En kronologisk fortælling om hvordan den lesbiske bevægelse inden for den nye kvindebevægelse voksede frem i København i perioden fra 1971 til 1973.

"Lesbisk gruppe". Rødstrømpen 13, oktober 1973 s. 16-17


LESBISK GRUPPE

Historisk forløb og motivation.
Feb 71.
Kvinder fra Forbundet af 48 (homofil forening) inviterer nogle rødstrømper til seminar i Asserbo. Nogle af de lesbiske vil gerne integreres i kvindebevægelsen, og der bliver talt om hvordan. Man bliver enige om, at de lesbiske skal gå to ad gangen (dog ikke parvis) ind i basisgrupper. To, fordi de ikke skal føle at de bliver helt knust, og, kun to for at de også kan lære at forstå andre kvinder, og hvad det vil sige at have mand og børn osv. Det bliver dog ved snakken og seminaret får ingen direkte konsekvenser.

April 71.
Nogle lesbiske møder op ved et fællesmøde for rødstrømpebevægelsen og beder om lov til at være med. Ved. dette møde foreslår de lesbiske SELV at der kun skal være en lesbisk i hver basisgruppe for at de ikke skal dominere.

Maj 71.
På et fællesmøde i rødstrømpebevægelsen bliver der efter et oplæg med argumenter for og imod diskuteret om hvorvidt, der skal være lesbiske i bevægelsen eller ej

Maj 71.
Q-aktivisterne opstår indenfor F-48 (Q for queer (engelsk slang for homofil) og for quinde). Hovedformålet er at skabe bedre forhold for kvinder i Forbundet (der var på dette tidspunkt ca. 17oo mænd og kun ca. 3oo kvinder), og at kontakte og hjælpe latent lesbiske, og lesbiske, der lever meget isolerede fra andre lesbiske.

Juli 71.
Megen snak om lesbianisme og et stort møde om dette på Femø.

Oktober 71.
Q-aktivisterne ønsker rum i Kvindehuset. Rummet er ment som alternativ til bar-miljøet i Klubben (forbundets værtshus). Rummet er der og Q-aktivisterne vil selv gøre det i stand.. Spørgsmålet bliver diskuteret på Husmødet. Her bliver diskuteret meget frem og tilbage. Nogle er bange for, at det vil tegne bevægelsen udadtil og derved skræmme nogle kvinder bort - de fleste kan ikke se, hvor for. lesbiske ikke bare kan gå ind i de grupper, der findes ligesom andre kvinder. Q-aktivisterne bliver ikke støttet af de lesbiske, der er aktive indenfor kvindebevægelsen. De får dog rummet, fordi man finder ud af, at det er meget sammenligneligt med, hvad mænd siger til kvinder, når de hører, at kvinder vil arbejde med kvinder uden mænd, -- "Hvor for isolerer I jer? vi er også undertrykte - menneskesag".

Maj 72.
Bladet KVINDER-KVINDER udkommer. Bladgruppen er inspireret af den amerikanske lesbiske bevægelse og specielt af artiklen "Den kvinde-identificerede kvinde". Gruppen består, af lesbiske, der er aktive i kvindebevægelsen, + to med perifert kendskab til kvindebevægelsen, men med kendskab til klubmiljøet. Bladet udkommer med følgende manifest/handlingsprogram: Vi er en gruppe lesbiske., som er trætte af at beskytte os selv på mandssamfundets præmisser, fordi det betyder, at vi stagnerer i samfundets definition af os. Derfor vil vi lave vort eget blad, hvor vi fortæller "hvor vi er" og "hvor vi skal hen". Vi deler alle homosexuelles erfaringer, men som kvinder oplever vi dem anderledes. Mændene har mandssamfundets privilegier og øvelsen i at organisere sig, tale og dominere.
Vi, som alle andre kvinder, er opdraget til ikke at tro på os selv og vor egen dømmekraft til at forholde os passivt, afventende mænds beslutninger. Som lesbiske "kvinder uden mænd" har man frataget os enhver berettigelse.. Vi er trætte af at blive kaldt perverterede, at blive tålt, hvis vi holder os skjult. VI ER KVINDER ---- VI ER LESBISKE ---- VI ER UNDERTRYKTE ---- VI ER VREDE.

Juni 72.
Nogle fra Q-aktivisterne laver seminar for og om lesbiske i Kvindehuset. Seminarte var over tre dage, men blev ikke fulgt op og fik ingen ydre følger.

Juni 72.
Kvindehuset holder tale ved F48 Sit-in i Fælledparken.

