Socialministeriets familiepolitiske udvalg mente i 1964 at børnepasning i hjemmet var at foretrække frem for børneinstitutioner og at deltidsbeskæftigelse var at foretrække frem for heltidsbeskæftigelse for gifte kvinder. I betænkningen gjorde udvalget dog opmærksom på, at enlige forsørgere kan have særlige problemer.

"Betænkning om familiepolitik". Afgivet af et af socialministeren nedsat udvalg. 1964, s. 42-43



2) Børnehaver og andre institutioner for børn.
Efterspørgslen efter pladser i daginstitutioner for børn har gennem en årrække været betydeligt større end udbuddet. Spørgsmålet om behovet for børnehaver er indgående behandlet i en betænkning (nr. 337), der i 1963 er udgivet af børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske nævn om børnehaveproblemer. De tal, der fremgår af undersøgelser af de forskellige institutioners ventelister, må imidlertid, som det også påpeges i den nævnte betænkning, tages med forbehold. Mange børn er opført på venteliste flere steder og bliver måske stående på listerne et sted, selv om de optages på et andet hjem, eller der ikke længere er ønske om at få dem optaget i børnehave. Yderligere må man regne med, at børn optages på ventelister før det tidspunkt, da det er aktuelt at få dem optaget. På den anden side må man gå ud fra, at behovet kan være større, end det fremgår af ventelisterne. Det er under alle omstændigheder utvivlsomt, at behovet for hjem langt fra er dækket.
Fra et familiepolitisk synspunkt må man imidlertid ved en analyse af behovet overveje, om familiens behov kan afhjælpes på anden måde end gennem en forøgelse af antallet af pladser i børnehaver etc. Hensynet til barnet vil i dets første år efter manges opfattelse kræve, at moderen kan tage sig af det, idet ophold i en institution ikke betragtes som nogen tilfredsstillende erstatning for, at moderen ikke kan passe det selv. For lidt større børn vil det være af værdi, at de gennem nogle timers dagligt ophold i en børnehave vænnes til at omgås jævnaldrende, ligesom det har betydning, at børnehaverne kan føre tilsyn med børnenes helbredstilstand og ernæring. For skolesøgende børn kan det være af stor betydning at have adgang til fritidsklubber og fritidshjem.
Samtidig med, at man arbejder på at tilfredsstille behovet for institutioner, bør man imidlertid efter udvalgets opfattelse søge at åbne andre muligheder for familien, jfr. nedenfor om særlig bistand til den enlige forsørger.

3) Den kvindelige forsørgers erhvervsmæssige beskæftigelse uden for hjemmet.
Spørgsmålet om moderens arbejde uden for hjemmet må ses i nær forbindelse med det netop nævnte spørgsmål om institutioner for børn.
Undersøgelser om og debat om gifte kvinders beskæftigelse er refereret i den nævnte betænkning om børnehaveproblemer. Det nævnes her, at Arbejdsmarkedsrådet i en henvendelse til arbejdsministeren har givet udtryk for, at mangelen på arbejdskraft bør give sig udslag i en indsats for at søge de eksisterende arbejdskraftreserver inddraget i beskæftigelsen, og at disse reserver først og fremmest repræsenteres af gifte kvinder. I overvejelserne om beskæftigelsen af disse kvinder har man peget på det ønskelige i mulighed for deltidsbeskæftigelse. Arbejdsministeriet har på grundlag af den nævnte henvendelse rettet henvendelse til forskellige myndigheder og institutioner med henblik på at lette adgangen til arbejdsmarkedet for disse grupper. Arbejdsministeriet har således anmodet arbejdsdirektoratet om at lade de offentlige arbejdsanvisningskontorer påtage sig en særlig indsats på dette område. Arbejdsministeriet har over for finansministeriet og indenrigsministeriet rejst spørgsmål om, at stat og kommuner i højere grad skulle være indstillet på at beskæftige kvinder, herunder gifte kvinder. Arbejdsministeriet har endvidere over for finansministeriet rejst spørgsmålet om ændring af de skatteregler, som må formodes at svække de gifte kvinders interesse for at skaffe sig erhvervsmæssigt arbejde, og over for socialministeriet rejst spørgsmål om oprettelse af flere institutioner til at tage sig af de erhvervsarbejdende kvinders børn.
For Det familiepolitiske Udvalg må hensynet til produktiviteten blive underordnet hensynet til familiens egne ønsker med hensyn til gifte kvinders beskæftigelse.
Af de argumenter, familien selv kan have for at lade den kvindelige forsørger deltage i erhvervsmæssigt arbejde, kan nævnes ønsket om at skaffe familien en højere levestandard og have tilfredsstillelsen at være med til at dække familiens økonomiske behov, ønsket om at komme i kontakt med mennesker uden for hjemmet og muligvis ønsket om at anvende en - måske langvarig - uddannelse.
Udvalget skal pege på, at hensynet til familiens ønsker og hensynet til samfundets behov for udbud af arbejdskraft formentlig vil kunne mødes, hvis der i større omfang bliver adgang for kvinder til deltidsbeskæftigelse. Socialforskningsinstituttet påbegynder snart en undersøgelse om udearbejdende kvinders forhold. Resultatet af en sådan undersøgelse skulle gøre det muligt med større sikkerhed at udtale sig om, hvilke beskæftigelsesmuligheder der vil være mest tilfredsstillende.


N O T E R

undefined  
1. Skatteregler
De skatteregler der omtales er sambeskatningen af ægtefæller. Sambeskatningen betød at den gifte kvindes erhvervsindkomst lagdes oveni ægtemandens indkomst som han herefter blev beskattet af. Sambeskatningen af indkomster blev ophævet i 1970 med kildeskatteloven men først i 1983, da en ny lov ophævede sambeskatningen af ægtefællers formue, blev den gifte kvinde reelt en ligestillet skatteborger i Danmark.