Ifølge lovforslaget skulle mandlige og kvindelige telegrafister lønnes forskelligt. Det skyldtes, at kvinderne blev anset for at være en dårligere arbejdskraft og at de ikke var familieforsørgere.

"Forslag til Lov om Lønninger ved Telegrafvæsenet" i "Rigsdagstidende 1887-88. Tillæg A" s. 2027-2030 og s. 2044-2046
XXVII
Forslag til Lov
om
Lønninger ved Telegrafvæsenet.
(Fremsat i Folkethinget den 5te Oktober 1887 af Indenrigsminister Ingerslev.)

___________

§ 1.
For Telegrafvæsenets Embeds- og Bestillingsmænd fastsættes de aarlige Lønninger saaledes:
Telegrafdirektøren ...................... 5,000 Kr.

A. 1ste Lønningsklasse:
Chefen for Telegrafdirektoratets tekniske Afdeling ..... 3,600 Kr.
Chefen for Telegrafdirektoratets Regnskabsafdeling ..... 3,600 -
Bestyrerne af Kjøbenhavns Hovedstation og af Telegrafstationen i Fredericia, hver .................................. 3,200 -

B. 2den Lønningsklasse:
Bestyrerne af Telegrafstationerne i Aarhus, Aalborg, Odense og Randers, hver .......................................... 2,800 Kr.
Bestyrerne af Telegrafstationerne i Nyborg, Korsør, Svendborg, Horsens, Frederikshavn, Helsingør, Nykjøbing p. Falster og Rønne, hver ............................... 2,600 -
Underbestyreren ved Kjøbenhavns Hovedstation ........... 2,600 -
Telegrafdirektørens Sekretær ............ 2,600 -
1 Telegrafingeniør .................... 2,600 -
1 Materialforvalter .................... 2,600 -
1 Kasserer og Regnskabsfører ved Kjøbenhavns Hovedstation, som tillige gjør Tjeneste som saadan for Telegrafdirektoratet .... 2,600 -

C. 3die Lønningsklasse:
Overtelegrafisterne, hvis Antal fastsættes ved de aarlige Finanslove: for Halvdelen .................................. 2,200 Kr.
- Halvdelen ................................... 2,000 -
Gaar Tallet 2 ikke op i det samlede Antal, henføres det overskydende Nummer til den høieste Lønningssats.

D. 4de Lønningsklasse:
Telegrafisterne, hvis Antal ligeledes fastsættes ved aarlige Finanslove:

I. De mandlige Telegrafister:
for en Femtedel .................... 1,800 Kr..
- en Femtedel ...................... 1,600 -
- en Femtedel ...................... 1,400 -
- en Femtedel ...................... 1,200 -
- en Femtedel ...................... 1,000 -
Gaar Tallet 5 ikke op i det samlede Antal, henføres det første overskydende Nummer til den anden Lønningssats, det andet Nummer til den tredie Lønningssats, det tredie Nummer til den fjerde Lønningssats og det fjerde Nummer til den første Lønningssats.

II. De kvindelige Telegrafister:
for en Trediedel ....................... 1,200 Kr.
- en Trediedel ........................... 1,000 -
- en Trediedel ............................ 800 -
Gaar Tallet 3 ikke op i det samlede Antal, henføres det første overskydende Nummer til den anden Lønningssats og det andet Nummer til den tredie Lønningssats. Forsaavidt nogen af de til 4de Lønningsklasse hørende Funktionærer efter nærværende Lov vil faa en Lønning, der er lavere end den Lønning, iberegnet Dyrtidstillæg, Vedkommende for Tiden oppebærer, vil Forskjellen være at udbetale den Paagjældende som personligt Tillæg.
Der tillægges hver af de Funktionærer i 4. Lønningsklasse, som have Bopæl i Kjøbenhavn eller Frederiksberg Kommuner, et Bestillingstillæg af 100 Kr. aarlig.
Ved formindskelse i Antallet af Poster under 3die og 4de Lønningsklasse bliver Ingen at sætte paa lavere Lønning end den, Vedkommende engang har opnaaet.
Af de til 3die og 4de Lønningsklasse hørende Funktionærer udtages det fornødne Personale til Tjeneste i Telegrafdirektoratet.

§ 2.
Foruden de i foranstaaende Paragraf fastsatte Lønninger tilstaas der følgende Alderstillæg, Nemlig:
a. Telegrafdirektøren for hver 5 Aars Tjeneste 500 Kroner aarlig; dog kan Lønningen ikke Overstige 7,000 Kroner aarlig.
b. De under 1ste Lønningsklasse hørende Embedsmænd for hver 5 Aars Tjeneste i denne Lønningsklasse 300 Kr. aarlig, dog ikke udover 1200 Kr. aarlig.
c. De under 2den Lønningsklasse hørende Embedsmænd for hver 5 Aars Tjeneste i denne Lønningsklasse 200 Kr. aarlig, dog ikke udover 800 Kr. aarlig.
d. De under 3die og 4de Lønningsklasse hørende Funktionærer for hver 5 Aars Tjeneste med fast Ansættelse under Statstelegrafen eller ved et af de tidligere private, men senere til Staten overgaaede Telegrafanlæg 100 Kr. aarlig, dog ikke udover 500 Kr. aarlig.

§ 3.
Telegrafdirektøren samt Funktionærerne i 1ste og 2den Lønningsklasse udnævnes af Kongen og ere pensionsberettigede.


