I artiklen ”Sådan arbejder vi” i Qmokke bliver Rødstrømpebevægelsens arbejdsmetoder beskrevet med basisgruppen som en grundlæggende enhed i en flad struktur.

”Sådan arbejder vi”. I QMokke, 1971, s. 2


Sådan arbejder vi
rødstrømpebevægelsen opstod i foråret 1970 efter inspiration fra de revolutionære kvindebevægelser som et par år i forvejen var dukket op i holland, england og usa.
en gruppe piger havde fundet sammen og indset at det at føle sig forkert og mislykket i enhver social sammenhæng: i organisarioner, i familien, på arbejdspladsen osv. ikke er et personligt isoleret problem for enkelte kvinder. det er resultatet af et mandsdomineret, kapitalistisk samfund. meget tit føler kvinder sig mindreværdige, fordi der altid er nogen (mænd), der er bedre til at formulere sig, er mere sikre på sig selv, ved mere og får de bedste oplysninger. bevægelsens opbygning måtte for alt i verden undgå at noget lignende kunne ske blandt kvinder. derfor valgte vi at organisere os så langt fra den alm. pyramidestruktur som muligt, vi ville undgå en bestyrelse, der samme med nogle få selvsikre medlemmer siider på informationerne, mens flertallet blot tier stille og betaler kontingent. i stedet har vi delt os op i små sludregrupper, der arbejder selvstændigt og på eget ansvar.
fundamentet i rødstrømpebevægeælsen er sludre- eller basisgrupper. hver af disse består af 2-12 kvinder, som jævnlig kommer sammen og snakker. de opdager at det de troede var deres egne personlige problemer, er ting som så godt som alle kvinder kender. denne oplevelse giver selvtillid. det bliver knap så svært at stille krav i det daglige, og man får mod og lyst til at lave noget om.
særlige emner og projekter tager vi os af på tværs af grupperne. f.eks. var ligelønsgruppen en udløber af en tværgruppe. en husgruppe har i et år arbejdet på at skaffe et kvindehus. det endte med besættelsen af tre huse i gaden åbenrå i københavn. endnu en gruppe arrangerede femølejren i sommer. ellers kan nævnes grupper som har lavet radio- og fjernsynsudsendelser, bøger og artikler.
fællesmøder, der holdes hveranden onsdag, en navneliste og nu også et blad er de kommunikationsmidler, vi har til rådighed. fællesmøderne ledes af en basisgruppe, som i fjorten dage fungerer som kontaktgruppe, dvs modtager henvendelser udefra og opbevarer navnelisten. de henvendelser, som gruppen har modtaget, fremlægges på fællesmødet sammen med andre ideer og projekter. henvendelserne kan f.eks. være opfordring til at komme ud og fortælle om os selv. der bliver taget stilling til de fremlagte ting og på ethvert møde kan tages beslutninger.
da vi intet manifest, ingen programerklæring har, er det meget nødvendigt på møderne også at få diskuteret principielle holdninger. det er vigtigt at vide hvad vi skal handle udfra, når vi foretager os noget. har vi f.eks. et enigt politisk standpunkt? - vi er i den sidste tid blevet så mange og med den korte tid vi har, er det svært at nå til bunds i problemerne på møderne. selvom det er en god regel, at ingen rødstrømpe kan udtale sig offentlig på bevægelsens vegne, at alt hvad hun siger er for egen regning, er det hæmmende ikke at vide, i hvilken retning de andre basisgrupper har tænkt sig at arbejde. det giver en lidt dum usikkerhed ikke at vide, hvad de andre mener om f.eks. ændring af den private ejendomsret, familieret osv.. disse problemer må løses ved at forbedre kommunikationen og på den måde lære hinanden bedre at kende. for vi kan ikke forestille os en anden struktur for bevægelsen end denne løse, der giver tryghed, et virkeligt fællesskab og dermed nye handlemuligneder.