Statistikken viser, at både kvinders og mænds middellevetid steg markant i perioden 1895-1965. Men dødeligheden for mænd er på alle alderstrin større end for kvinder. I aldersgruppen 60 år og ældre har andelen af kvinder siden 1950 været stigende. Der er langt flere enker end enkemænd i de højere aldersklasser.



”Beregnet middellevetid for mænd og kvinder, 1895-1965” i ”Betænkning vedrørende kvinders sundhedsforhold afgivet af det under kommissionen vedrørende kvindernes stilling i samfundet nedsatte udvalg om sundhedsforholdene”, 1971, s. 10

KAPITEL 3

Befolkningens fordeling efter køn, alder og civilstand

Den befolkningsmæssige baggrund.
Da dødsfald og sygdomme optræder med meget forskellig hyppighed i de forskellige aldersklasser for begge køn, og da desuden sygelighed og det deraf følgende omsorgsbehov har relation til befolkningens civilstand, skal der indledningsvis gives en generel beskrivelse af befolkningens fordeling efter køn, alder og ægteskabelig stilling.
Den danske befolkning består af omkring lige mange mænd og kvinder. Aldersfordelingen for den kvindelige og mandlige befolkning er imidlertid ret forskellig, hvilket skyldes dels at der fødes flere drenge end piger, dels at dødeligheden på alle alderstrin er større for den mandlige del af befolkningen end for den kvindelige. Den kvindelige andel af befolkningen er således stigende op igennem aldersklasserne. Udtrykt på en anden måde kan man sige, at mens der er 100 kvinder for hver 100 mænd i aldersgruppen 30-34 år, er der omkring 110 kvinder pr. 100 mænd i alderen 60-64 år, men omkring 150 kvinder pr. 100 mænd i aldersgruppen 90 år og derover. I denne forbindelse bør det nævnes, at middellevetiden, der defineres som den sandsynlige overlevelsestid, som resterer på hvert enkelt alderstrin beregnet på grundlag af dødelighedserfaringerne, for alle alderstrin er højere for kvinder end for mænd.
Tabel 1 viser udviklingen i beregnet middellevetid på fødselstidspunktet. Det bemærkes, at middellevetiden for mænd i de seneste år er stagneret, mens der for kvindernes vedkommende er konstateret en stigning.
Gennem den forløbne del af indeværende århundrede har kvindernes andel af den samlede

undefined


befolkning udvist et jævnt fald, der har gjort sig stærkest gældende i de højere aldersklasser; i de sidste tiår er denne tendens dog standset, idet andelen af kvinder i alderen 60 år og derover gennemgående har været stigende siden 1950.
I henseende til det med sygeligheden følgende omsorgsbehov er befolkningens fordeling efter ægteskabelig stilling navnlig af betydning for de ældre aldersklasser, idet det viser sig, at i aldersgruppen 70-74 år er ca. 60 pct. af kvinderne uden ægtefælle, mens dette kun gælder ca. 28 pct. af mændene; selv i aldersklassen 90 år og derover er der en betydelig forskel mellem kønnene i denne henseende, idet 95 pct. af kvinderne er uden ægtefælle mod 79 pct. af mændene. I betragtning af det ovenfor omtalte langt større antal kvinder end mænd i de høje aldersklasser er problemet »enlige ældre« langt større blandt kvinder end blandt mænd, selv om den omstændighed, at en person er uden ægtefælle, naturligvis ikke nødvendigvis betyder, at personen er enlig i boligmæssig henseende.

N O T E R

undefined1. Kommissionen
Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i samfundet, 1965-1974 blev nedsat af statsminister Jens Otto Krag og havde til opgave at undersøge kvindernes situation i samfundet og komme med forslag til ny lovgivning, der kunne skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Kommissionen kom med en lang række betænkninger og specialundersøgelser i de 9 år, den arbejdede. I 1974 afgav kommissionen sin slutbetænkning, der bl.a. rummede et forslag om at oprette et permanent statsligt ligestillingsorgan.

Læs mere om kommissionens formand Edel Saunte i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1154/