Programmet for Femølejrens seksualitetsuge i 1972 indeholder dels en oversigt over ugen forløb, dels et oplæg til diskussionerne om seksualitet med mange temaer og spørgsmål til debat.

"Oversigt og oplæg til seksualitetsugen på Femø 1972". Jette Szymanskis arkiv. Kvindehistorisk Samling
Foreløbig oversigt over ugens forløb:

1. dag: generelt om hjemmebaggrund og om børnehave/skole, kammeratmiljø mv.
2. dag: erindringer om sexualliv i barndommen til og med puberteten.
3. dag: beskrivelse af situationen nu, sådan som man oplever den:
den materielle situation: samlivsform, bolig økonomi, børn, arbejdsdeling i hjemmet, mv.
sexualpraksis, beskrivelser af sexuelle erfaringer.
kvindebevægelsens betydning for ændringer i sexualpraksis?
Arbejde / sexualitet.

4. dag: diskussion af problemer i nuværende situation, samt undersøgelse af nogle af de faktorer, som struktuerer vores oplevelser af dem:
myter i forbindelse med kærlighedslivet
eksklusiv/inklusiv kærlighed (monogami eller ej)
jalousi.

5. dag: sexualiteten i samfundssammenhæng:
"den sexuelle frigørelse": konsekvenser, potentialer, "førlyst", betydning for forbrug (og omvendt).
kvinde / vare metaforik.

Der kommer et oplæg til hver dag, hvor vi forklarer hvad vi nærmere forestiller os med de forskellige stikord.

Efter vores egen erfaring er sociale forhold i forbindelse med hjem, skole, mv vigtige for den måde vores sexualitet er struktureret på, selvom de ikke umiddelbart ser ud til at have noget med sexualitet at gøre.

Generelt om hjem

Den materielle baggrund:
1) Geografisk beliggenhed: land/provinsby/hovedstad (bydel)/forstad, mv.
2) Boligforhold: hus/lejlighed, mv.
3) Forældres arbejde og baggrund i øvrigt: hvad lavede din far: beskriv også evt udvikling i karriere, samt evt udvikling i forhold til hans hjemmebaggrund. hvad lavede din mor, evt karriere udvikling eller det modsatte, hjemmebaggrund.

Arbejdsdeling og "kultur" i hjemmet.
4) Kønsrolleopdeling mht arbejde i hjemmet mv.
5) Forældrenes omgangskreds.
6) Forhold til politik, religion, "kunst", litteratur (bøger, ugeblade, mv), musik (klassisk /pop), osv i hjemmet.
7) Forskel på mands- og kvindeverden i hjemmet.

Forhold mellem familiemedlemmer:
8) Forældreforhold, forældreforandringer: skilsmisse, dødsfald, mv ?
9) Forældrenes indbyrdes forhold: kærligt/køligt/hadsk ?
10) Atmosfære i hjemmet: tryg/utryg.
11) Mulighed for at vise følelser i familien: rørte man ved hinanden? kunne man snakke om personlige problemer, mv
12) Var der nogen der fik tæv? Hvem af hvem?
13) Forhold mellem forældre og børn: far/mors rolle over for børnene, fprskel på børnene, mv.
14) Hvormange søskende? Køn? Placering i rækken?
15) Forhold mellem søskende indbyrdes: kærligt/kammeratligt/jaloux....

Generelt om børnehave/skole/kammeratmiljø

16) Oplevelse af egen social status i forhold til (klasse) kammeraternes.
17) Var du spejder eller lignende? Var du knyttet til nogen bestemt kammeratgruppe uden for skolen?
18) Social placering i børnehave, skole, kammeratmiljø: var du populær blandt kammeraterne, (piger, drenge): Fik du tæv af de andre? var du udenfor? Var du dygtig i skolen. Hvordan oplevede du dig selv i forhold til de andre?
19) Udseendets betydning? Tøjets betydning?
20) Forhold mellem børnehave/skolekammeratgruppe og hjem? Modstridende normer?

II

Erindringer om sexualliv i barndommen til og med puberteten
Ifølge psykoanalytisk teori (Freud) dannes væsentlige træk af personligheden allerede i de første 3-4 år. Ikke mindst mht sexualitet har barndommen betydning. Det er derfor vigtig at strukturere sine erindringer fra denne periode:

1) kendskab til forældres sexualliv: utroskab? Skiftende partnere? Overværelse af samleje?
2) Sexualoplysning i hjemmet?
3) Sexuelle drømme, sexuelle lege, onani,. (Tidspunkt præciseres).
4) Forhold til drenge/piger ? Var det bedre at være dreng?
5) Oplevede du nogen sammenhæng mellem vold og sex?
6) Forhold til sexuelle minoriteter, fx "børnelokkere".


III I puberteten konfronteres man med samfundets forventninger og krav til, hvordan man skal være kvinde. Dette implicerer bl. a noget med sexualitet, men samtidig bliver sexualenergien kanaliseret ind i ganske bestemte baner, forskellige afhængigt af social baggrund, mv, hvilke ting har haft betydning for dig?
7) Forhold til popidoler?
8) Ugeblads- og romanlæsning?
9) Interesse for tøj og kosmetik?
10) Lærer/lærerindeforelskelser?
11) Sport?
12) Mv?

Direkte sexuelle oplevelser i puberteten og deres betydning:
13) Drenge som kammerater eller sexpartnere?
14) Skoleballer, fester, o.lign ?
15) Socialt pres i retning af sex?
16) Holdning til sex: frygt/lyst/interesse.
17) I hvilken social sammenhæng mødte du eventuelle partnere?
18) Første kys, samleje, osv. (Tidspunkt præciseres).
19) Forhold til egen menstruation.
20) Angst for graviditet: Viden om prævention.
21) Forældres forhold til "børns" sexuelle forhold?