Juli 72.
På Femø blev der i sexualitetsugen, dannet en lesbisk tværgruppe. Vi ville have mulighed for at koncentrere os om vores egen opfattelse af os selv, hvilket vi meget sjældent havde haft mulighed for afgøre og derfor mest var blevet defineret af andre, og det hovedsageligt seksuelt. Gruppens dannelse fik en enorm reaktion. Nogle blev vældig aggressive og ville overhovedet ikke forstå hvorfor vi kun ville have folk, der havde defineret sig, selv som lesbiske, med Det medførte, at der blev dannet en "mulat"-gruppe, bestående af folk, der mente sig i stand til at elske med både det ene og det andet køn. På et fællesmøde om aftenen kom emnet op, og hele lejren formentlig summede. Diskussionen foregik på mange forskellige planer og ud fra mange forskellige forudsætninger, og der blev virkelig gjort op med en masse tanker ideer og fordomme. Den næste dag blev "Den Kvinde-identificerede kvinde" delt ud i oversat stand.

Oktober 72.
Bladgruppen fra KVINDER-KVINDER samles efter en henvendelse, om en radioudsendelse. Udsendelsen bliver lavet på trods af stor uenighed om indholdet og i det hele taget, hvad billede vi ville give af lesbianisme. Den hed "Lesbiske, l et heteroseksuelt mandssamfund".

Oktober 72.
4 fra samme gruppe laver oplæg, til et mandagsmøde i Kvindehuset. BT leverer forside og midtersider med referat og billeder dagen efter.

April 73.
Mandagsmøde i Kvindehuset om lesbianisme. Der var en stor diskussion om en artikel, der havde været i Ekstrabladet, med en lesbisk kvinde, der lod sig fotografere nøgen for at vise - den begrundelse gav hun i hvert tilfælde - at myten om at lesbiske var nogle højst ukvindelige væsener, var usand. Nogle mente, at den måske nok viste, at ikke alle lesbiske er ukvindelige, men hvad med den stakkels lesbiske, der er fladbrystet og har hængerøv. Der blev talt om kvindemyter, identitet og værdinormer, hvordan, hvor for og hvorledes det er blevet noget ganske fast defineret at være kvindelig. Også biseksualitet var oppe til debat.

Maj 73.
Ny lesbisk blad/basisgruppe starter. Gruppen, imødekommer en opfordring fra et pædagogseminarium, der går ud på, at vi skal deltage i nogle klassediskussioner under emnet "afvigere". Der var 5 eller seks klasser ialt, men da vi kom med, var der kun to tilbage. Ved alle møderne havde der været nogle fra bøssernes befrielsesfront til stede, og de to gange vi var der også, blev det til en konfrontation mellem bøsserne og os, fordi de linier de kørte, var meget forskelligt fra hvad vi tænkte. Denne konfrontation var langt fra noget dårligt for os, da folk så meget bedre forstod hvad vi sagde, fordi de allerfleste var kvinder, og vi kørte ret kvindepolitisk, mens bøsserne på trods af deres homoseksualitet kom til at vise og cementere det mandsdominerede kønsrollemønster. Derefter blev vi af eleverne opfordret til at lave et møde med alle klasserne. Gruppen planlagde mødet således: Præsentation af gruppen, bånd oplæg, (radioudsendelsen), gruppediskussioner hvor der gik en af os i hver gruppe- og til sidst plenum. For gruppen var det en underlig fornemmelse at møde op et sted og skulle snakke ud fra en situation, hvor ens eneste kvalifikationer var, at vi er lesbiske, som samtidig med at delt er behæftet med en masse fordomme, ideologisk set ikke skulle adskille os fra andre kvinder. Derfor var det store møde, eller rettere opfordringen til det store møde, en bekræftelse for as på, at folk ikke havde sat sig udenfor, men havde i høj, grad opfattet det, der kom frem, som alle kvinders situation, og brugt lesbianisme som, et billede på kvindeundertrykkelsen. Og undladt (eller delvis undladt) at se os som fænomener, man kunne tage stilling til og så acceptere, hvis man efter sin stillingtagen fandt dem acceptable.

