På trods af lønstigninger til kvinderne efter overenskomsten i 1973, konstaterede Kvindeligt Arbejderforbund i 1976, at lønforskellene stadig eksisterede. Det så kaldte mindre kvalificerede arbejde i industrien blev i høj grad udført af kvinder og til de laveste lønninger.

"Ligestilling i samfundet". Kvindernes Fagblad nr. 3 1976, s. 3

Ligestilling i samfundet
Vi har fået et ligestillingsråd. Det har arbejdsopgaver, der passer som hånd i handske til en af formålsbestemmelserne i Kvindeligt Arbejderforbunds love. Det hedder, at forbundets formål bl. a. er, at kvindelige lønarbejdere opnår fuld ligestilling i samfundet. Det er formålet med det arbejde, der er i gang.
Det er af stor vigtighed, at der snart sker noget på dette område. For der er stadig ringere vilkår for kvinderne i almindelighed end for mændene - i hvert fald i industrien. Det var i 1973, vi ved overenskomst fik stadfæstet princippet om lige løn. Den sidste lønstatistik er fra juli kvartal 1975. Ser man på lønfremgangen fra juli kvartal 1973 til juli kvartal 1975, så ses, at kvindernes gennemsnitsløn er steget 8,43 kr. i timen. De ikke-faglærtes løn er steget, 17 øre mere, og de faglærtes 118 øre mere. Dertil kan man så indvende, at det nævnte er udviklingen, efter at ligelønnen var indført. Men lad os se på en lidt længere periode, og gå tilbage til juli kvartal 1971 og op til 1975. l den periode er kvindernes løn steget 13,51 kr. i timen, eller 27 øre mere end ikke-faglærtes løn og 126 øre mindre end faglærtes løn.
Så kan man godt nok henvise til, at kvindernes løn i perioden fra 1971 er steget med lidt over 100 pct., medens ikke-faglærte har måttet nøjes med 80 pct. og faglærte med 75 pct. l menneskepenge fik faglærte mænd i gennemsnit for hele landet 34,48 kr. i timen i juli kvartal 1975, ikke-faglærte fik 29,79 kr., medens kvinderne måtte nøjes med 26,95 kr.
Mange kvinder i industrien må udføre det såkaldte mindre kvalificerede arbejde. Det vil sige arbejde, som kræver forholdsvis lidt uddannelse. Men dette arbejde skal jo udføres lige så vel som det, der kræver en større uddannelse. Gang på gang er det sagt til kvinderne, at de må sørge for at skaffe sig en uddannelse - når det er muligt af økonomiske og især af familie-mæssige grunde. Det er rigtigt, og det gentages her. Men det er jo også rigtigt, at hvis vi alle sammen fik den højeste uddannelse, så vi alle blev professorer, så måtte nogle professorer udføre det arbejde, der i dag er udpræget kvindearbejde. Så var arbejdskraften overkvalificeret, som det hedder, på grund af uddannelsens omfang.
Derfor må der en ny vurdering til af det såkaldte mindre kvalificerede arbejde. Den omstændighed, at meget af dette arbejde udføres af kvinder, berettiger ikke til, at det stadig betales ringere end andet arbejde.