I 1970´erne steg arbejdsløsheden i Danmark, særligt blandt kvinderne. I oktober 1977 gennemførte Rødstrømpebevægelsen en landsdækkende kampagneuge mod kvindearbejdsløshed med støtte fra bl.a. fagforeningerne.

Helga S og Lisbeth N: "Hvordan gik kampagneugen?" Kvinder, nr. 18, februar-marts 1978. s. 13-16


Hvordan gik KAMPAGNEUGEN?

Kvindearbejdsløshed

I mere end 30 byer i Danmark blev der i ugen 24.-30. oktober 77 gennemført en kampagne mod kvindearbejdsløsheden. Baggrunden for initiativet var den stadigt stigende arbejdsløshed blandt kvinder. Den truer med at undergrave vores ret til arbejde og økonomisk uafhængighed meget voldsomt og dermed skrue tiden årtier tilbage.

Det var kvindegruppen i Helsingør, som kom med et forslag i kvindegruppernes koordinerende blad "Landsdebat" om, at alle kvindegrupper og -bevægelser i Danmark samlede kræfterne for at gå til modstand mod kvindearbejdsløsheden og nedskæringerne på daginstitutionerne.
Forslaget blev diskuteret på et landsseminar for kvindegrupper i marts 77 i Vejle, og de tilstedeværende blev enige om at foreslå hele kvindebevægelsen at gennemføre en kampagneuge mod kvindearbejdsløsheden i oktober 77. De udarbejdede en appel til "alle søstre landet over" med en begrundelse for at lave en kampagneuge og en masse ideer til, hvordan de enkelte kvindegrupper kunne gennemføre den i deres by.
Der blev så igen indkaldt til landsseminar i juni i Kolding for endeligt at tage stilling til forslaget, diskutere kampagnens indhold og give hinanden inspiration til at gå igang med forberedelserne. Der blev nedsat en koordineringsgruppe for kampagnen og en pressegruppe. Det blev også besluttet at lave en lille folder om kampagnen, plakat og andet materiale.
Selv om initiativet og de første skridt i forberedelserne blev taget af kvindegruppernes landskoordinering, var det fra begyndelsen hensigten at forsøge at få et bredt samarbejde omkring kampagnen mellem kvindegrupper, fagforeninger og andre organisationer for at gøre kampagnen så slagkraftig som muligt.
Kampagnen var landsdækkende på den måde, at der var fælles paroler og formål med den; den foregik samtidig i hele landet, og der blev lavet noget materiale, som alle kunne bruge. Men de enkelte kvindegrupper kunne selv bestemme, hvilke aktiviteter, de satte igang, de kunne selv have forskellige underparoler, pjecer og lign.
Under forberedelserne af kampagnen blev aktiviteten op til kampagnen døbt "Bevægelsen mod Kvindearbejdsløshed", uden at det betød, at der blev stiftet en formel bevægelse. Det var også meget forskelligt, hvordan arbejdet var organiseret i de enkelte byer.

