I denne rapport fortæller en basisgruppe om gruppens udvikling, fra dannelsen, over studiet af feministiske klassikere til mere personlige diskussioner om seksualitet og nære personlige relationer. Efter en konfrontation med to mænd vil gruppen arbejde mere udadvendt.

Nana, Lone, Anne Marie og Bente: ”Rapport fra en basisgruppe”. Rødstrømpebladet 13. Oktober 1973 s. 28-29


"RAPPORT FRA EN BASISGRUPPE"
Gruppen startede i maj 1972. Vi var seks piger, der efter et introduktionsmøde i Kvindehuset, besluttede os for selv at starte en basisgruppe bl. a. for at prøve at formulere hvad Kvindebevægelsen (Rødstrømperne) "stod" for. Vi mødtes i Kvindehuset 2-3 gange om måneden og snakkede bl. a. om grunden til, at vi var kommet til det introduktionsmøde, og om, hvad vi håbede, at få ud af vore møder. For ligesom at få lidt mere greb om tingene besluttede vi at læse nogle kvindebøger. Bl. a. læste og diskuterede vi: "Den kvindelige Eunuk", "Kvinden og Historien" og "Familiens, privatejendommens og statens oprindelse". Derved fandt vi ud af = fik bekræftet, at kvindens stilling er samfunds- og ikke naturbestemt. Vi diskuterede, hvad man kunne gøre for at ændre den. Og også hvilke ting, der kunne/skulle ændre, og blev enige om, at det nok var familiemønstret, der først og fremmest måtte rokkes ved. (De fleste af os levede i heteroseksuelle forhold, ingen havde børn). Vi prøvede at undersøge alternative samlivsformer, mønstre, - f.ex. om kollektiver var en evt. løsning på kvinders på kvinders samfundsbetingede problemer. Vi læste og diskuterede "Kollektivundersøgelsen - 71" af 2 sociologer. Der er ingen kvindekollektiver beskrevet.) Det var interessant læsning, men ingen løsning, synes vi, og drog ingen konklusioner.
Efter sommerferien, hvor nogle af os var på Femø, mødtes vi igen i Kvindehuset. Men grupen blev hurtigt reduceret. To faldt fra, fordi de følte at vores arbejde var for teoretisk, indadvendt og, især, for stillestående; og en gik fordi hun var tidsmæssigt presset af studierne. Vi 3, som fortsatte, mødtes herefter ca. hver 14. dag. Ved at holde møderne på skift hos hinanden mistede vi hurtigt den direkte kontakt med Kvindehuset og bevægelsen som sådan. (Nogen regionsgruppe har vi aldrig tilhørt.) Til gengæld kom vi meget tæt inde på livet af hinanden. Vi fortsatte med at læse bøger, idet vi synes, vi ville vide mere om marxisme/socialisme i forbindelse med vores diskussioner i foråret. Et resultat var, at vi så at kvindekamp og klassekamp hænger nøje sammen. (Ingen af os var særligt politisk bevidst, endsige skolet.)
I det sidste halve år har vi læst Witt-Hansen "Karl Marx", Hanne Reintoft "Kvinden i Klassesamfundet", Sara Lidman "Grube" og "Kvinder på fabrik".
Men allerede i løbet af efteråret fandt vi ud af, at der ligesom var andre, mere personlige problemer, der trængte sig på, og som fordrede at blive diskuteret. Gruppen var nu blevet udvidet med en, så vi altså er fire nu. Det var problemer med sexualitet, forholdet til vore partnere, til mænd generelt, relationer forældre/børn. Resultatet blev en form for sensitivitetstræning. På en måde spillede vi højt spil med os selv og hinanden, og var det ikke lykkedes, havde det nok været temmelig katastrofalt; men vi kunne altså klare det, og resultatet er blevet, at vi har et meget nært forhold til hinanden og stoler på hinanden i meget høj grad. Det var en meget stor oplevelse pludselig at kunne/turde åbne sig for hinanden på en måde ingen af os havde prøvet før. Det har skabt bedre basis for at vi kan begynde at vende os udad mod andre mennesker og mere generelle problemer.
Vi har dog også haft kriser, nogle personlige, og nogle som nok skyldtes vores manglende modenhed og manglende viden om vores mål og midler. En aften var to mænd tilstede, da vi startede mødet. De spurgte, nysgerrige vel, hvad vores målsætning var, hvilken strategi vi havde, og kritiserede vores hidtidige læsning som planløs og anbefalede os meget stærkt, konsekvent at læse Marx. De bedyrede, at de selv var meget mere rødstrømper end vi, men krævede en klar definition af, hvad vi stod for. Vi orkede ikke, var for svage til at smide dem ud. Vi følte os åbenbart forpligtede til at forklare dem? os?, hvad der mislykkedes totalt.
Resultatet var dårlig stemning i gruppen.
Vort næste skridt bliver at planlægge mere udadvendt arbejde, men vi ved ikke, hvilke midler, vi skal bruge. Dog har vi bl. a. en ide om, at samle materiale og tilrettelægge et program, som kan bruges i en studiekreds, der behandler kvindens stilling i samfundet.

kærlig hilsen Nana, Lone, Anne Marie, Bente.

N O T E R

undefined 1. Den kvindelige eunuk
Greer, Germaine:  ”The female eunuch”, 1970, på dansk ”Den kvindelige eunuk”, 1971.


undefined 2. Kvinden og historien
Liversage, Toni:  ”Kvinden og historien: kønsroller og familiemønstre i økonomisk belysning”. Gyldendal, 1980.


undefined 3. Familiens, privatejendommens og statens oprindelse
Friedrich Engels (1820-1895) var tysk socialist og teoretiker. Engels samarbejdede gennem 40 år med Karl Marx om det praktiske og teoretiske arbejdet for socialismen. Hans bog ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse”, 1884 har varet af særlig interesse for kvindebevægelsen. Heri forsøger Engels at forklare familiens, klassesamfundets og statens oprindelse i lyset af den kapitalistiske økonomiske udvikling og han mener, at familien ikke er en naturlig og uforanderlig størrelse.


undefined 4. ”Kvinder på fabrik”
Karen Jespersen m. fl.: ”Kvinder på fabrik”, 1971.