I slutningen af 1950´erne blev begrebet arbejdsvurdering lanceret som en løsning på ligelønsproblemet. Arbejdsvurdering var en metode hentet fra USA, hvor lønnen fastsættes efter en vurdering af jobbets karakter, ikke medarbejderens køn.

"Uden hensyn til køn". HK-Bladet 9/1959 s. 140-41

Uden hensyn til køn
Debatten om ligelønsprincippet er blusset op på ny, efter at bankvoldgiften med parternes frivillige tilslutning har gjort et forgæves forsøg på at indføre ligeløn for kvindelige og mandlige bankfunktionærer. Ligelønstanken synes overhovedet at være i stand til at mobilisere de stærke følelser og den store harme. Det gælder, enten man nu opfatter betænkelighederne ved princippets gennemførelse som den aldrende kvindesags allersidste skanse, eller man er tilbøjelig til at anskue problemet traditionelt fagforeningspolitisk som et udtryk for erhvervslivets ønske om at holde lønudgifterne nede.
Som altid, når det går hedt til, kan det forefalde, at problemerne forenkles så stærkt, at de nærmer sig karikaturen. Det er ikke langt fra, at argumenterne mod ligelønnens ubegrænsede gennemførelse fremstilles som vore lokale Arkansas-fordomme, en forskelsbehandling, der dog ikke er vendt mod race, men mod køn, tilmed ugalant mod kvindekøn.
Her kommer kendelsen fra bankvoldgiftens formandsskab som en nøgtern advarsel mod en alt for hovedkulds tilslutning til ligelønsprincippet - som en påmindelse om, at tingene er mere komplicerede, end princippets tilhængere undertiden er tilbøjelige til at gøre dem til. Den biologiske forskel mellem kønnene, der i andre relationer kan begejstre os, er relevant, også når der er tale om kvindernes beskæftigelse i erhvervslivet. Den betyder f. eks., at kvinderne gennemsnitlig har flere sygedage end mænd, og den betyder, at kvinderne har en kortere "industriel levetid", simpelt hen fordi en del af den kvindelige arbejdskraft på grund af ægteskab ret hurtigt forlader arbejdspladserne.

Det er i denne henseende bemærkelsesværdigt, at bankvoldgiften ud fra en lighedsgrundsætning var stemt for at gennemføre princippet lige løn for lige arbejde inden for bankverdenen. En nærmere analyse af mænds og kvinders arbejde i bankverdenen førte imidlertid til det resultat, at man i det store og hele ikke kunne tale om, at kvinder og mænd udførte det samme arbejde i bankerne. Forudsætningen "lige arbejde" var med andre ord ikke til stede. Formandskabet kom til det resultat, at "adskillige bankassistenter, derunder navnlig kvindelige, udelukkende eller aldeles overvejende udfører almindeligt kontormæssigt arbejde", hvorfor ligelønsprincippet "ikke kunne føre til en fælles lønskale for mandlige og kvindelige bankassistenter, medmindre bankassistenterne grupperes i forskellige lønningsklasser", d. v. s. medmindre man oprettede en særlig "tjenestemands-gruppe" for de højest kvalificerede funktionærer og en kontoristgruppe for funktionærer med almindelige, kontormæssige kvalifikationer. Bankvoldgiftens kendelse er bemærkelsesværdig, fordi man med den for første gang herhjemme har fået en uvildig anbefaling af det lønsystem, der går under navnet "arbejdsvurdering" - i USA, hvor systemet har udbredt anvendelse: job evaluation. Efter dette system bestemmes lønnen efter en samlet vurdering af jobbets karakter, herunder kravene med hensyn til teoretisk og praktisk uddannelse, selvstændighed, fysisk og psykisk anstrengelse, ansvar over for arbejdsfæller og materialer, personlig risiko etc., idet hver af disse faktorer tildeles et antal points, der tilsammen bestemmer lønhøjden.
Hvis et lønsystem efter disse retningslinjer lyder som noget af en selvfølgelighed, kan det være på sin plads at minde om, at det herhjemme i stor udstrækning netop ikke er arbejdet som sådant, der vurderes, men arbejderen. På en dansk fabrik må man efter de gældende lønsystemer først og fremmest spørge om, hvilken uddannelse manden bag maskinen har, d. v. s. hvilket fagforbund der har hævdvunden ret til det pågældende arbejde på sine medlemmers vegne. Og når teknikken ændres, så arbejdet kan udføres af en mand med mindre uddannelse, bliver der en hård nød at knække.
Arbejdsvurderingen som lønsystem har vundet indpas i en række vesteuropæiske lande i de senere år, og selv om man ikke skal forfalde til at betragte det som de vises sten, der vil eliminere ethvert lønproblem arbejder og arbejdsgiver imellem, er der meget, der taler for, at arbejdsmarkedets parter herhjemme bør ofre princippet større opmærksomhed.

Det er under alle omstændigheder værd at notere, at spørgsmålet om ligeløn for mænd og kvinder vil kunne finde sin naturlige løsning, når man koncentrerer interessen om en vurdering af det arbejde, der skal udføres.
(Fra "Arbejdsgiveren").

N O T E R

 
1. Arkansas-fordomme
Med Arkansas-fordomme menes her racistiske fordomme overfor sorte.