I rapporten om Ekstra Bladet analyserede de 4 forfattere bl.a. avisens store forbrug af kvindebilleder. Med kampen for den seksuelle frigørelse som påskud, afholdt bladet i 1960erne konkurrencer om de flotteste pigeben, trykte billeder af topløse kvinder og introducerede det der siden skulle blive til s. 9 pigen.

"Ekstra Bladets brug af "kvindevaren"" i Toni Liversage, Eva Thune Jacobsen, Suzanne Giese og Vibeke Giagheddu: "Den nøgne sandhed. En rapport om Ekstra Bladet", 1975 s. 35-37

PIGER ELSKER VI BARE
Som nævnt i chefredaktør Victor Andreasens egen karakteristik af Ekstra Bladet (side 12), er avisen i modsætning til B.T. det aggressive blad "både med hensyn til samfundsforhold og forholdet mellem kønnene, ligesom det lægger megen vægt på at bringe billeder af mere eller mindre afklædte piger".
Hvad der rent oplagsmæssigt har gavnet bladet mest - de socialt indignerede kampagner og afsløringer eller de mange bare piger - kan selvfølgelig være vanskeligt at afgøre præcist, men at de sidstnævnte har haft en helt afgørende indflydelse på bladets markante oplagsstigning op gennem 60erne er uden for enhver tvivl.
Men Ekstra Bladets enorme forbrug af kvindebilleder er af nyere data. Gennemser man Ekstra Blade fra 1962/ 63, finder man ingen bare piger, men derimod lykkespil, dyrespil og hvad det nu hed alt sammen. Bladet var lige ved at gå ind. Og man kunne finde tonsvis af ulæste Ekstra Blade på gader og stræder. Mange mennesker købte bladet, alene fordi der var udsigt til at vinde store præmier, og jo flere eksemplarer man købte, des større var chancen.
Den gang havde man et meget amatørmæssigt forhold til en anden og - skulle det vise sig senere - meget vigtigere form for konkurrence. Man bliver næsten helt rørt, når man læser om Ekstra Bladets pigekonkurrence i efteråret 1963. Piger blev inviteret til at kappes om, hvem der havde de flotteste ben. 1. præmie var 300 kr., men man kunne også vinde nylonstrømper. For at de lykkelige indehaversker af de smukkeste ben ikke skulle handicappes af f. eks. bumser, blomkålsører eller ucharmerende skelen, havde de en sæk over hovedet under præsentationen. Bro Brille var med i dommerkomiteen. "Det var en af mine skønneste opgaver", skrev han bagefter.
Af uforklarlige grunde blev succes´en ikke fulgt op med det samme. Først to år efter - i 1965 - gik det løs igen. Nu ville man se piger i hel figur, og konkurrencen gik ganske enkelt ud på at finde en smuk pige. I konkurrencepræsentationen blev det understreget, at mange unge piger i virkeligheden var alt for beskedne til selv at melde sig til en sådan skønhedskonkurrence. Derfor anbefalede man arbejdskammerater m.fl. at indsende -forslag. Hovedpræmien var en rejse til Bahamaøerne, hvor vinderen ville blive prøvefilmet.
Omtrent samtidig dukkede den første topløse pige op i USA. Ekstra Bladet tog tråden op og bragte alle de billeder af topløse piger, der var til at opdrive. - "Som et led i kampen mod det sexuelle hykleri". I det hele taget knyttede man præsentationen af mere og mere afklædte piger i bladets spalter tæt sammen med en påstået indsats for den sexuelle frigørelse.
I 1967 startede sexbrevkassen "Spørg Inge og Sten", som på mange måder kom til at stå som symbol for den accelererende udvikling i anden halvdel af 60erne. Mange følte, at det ville være et fremskridt at få nedbrudt nogle af de gamle tabuer. Pornografiloven blev ophævet endeligt i slutningen af 60erne.
Samme år dukkede et dengang nyt, men i dag ganske velkendt begreb op - nemlig Ekstra-pigen; på det tidspunkt endnu i badedragt. Den heldige vinder en ferierejse, og læseren, der har foreslået hende, får 1000 kr.
I 1968 gælder det om at finde en pige med VRINSK i. En pige med VRINSK kan ifølge Ekstra Bladet for eksempel være "velskabt, kvindelig, sjov, frisk, fuld af go, med på noderne, smart, sådan at selv andre piger vender sig for at kigge efter hende". Det er også året, hvor man for første gang understreger, hvad det egentlig kan komme til at betyde for en pige karrieremæssigt, at hun har været afbildet i Ekstra Bladet. I nytårsnummeret fortælles der om Birte Tove (Sørensen), der arbejdede som sygeplejerske, indtil hun blev opdaget af Ekstra Bladets fotograf Jørgen Sperling på Hornbæk Strand. Hun blev landets mest anvendte fotomodel, og den historie gentages i øvrigt næsten hver gang, der i de efterfølgende år vises billeder af Birte Tove.