Hvad der skete i ugen
Formålet med kampagneugen var at sætte fokus på kvindearbejdsløsheden, bl.a. med massiv oplysningsvirksomhed angående arbejdsløshedens størrelse, omfang og konsekvenser for den enkelte kvinde såvel som for samfundet som helhed. For at opfylde dette formål blev der arrangeret plancheudstillinger og uddelt pjecer ved arbejdsformidlingskontorene og på gågaderne i de enkelte byer.
Der blev f.eks. skrevet en pjece om årsagerne til kvindearbejdsløsheden, både alment og inden for enkelte brancher såsom tekstilindustrien.
Mange steder blev der lagt stor vægt på at oplyse arbejdsløse kvinder om deres rettigheder og deres muligheder som arbejdsløse. På Fyn var der f.eks. en gruppe arbejdsløse kvinder, dels fra Kvindeligt Arbejderforbund og dels arbejdsløse socialrådgivere, som kørte rundt til alle byerne på Fyn i en bus og forsøgte at komme i kontakt med de arbejdsløse kvinder. Der blev skrevet en pjece "Dine rettigheder som arbejdsløs", som blev solgt under kampagnen, og som muligvis vil blive genoptrykt.
I flere byer holdtes der dagligt "åbent hus" hvor kvinder kunne komme og snakke sammen om deres problemer, få oplysninger og diskutere mulighederne for arbejdsløshedsarbejde i deres fagforeninger eller i tilknytning til kvindebevægelsen.
Kampagneugen var dog ikke kun en oplysnings-kampagne. En anden side af formålet med ugen var at skabe debat i offentligheden om kvindearbejdsløsheden. Det er naturligvis lidt svært at skille debat og oplysning helt ad, men i de fleste byer blev der dog arrangeret offentlige møder og høringer, som mere direkte lagde op til debat om, hvordan arbejdsløsheden kunne imødegås. Til disse arrangementer var der indbudt repræsentanter for fagbevægelsen og de politiske partier.
Der blev også lavet forskellige aktioner for at provokere og dermed vække folks opmærksomhed. I København var der dagligt teateroptog gennem byens gader, og i Århus og København sluttede ugen med demonstrationer.
Alt dette arbejde blev udført i samarbejde mellem kvinder fra forskellige kvindegrupper, fagforeninger og politiske partier. Det var naturligvis forskelligt i de enkelte byer, hvordan samarbejdet formede sig, og hvor bredt det var. Men da initiativet og indbydelsen til samarbejdet kom fra kvindebevægelsen og de lokale kvindegrupper, var det naturligvis hovedsagelig kvinder herfra, der udførte arbejdet. Erfaringerne med samarbejdet har været positive på den måde, at de har vist, at kvinder fra f.eks. fagbevægelsen og kvindebevægelsen sagtens kan samarbejde og handle i fællesskab udadtil på trods af den forskellige baggrund. Men de har også vist, at for at samarbejdet skal fungere, må der tages gensidigt hensyn til hinandens arbejds- og tænkevaner.
Men udover det konkrete samarbejde fik kampagnen en del støtte fra fagforeninger og politiske organisationer. Både økonomisk og moralsk opbakning kom bl.a. fra de Kvindelige Bryggeriarbejdere i København, som også var en af de første fagforeninger, der tilkendegav deres støtte.
I slutningen af kampagneugen udtrykte Kvindeligt Arbejderforbund også sin støtte til kampagnens krav. Ligeledes vedtog HK´s kongres en støtteudtalelse til kampagnen.
Det vakte en vis skuffelse blandt arrangørerne, at støtten fra fagbevægelsen og de politiske partier mere var formel end reel, forstået på den måde, at de opfordrede deres medlemmer til at slutte op om kampagnens arrangementer osv.

Arbejdet fortsætter
Resultaterne af kampagneugen blev diskuteret på et landsseminar i København i Kvindehuset i dec. 1977, hvor der deltog ca. 80 kvinder fra hele landet.
Storbyområderne var generelt af den opfattelse, at kampagneugen havde været en succes oplysningsmæssigt (f .eks.er 26 ugers-reglen taget op i Folketinget), mens mobiliseringen var ringe.
De mindre byer var godt tilfredse med deres mobiliserende arbejde, f.eks. havde man gode erfaringer fra Fynbussens rundtur.
Efter lang diskussion enedes man om at nedlægge Bevægelsen mod Kvindearbejdsløshed, bl.a. med det argument, at den kunne virke splittende på venstrefløjen, da vi har en fagbevægelse, en kvindebevægelse og forskellige politiske partier, der skulle tage sig af kvindearbejdsløshedsproblemet.
Men det betyder ikke, at arbejdet går i stå - tværtimod har mange byer fået inspiration til videre arbejde, som nu blot vil blive koordineret i kvindegruppernes blad "Landsdebat".

Helga S.
Lisbeth N.

Billedtekster:
Teateroptog i København i kampagneugen. I baggrunden en kæmpestøvsuger, Arbejdsmarkedets symbol.

Fra en demonstration foran arbejdsformidlingen i København. (Foto: E Wraae)

"Cirkus Erna" optræder på Strøget i Aarhus med debatstykke Om kvindearbejdsløshed " (Foto: Karen Margrethe Andersen)

N O T E R

undefined  1. Stigende arbejdsløshed blandt kvinder
Efter oliekrisen i 1973 steg arbejdsløsheden i Danmark hurtigt og i 1976 oversteg kvindernes arbejdsløshed mændenes. Siden 1976 har der konstant været flere arbejdsløse kvinder end mænd i Danmark.