Kvindekommissionen konstaterede, at den tilgængelige statistik om kvinder på arbejdsmarkedet var af langt ringere kvalitet end modsvande statistik om mænd.

"Betænkning vedrørende ligestilling", 1972, s. 56-57




Kvindernes stilling i erhvervslivet.
En udførlig behandling af dette emne findes i den betænkning, som udvalget vedrørende arbejdsforhold har udarbejdet.
En vurdering af kvindernes erhvervsmæssige placering vanskeliggøres ved, at de statistiske oplysninger om dette emne er ufuldkomne, således at man véd væsentligt mindre om kvinders erhvervsaktivitet end om mænds. Vanskelighederne bliver endda større, når man forsøger at bedømme udviklingen på dette område, idet man ikke kan regne med, at fejlene har samme størrelse og retning overalt. Det er derfor ikke sikkert, at ændringer i antallet af kvinder, der har erhvervsarbejde, eller i deres fordeling på forskellige former for erhvervsarbejde, har bevirket tilsvarende forskydninger i statistikkens tal.
Årsagerne til, at oplysningerne om kvinders erhvervsarbejde især før i tiden var så meget ringere end de tilsvarende oplysninger om mændenes, må søges hos begge de to slags kilder til statistisk information, som står til rådighed i dette tilfælde, dvs. dels hos arbejdsgiverne og dels hos de pågældende selv.
Arbejdsgiverne. Kvinder beskæftiges ligesom mænd i private virksomheder, offentlige institutioner og i landbrugsbedrifter som lønmodtagere og selvstændige næringsdrivende, men desuden er kvinder beskæftigede som medhjælpende hustruer i ægtefællers virksomheder og som medhjælp i private husholdninger. For husholdningernes vedkommende gælder, at langt de fleste af de personer, de beskæftiger som medhjælp ved rengøring, vask, børnepasning, madlavning, syning, servering ved familiefester osv., er kvinder. Antallet af kvinder beskæftiget på disse måder er utvivlsomt langt større end antallet af mænd, der er beskæftiget på tilsvarende måde eller ved gade- og gårdfejning, pasning af varmeanlæg, havearbejde o. l. Grunden til, at de private husholdninger ikke er særlig pålidelige kilder til statistiske oplysninger, er for det første, at de ikke presses til at give oplysningerne på samme måde som virksomhederne, der næsten alle har løbende kontakt med Danmarks Statistik og regelmæssigt får tilsendt skemaer til indberetning af de nødvendige data. For det andet har husholdningerne ikke den motivering til selv at tage initiativ til indberetning, som for virksomhedernes vedkommende ligger i, at lønudgiften til de indberettede er en fradragsberettiget omkostning på skatteregnskabet - tværtimod hører man ofte om tilfælde, hvor det er en betingelse for ansættelsesforholdet, at der ikke sker nogen indberetning til skattevæsenet.
De ansatte kvinder (eller hvis de er gifte: deres mænd) har som alle andre pligt til på folketællingsskemaerne at anføre deres erhverv og arbejdssted. Motiveringerne for eventuelt at lade være at gøre det er de samme for kvinder og mænd: sløseri, modvilje mod at afgive oplysninger eller bevidstheden om, at myndighederne kan ventes at udnytte oplysningen som grundlag for udskrivning af indkomstskat.

Når folketællingsskemaerne trods dette for mændenes vedkommende udfyldes så sandfærdigt, som tilfældet synes at være, skyldes det formentlig til dels, at oplysningerne kan kontrolleres ad anden vej. Men ved ansættelse i private husholdninger er der ikke de samme muligheder for kontrol, og da skattemyndighederne ikke er så mistænksomme over for en voksen kvinde, der oplyser, at hun ingen indtægt har, som over for en mand, og især ikke hvis kvinden er gift, er mulighederne for at undgå opdagelse langt større for kvinder end for mænd.
Da de i private husstande beskæftigede kvinder i almindelighed ikke er forsikrede mod arbejdsløshed og af skattemæssige grunde ikke er interesserede i at komme under ATP-ordningen, kan de heller ikke kontrolleres via disse organisationer, og der er ikke pålagt private husholdninger nogen pligt til at tilbageholde kildeskat.
Ulempen ved at skulle bruge de samme oplysninger til kontrolformål, herunder udskrivning af skatter, og til statistisk beskrivelse af de faktiske tilstande, kan anskueliggøres ved en sammenligning af oplysningerne om kvinders erhvervsarbejde, sådan som de er offentliggjort på grundlag af folketællingerne i 1950, 1960 og 1965, med resultaterne af de beskæftigelsesundersøgelser, som Danmarks Statistik har foretaget siden september 1967, baseret på en stikprøve på 3 pct. af hele befolkningen. I de sidste tilfælde kan man antage, at de udspurgte personer i højere grad end ved folketællingerne har svaret ud fra den opfattelse, at undersøgelsen udelukkende havde statistiske formål.
De nævnte undersøgelser har givet følgende tal vedrørende de erhvervsmæssigt beskæftigede kvinder:

Tabel 7. Erhvervsaktive kvinder ifl. folketællinger og beskæftigelsesundersøgelser.

undefined