Juli 73.
l ugen før den internationale uge på Femø, var vi fire lesbiske i samme teltgruppe. En af de første dage hørte teltgruppen båndet "Den kvinde-identificerede kvinde", hvilket medførte en snak, hvor vi lesbiske efterhånden som ugen gik (teltet blev ved med at snakke om det samme emne eller tage udgangspunkt i det samme emne) følte os mere og mere jordede og misbrugte, uden at kunne rette det nogen steder hen. Et andet telt lavede oplæg om seksualitet og havde fundet ud af, at biseksualitet var vejen til den seksuelle frigørelse. Det kan godt være, at alle er bi seksuelle fra naturen, men det hjælper ikke en sjæl under nuværende omstændigheder. Snakken om biseksualitet gør to ting. Den stiller om muligt endnu flere seksuelle krav til folk (sammenlign P-pillen), som gør at man føler sig endnu mere utilstrækkelig og umulig, og den hindrer folk l at gøre op med deres tryghedsværdier og sociale position. Da fleste, der kalder sig biseksuelle er i virkeligheden enten homo- eller heteroseksuelle da de bevarer deres sociale referencerammer intakt og fortsætter med at adskille seksualitet fra alle andre ting, de foretager sig. Det eneste, de i virkeligheden gør, er at skabe en ny kategori, blandt de andre kategorier. Denne kategori er lige så uvirkelig, som de andre kategorier, og så idealiseret, at den medvirker til at undertrykke både hetero- og homoseksuelle, ved det at den siger at det er dig, der er noget i vejen med, det er dig, der ikke er i stand til at elske, uden at ændre det forhold, vi har til seksualitet og uden at give nogensomhelst værdi, men kun stiller nye krav. Man kan ikke løse raceproblemet ved at male alle negre hvide, og man kan ikke udviske de seksuelle kategorier ved at sige at vi alle er biseksuelle. Man gør i realiteten det samme som samfundet ved at spise alle krav af med forhåbningen om, at hvis du selv gør en personlig indsats kan du opnå bedre kår. Hvis vi prøver at leve op til de krav, og hvis vi kræver, at vi skal være solidariske ud fra den forestilling, "at vi alle er ens", bliver vi desilusionerede og knækker ´halsen på det. Hvis vi tror, vi alle er ens må vi fortrænge forskellene. Det er nogen at de ting, der gør, at vi bliver forhindret i at gøre op, fordi de tvinger os til at prioritere vores egen private kamp for at undgå desillusionen. I vores telt snakkede vi meget, og der kom mange gode ting frem, men da nogen så en af de sidste dage gav udtryk for, at hun overhovedet ikke kunne forstå hvorfor og hvordan vi kunne realisere os selv som kvinder uden at have en mand og da ihverttilfælde børn, var det ligesom det hele skred og vi blev nødt til at tage en hel del ting op til revision. Vi snakkede om alle de ting vi havde oplevet og gjorde på en eller anden måde op med vores erfaringer og prøvede at finde ud af, hvad vi kunne bruge dem til og kom frem til, at vi under ingen omstændigheder kunne bruge dem som vi hidtil havde gjort uden at køre os selv fuldstændig i sænk. Vi vidste på en eller anden måde hvad vi ville og nu gjaldt det så bare om at få det formuleret om ikke for andre så for os selv. Hvis vi skulle have nogensomhelst mulighed for at formulere disse ting gjaldt det om at vi koncentrerede os og holdt op med at retfærdiggøre os selv og prøve at få alle til at forstå hvad vi mente, nægtede at lade os bruge som seksuelle eksperter. Vi snakkede om alle de ting, som er det historiske forløb af den lesbiske gruppe og som alle har den samme tendens som en af de allerførste, hvor nogle af de lesbiske møder op ved et fællesmøde og BEDER om lov til at være med, hvilket viser, at vi ikke i virkeligheden for alvor har turdet tro på, at vi var så rigtige kvinder, at vi havde lov til at være med i en kvindebevægelse, hvorfor vi hele tiden har søgt accept af de kvinder, der var så "rigtige", at ingen satte spørgsmålstegn ved deres ret til at være med. Dette sammenholdt med hvilke protester og moralske fordømmelser, der har været hver gang vi bare har gjort det mindste skridt til at trække om ikke ud så ihverttilfælde at skabe muligheder for at gøre noget ved vores egen situation har for os været en stor del af motiveringen til at vi nu vil lave noget for os selv og bekræftet os i, at vi har været udnyttede, at vores energi blev brugt til noget andet og kun sjældent var med til at ændre vores situation.
Derfor gik vi i den internationale uge til et annonceret møde om seksualitet. Der var mange til mødet og vi redegjorde først for, hvorfor vi var kommet til mødet og hvilke ideer vi havde. Vi dannede grupper udfra målsætninger. Gruppen fungerede godt nogle dage, men problemet med nye, der ville være med og ville høre alt hvad vi havde talt om, gjorde, at vi ligesom ikke kunne gennemføre noget forløb på Femø. Efter Femø er der blevet dannet nye grupper. Der udkommer snart et blad.

Susanne.

N O T E R

undefined 1. Forbundet af 1948
Forbundet af 1948 skiftede i 1982 navn til Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Det er en seksual- og kønspolitisk interesseorganisation, der arbejder for lesbiskes, bøssers og biseksuelles politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling i samfundet.


undefined 2. Kvindehuset
Kvindehuset lå i gaden Åbenrå 26-30 i København, og var en kondemneret ejendom, som i 1971 var blevet besat af Rødstrømpebevægelsen. I 1975 blev ejendommen renoveret og en ny ejendom i Prinsessegade 7 blev besat. Fra 1978 stillede Københavns Kommune lokaler til rådighed i Gothersgade 37, hvor Kvindehuset stadig har til huse.


undefined 3. KVINDER KVINDER
Tidsskriftet "Kvinder kvinder" udkom fra 1972-1981


undefined 4. "Den kvindeidentificerede kvinde"
Den amerikanske lesbiske gruppe Radicalesbians, også kendt under navnet Lavender Menace, eksisterede kun kort fra 1970-71 men fik stor betydning for den lesbiske bevægelse internationalt gennem deres manifest "The Woman-Identified Woman". Ifølge manifestet er heteroseksualitet et resultat af pigers opdragelse til underordning og lesbianisme det ultimative oprør mod kvindeundertrykkelsen.