel, men taget Hensyn hertil ved Lønnens Bestemmelse, da det maa antages, at de i Reglen helst ville tinge sig i Kost udenfor Skolen. For Lansbylærerinderne ere Vilkaarene derimod bestemte ganske som for Andenlærerne, kun har man meent, at Lønnen ogsaa for dem burde bestemmes efter en stigende Scala. At der maa tilkomme de fast ansatte Lærerinder samme Ret som Lærerne til Skolepenge, Alderstillæg, Pension og andre Understøttelser, ansees som en Selvfølge.

ad § 4.
I de fleste Kjøbstadskoler er der antaget Lærerinder i Haandgjerning; forsaavidt disse ikke have anden Underviisning at meddele, skjønnes de ikke at kunne betragtes som faste Lærerinder, men kun at være at sætte i Klasse med Timelærere, og de i nærværende Lovudkast omhandlede Bestemmelser antages derfor ikke at burde finde Anvendelse paa dem.

N O T E R

undefined 1. Capitelstaxten
Kapitaltaksten var en særlig udregnet gennemsnitspris på landbrugsvarer. Gennemsnitsprisen var beregnet af Danmarks Statistik og den blev brugt til omregning af ydelser, der var fastsat i naturalier, fx korn, men som blev udbetalt i penge.