I henvendelsen til statsminister Viggo Kampmann, udtrykte DKN sin bekymring over bl.a. det stigende antal uønskede teenagegraviditeter. Rådet anmodede om, at der blev nedsat et udvalg, der skulle komme med forslag til en smalet indsats for seksulaoplysning.



"Bilag I. Danske Kvinders Nationalråd" i "Betænkning I", Seksualoplysningsudvalget, 1968, s. 139-40.

Bilag

DANSKE KVINDERS NATIONALRAAD bilag 1. 10. december 1960.
Til
hr. Statsminister Viggo Kampmann.

Danske Kvinders Nationalraad tillader sig hermed at henvende sig tit regeringen med anmodning om støtte tit nedsættelse af et udvalg - evt. under nationalraadets ledelse - med det formal at undersøge, hvad der kan gøres for at befolkningen far forsvarlig oplysning om sexuelle spørgsmål, herunder om forebyggelse, samt om det ansvar, der er forbundet med sexuallivet. Det er nationalraadets opfattelse, at man ved et sådant udvalgsarbejde på bred basis kunne forebygge alvorlige samfunds onder.
Fra mødrehjælpsinstitutionerne er der fremlagt oplysninger og talmateriale, bl. a. i den årsberetning, der dækker institutionernes virksomhed i alene fra 1955-1958, som giver anledning tit den alvorligste bekymring. Der henvender sig årligt til institutionerne ca. 6.ooo unge kvinder, der er gravide udenfor ægteskab. 3.000 af disse er under 20 år og ikke mindre end 1.350 under 17 år. Institutionernes talmateriale viser, at dette problem ikke ensidigt er begrænset til storby eller by, idet henvendelserne fordeler sig således, at ca. 1/3 kommer fra hovedstaden, 1/3 fra byerne og 1/3 fra rene landdistrikter. Det fremgår endvidere, at antallet af legale aborter er ca. 4.000 årlig, medens antallet af illegale er betydeligt større - efter sagkyndiges skøn omkring 15.000 årlig. Alle de nævnte tal må ses på baggrund af et fødselstal på ca. 70.000 årlig.
Det er såvel nationalraadets som mødrehjælpens opfattelse, at man ikke passivt år efter år kan registrere disse tilstande og stiltiende se til, at tusinder af kvinder enten selv eller gennem kvaksalvere lader deres svangerskab afbryde med alvorlig risiko for liv og helbred. Man finder det uforsvarligt, at ikke alle bestræbelser sættes ind fra samfundets side for at søge at bøde på de forhold, der er af betydning for problemets omfang. Man mener det herunder nødvendigt, at der gennemføres et oplysningsarbejde overfor befolkningen og ønsker at understrege, at der ikke er tale alene om en teknisk oplysning, men i høj grad også om påkaldelse af ansvar. Den nuværende situation er i alt for høj grad præget af fortielse, uklarhed og usikkerhed, og det synes indlysende, - at vejledning, oplysning og åbenhed ville kunne bidrage tit at forebygge mange ulykker. Det er vort indtryk, at alt for mange unge ikke far tilstrækkelig støtte hverken fra hjem eller fra skole og derfor kommer uforberedte og uvidende ud i tilværelsen og ofte i tidlig alder indlader sig i sexuelt forhold, der kan fore tit store sociale og personlige katastrofer. Ligeledes mener vi, at man fra alle sider bor samles i bestræbelserne for at udvikle en højere grad af ansvarsbevidsthed end der findes i dag, således at kvinderne ikke kommer tit at stå i den situation at vente et uønsket barn. - Dette gælder ikke mindst indenfor ægteskabet.
Den gældende lovgivning skaber mulighed for en ret betydelig udbygning af den oplysnings- og vejledningsvirksomhed, der her på alle områder er tale om, men de eksisterende muligheder udnyttes kun i ringe grad. Vi mener, det skyldes manglende samlet initiativ og manglende samarbejde mellem de forskellige kredse og instanser, der er interesseret i problemet. Egentlige klinikker som forudsat i loven, findes alene i Foreningen for familieplanlægnings klinik, Lygten, København og Klinikken for sexuel og ægteskabelig rådgivning på kommunehospitalet i Århus. Mødrehjælpen giver i ret vid udstrækning vejledning, men kun tit egne patienter. En del praktiserende læger har udfra personlig interesse gjort en indsats, og også indenfor skolen har der været værdifulde bestræbelser, men her som andetsteds spredte og uensartede.

Problemstillingen med hensyn til oplysning og vejledning vil naturligvis være forskelligartet, alt efter som det drejer sig om den ene eller den anden gruppe af befolkningen, om ganske unge, om yngre eller ældre, om gifte eller ugifte, mænd eller kvinder, forældre eller lærere, læger, socialarbejdere etc., og hjem, skole, kirke, mødrehjælp, lager, kvinde- og ungdomsforeninger bor alle inddrages i oplysnings- og vejledningsarbejdet.
Der hersker ingen tvivl om, at meget betydelige dele af befolkningen er klare over problemets omfang og dybt interesseret i, at der gøres en indsats, og i virkeligheden er afventende overfor et samfundsmæssigt initiativ. Disse synspunkter kom stærkt til udtryk ved et mode Danske Kvinders Nationalraad for nylig afholdt i København og er også med stor styrke fremført ved en lang række overordentlig velbesøgte forældremøder rundt om på landets skoler.

Under hensyn til, at der her er tale om et spørgsmål med afgørende indflydelse på folkesundheden samt under hensyn til, at der er tale om et felt, hvor navnlig koordinationen af mange forskellige interesser er nødvendig for problemets losning, finder Danske Kvinders Nationalraad det påtrængende nødvendigt, at der fra samfundets og regeringens side tages et initiativ i denne retning. Såfremt regeringen matte finde det betimeligt at udpege medlemmer til et udvalg, repræsenterende de vidt forskellige samfundsinteresser, der er interesserede i dette spørgsmål, vil Danske Kvinders Nationalraad meget gerne påtage sig ledelsen af et sådant udvalgsarbejde, der skulle stræbe mod en koordineret udnyttelse evt. udbygning af de allerede givne muligheder, og som kunne virke vejledende overfor de mange instanser, der i praksis skal udfore dette arbejde.


Ærbødigst
Else-Merete Ross,
formand.

N O T E R

undefined 1. Viggo Kampmann
Viggo Kampmann (1910-76) var statsminister og formand for socialdemokratiet 1960-62.

undefined  2. Danske Kvinders Nationalråd
Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd, blev oprettet i1899 som en dansk afdeling af International Council of Women. Organisationen er en paraplyorganisation for danske kvindeforeninger mv. og dens opgave er at varetage kvinders rettigheder. I 1999 skiftede rådet navn til Kvinderådet. Læse mere på www.kvinderaad.dk


undefined  3. Else Merete Ross
Else Merete Ross (1903-76) var gymnasielærer, politiker og kvindepolitisk aktiv. Fra 1951-62 var hun formand for Danske Kvinders Nationalråd og fra 1960-73 sad hun i Folketinget som repræsentatant for Det Radikale Venstre.

Læs mere om Else Merete Ross i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1629/