Beskrivelse af situationen nu:

Den materielle baggrund:

1) Samlivsform : alene/par sammen med mand/kvinde...
2) Boligforhold : Geografisk beliggenhed, jævnf. I, 1. kernefamilie/kollektiv/alene.
3) Baggrund for valg af samlivsform og boligform.
4) Økonomiske forhold: hvem tjener pengene ? Ved hvilket arbejde ? Med hvilke konsekvenser for samlivet ? Er alle lige godt inde i de økonomiske forhold ? Er økonomien anledning til uoverensstemmelser ?
5) Børn : Hvormange børn har du ? Køn ? Hvorfor har du fået dem ?

Arbejdsdeling og "kultur" i hjemmet :

6) Kønsrolleopdeling m.h.t. arbejde i hjemmet m.v. ? Eventuelle ændringer ? Hvorfor ?
7) Hvor kender du menneskene i din omgangskreds fra ? Arbejdskammerater ? Skolekammerater ? Politisk arbejde ? Familie ? Partnerens venner ? m.v.
8) Forhold til politik, religion, kunst, litteratur, musik osv. i hjemmet ?
Hvad er fællels ? Hvem påvirker hvem ? Ændringer ? Hvorfor ?

Forholdet mellem personerne i samlivsgruppen:
9) Magtforhold ? Fysisk ? Psykisk ? Hvordan kommer det til udtryk ? Ændringer ?
10) Seksuelle forhold : Forældre, forældre/børn ? søskende ?
11) Arbejdsfællesskab ?
12) Fortrolighed ?


Seksualpraksis og eventuelle ændringer :
Ifølge Freud er der to væsensforskellige former for kvindelig orgasne, l) klitorisorgasme, som er den barnlige form og som, dersom den fortsætter med at være en kilde til lyst og nydelse udover puberteten, tyder på infantile træk og mandeidentificering; og 2) vaginalorgasme, som er den modne form, son tyder på ægte kvindelighed, Denne orgasmeteori er med rette blevet kritiseret af kvindebevægelsen, eftersom den synes struktureret mere udfra mandlige interesser (pik i kusse) end udfra faktisk viden om kvindelig seksualitet. Videnskabsmænd og - kvinder som Masters og Johnson har osse kritiseret Freud på dette punkt, idet de via kliniske studier har fastslået, at alle orgasmer hos kvinden har udgangspunkt i clitoris, som er betydelig mere rig på følsomme nerveender end f.eks. vagina, D.v.s. at det altså osse er en clitorisorgasme som udløses ved vaginal stimulation.
Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke er forskel på orgasmer. Opdagelsen af clitorisorgasmen er positiv forsåvidt den afliver myter om kvindelig seksualitet og udvider den, men den har samtidig medført en teknificering af seksuallivet, der kan udnyttes til en yderligere undertrykkelse af kvinder. Denne focusering på orgasmen løsrevet fra sociale sammenhænge, en produkt - og præstationsorientering osse i seksuallivet, ser bort fra at der stadigvæk er forskel på orgasmer. Ikke bare rent fysisk men osse afhængig af sociale situation de indgår i : Forhold til partner, evnt, ikke-partner, osv.

13) Prøv at beskrive orgasmernes forskellighed. Hvad for nogle er de bedste ? Hvorfor ?
14) Hvordan foregår selve samlejet? (m. forspil, variationer, osv.)
15) Har porno nogen indflydelse på dit sexualliv?
16) Knepper du/I for at få orgasme? Hvor tit får du orgasme?
17) Er sexualiteten begrænsent til selve samlejet? Hvor meget rører I ved hinanden til hverdag? (forældre/børn/andre)?
18) Fast partner? Forskellige partnere? (løse, faste)?
19) Knepper du af lyst? pligt ?
20) Er der specielle situationer, der fremkalder lyst? tryghed? skænderier?
21) Hvor tit knepper du? Hvem tager initiativet?
22) Onanerer du? Under hvilke omstændigheder?
23) Hvilken betydning har det for dig at du knepper? fysisk? psykisk? socialt?
Hvilken betydning har det for dig hvis du ikke knepper? evt. ændringer?
24) Er der en sammenhæng mellem hvordan du iøvrigt har det og intensiteten og udbyttet af at kneppe.
25) Føler du, at der er en fysisk/psykisk forskel på mandlig og kvindelig sexualitealitet? Hvis ja, hvad betinger forskellen?
26) Hvordan forholder du dig til dine børns sexualitet og til deres oplevelse af din/jeres sexualitet?

N O T E R

undefined 1. Freud
Sigmund Freud (1856-1939) var østrigsk læge og grundlægger af psykoanalysen. Hans teorier om det underbevidste og om seksualitetens betydning har grundlæggende forandret synet på mennesket. Hans teorier om kvindelighed, kvinders seksualitet og penismisundelse har været stærkt omdiskuteret blandt forskere og feminister.


undefined 2. Masters og Johnson
Gynækologen William Howell Masters og psykologen Virginia Eshelman Johnson er pionerer inden for sexologien. I 1960´erne udviklede de en teknik til at måle kvinders og mænds fysiske reaktioner under samleje og onani. I bogen "Human Sexual Response", 1966 tilbageviser de psykoanalytikeren Sigmund Freuds teori om at klitorisorgasme hos kvinder er et tegn på seksuel forstyrrelse og umodenhed.