Uddrag fra ministeriets bemærkninger til lovforslagets § 1.
(…)
Med Hensyn til, at de kvindelige Telegrafister i nærværende Lovforslag danne en særlig Afdeling i 4. Lønningsklasse med 3 Lønningssatser, nemlig 800, 1,000 og 1,200 Kr. skal bemærkes: Siden Aaret 1870 have Kvinder kunnet opnaa Ansættelse som Telegrafister, og denne Anvendelse af kvindelig Arbeidskraft maa efter den i den forløbne Tid indvundne Erfaring erkjendes at have været heldig. Afgjørende Grunde tale imidlertid for ikke i Lønningsvilkaar at sammenstille de mandlige og de kvindelige Telegrafister, men at normere lavere Lønninger for disse sidste. Det skal i saa Henseende navnlig anføres, at Benyttelsen af Kvinder til Telegraftjenesten i flere Retninger er betydelige Indskrænkninger underkastet, saa at de ikke kunne siges som Arbeidere at have den Værdi for Staten som Mænd. Ved Landets største Stationer, Kjøbenhavn og Fredericia, ved hvilke 4/5 af det hele Telegrafistpersonale gjør Tjeneste, kunne de ikke anvendes, fordi den hele tjeneste ved disse Stationer (meget Nattearbeide, Betjening af Kabellinierne og særlige Apparater) er saa anstrængende, at den ikke paa fyldestgjørende Maade vil kunne bestrides af Kvinder. Dertil kommer, at disse overhovedet maa anses mindre skikkede til at forrette rent tekniske Arbeider, navnlig de, der forefalde udenfor Stationerne, ligesom det heller ikke vil være heldigt at anvende Kvinder i Stillinger, hvor de skulle optræde som Overordnede overfor et Personale hovedsagelig bestaaende af Mænd, ofte i en ikke ganske ung Alder. Men, foruden at Kvindernes Anvendelse saaledes er begrændset, maa det ogsaa iøvrigt erkjendes, at Billighed taler for, at deres Lønning sættes lavere end Mændenes, thi ikke blot kunne de vitterlig leve billigere end disse, men Mændenes Fortjeneste bør ogsaa beregnes saaledes, at de derved kunne have et tarveligt Udkomme til en Familie, et Hensyn, som derimod, da udelukkende ugifte Kvinder antages i Telegrafvæsenets Tjeneste, ikkun ganske undtagelsesvis, nemlig forsaavidt Enker med uforsørgede Børn maatte være ansatte som Telegrafister, vil kunne gjøre sig gjældende for Kvindernes Vedkommende. I Henhold hertil vil det være rigtigt at indordne de kvindelige Telegrafister paa særlige, noget lavere Lønningssatser, og man har i saa Henseende ment, at de foreslaaede Lønninger, 800, 1,000 og 1,200 Kr.; ville være passende.
Bestemmelsen i Paragrafens fjerdesidste Stykke er navnlig optagen af Hensyn til de kvindelige Telegrafister, idet de fleste af disse, hvis de for dem foreslaaede Lønninger vedtages, ville komme paa de samme Lønningssatser som nu, men miste det dem for Tiden tilstaaede Dyrtidstillæg, og det maa anses for tvivlsomt, om Bestemmelsen i Lov om Embedsmænds Lønningsforhold af 26de Marts 1870 § 10, 1ste Stk., vil kunne anvendes i dette Tilfælde.
I Lighed med, hvad der for de i Kjøbenhavn bosiddende Toldassistenters Vedkommende er sket ved Lov om Toldvæsenet af 2den Juli 1880, § 6-2 er der i Paragrafens tredjesidste Stykke optaget en Bestemmelse, ifølge hvilken enhver af de til 4de Lønningsklasse hørende Funktionærer, som have Bopæl i Kjøbenhavn eller paa Frederiksberg, faar et Lønningstillæg af 100 Kr. En saadan Bestemmelse begrundes tilstrækkelig ved Hensynet til, at Udgifterne til de fleste Livsfornødenheder og navnlig til Husleie ere større i Hovedstaden end i Provindserne, og at derfor de paa førstnævnte Sted boende Telegrafister i Henseende til deres Udkomme maa erkjendes at være uheldigere stillede end deres Kolleger i Provindserne.
Ved Paragrafens næstsidste Stykke tilsigtes det tydeligere, end det formentlig er Tilfældet med den lignende Passus i Loven af 1875 § 1 i Slutningen, at fjerne den mulige Misforstaaelse, at den Omstændighed, at der ved Finantsloven sker Nedsættelse i det hidtilværende Antal Telegrafister og Overtelegrafister, skulde medføre, at nogen af de vedkommende Bestillingsmænd, som ved den efter det tidligere større Antal foretagne Fordeling havde opnaaet den høiere Lønningssats, paa Grund af det fastsatte Fordelingsforhold mellem de enkelte Lønningssatser kunde komme til at lide Nedgang i sin engang opnaaede Lønning, naar han ved en ny Fordeling af det mindre Antal, efter sin Orden i Rækken af Bestillingsmænd i samme Lønningsklasse, vilde være at lønne efter en lavere Lønningssats.
(…)

N O T E R

undefined1. Indenrigsminister Ingerslev
Hans Peter Ingerslev (1831-1896) var landmand og politiker. I 1873 blev han valgt til Folketinget for partiet Højre og fungerede som indenrigsminister fra 1885-96.