Inga Dahlsgårds mindretalsudtalelse til "Betænkning vedrørende kvinders stilling på arbejdsmarkedet" stillede spørgsmål ved om kvinderne i 1960´erne reelt havde frit valg mellem at være erhvervsaktive eller husmødre. Hendes udtalelse støttedes af udvalgets øvrige kvindepolitisk aktive kvinder; Mette Bryld, Gunhild Due, Lis Groes, Grethe Munk og Edel Saunte.

"Betænkning vedrørende kvinders stilling på arbejdsmarkedet", 1972. s. 75-76



Udtalelser
Mindretalsudtalelse af Inga Dahlsgård.
Et mindretal ønsker at gøre opmærksom på, at udvalget som en af sine opgaver har koncentreret arbejdet om (side 9) at stille forslag til fremme af ensartede betingelser for mænds og kvinders erhvervsdeltagelse. Det virker derfor overraskende på side 116 at finde betragtninger, hvor ordene "frit valg" om kvindernes erhvervsdeltagelse forekommer.
De ganske få sunde og raske mænd, der ikke har erhvervsarbejde, men er økonomisk afhængige af deres koner, betegnes i det nuværende samfund med det nedværdigende udtryk "jordemodermænd", medens det anses for helt i overensstemmelse med god og passende opførsel for en kvinde at lade sig forsørge af sin ægtemand, selv om der ikke er børn i familien eller forekommer hindringer for erhvervsarbejde af den karakter, udvalget anfører og foreslår fjernet. Til trods herfor har udvalget ikke fundet det nødvendigt med en nærmere redegørelse for, hvad det forstår ved "frit valg", for de stadig eksisterende barrierer af psykologisk karakter mod gifte kvinders erhvervsarbejde, eller for, hvordan kvindernes mulighed for forsørgelse gennem ægteskab påvirker alle kvinders situation på arbejdsmarkedet.
På side 134 findes nogle betragtninger om mændenes ligestilling på det huslige område i familier med højere og lavere indtægtsniveau. Det anføres her, at muligheden for i større eller mindre grad at betale sig fra huslighed foreligger, og naturligvis er dette rigtigt, men den pædagogiske betydning af mandlig huslighed -især over for sønner - er uomtalt, og den spiller en lige så stor rolle blandt de velhavende som hos de mindre vel aflagte, og det er en sag, der vedrører fremtiden.
På samme side nævnes, at udvalget er opmærksomt på "at mange familier har indrettet sig således, at den ene ægtefælles indsats i hjemmet er en af de afgørende forudsætninger for opretholdelsen af familiens indtægtsniveau og ociale status". Den ene ægtefælle betyder i realiteten - som tidligere anført - kvinden, og den anførte konstatering kan derfor opfattes som en slags defensorat for en traditionel kønsrolleopfattelse vedrørende hustruens rette stilling. Der findes næppe nogen, som tænker på at forbyde folk at indrette sig som af udvalget beskrevet, men om nogen ligestilling mellem ægtefællerne bliver der i så fald ikke tale, og den hjemmeværende befinder sig i en økonomisk afhængighedstilstand, der ikke har noget med ligestilling at gøre, men det har udvalget ikke fundet anledning til nærmere at diskutere eller belyse. At hjemmehustru-situationen i øvrigt stadig er et ideal for et stort antal kvinder og mænd, har heller ikke inspireret udvalget til en nærmere vurdering af dette forholds betydning for kvinderne på arbejdsmarkedet.
Udvalget går i øvrigt overordentlig let (side 112) hen over sammenhængen mellem kvinders uddannelse og deres senere erhvervsarbejde, og dog har Socialforskningsinstituttets undersøgelser om "gifte kvinder i familie og erhverv" (nr. 37 side 60 ff.) klart vist, at kvinder med uddannelse i større omfang har erhvervsarbejde end kvinder uden uddannelse, samt at de kvinder, som har gennemgået højere og højeste uddannelser, er dem, som i særlig grad har erhverv. Tilsvarende undersøgelser i andre lande viser samme forhold (se f.eks. Harriet Holter: Sex roles and Social Structure).
Mindretallet savner desuden i betænkningen en redegørelse for og en vurdering af de særlige beskyttelsesforanstaltninger for kvinder - bortset fra love og overenskomster i forbindelse med graviditet og fødsel - som en række lande har gennemført, f.eks. forbud mod natarbejde. Ikke mindst i forbindelse med tilslutning til EF kan sådanne spørgsmål få fornyet interesse (se side 20). Såvel fagbevægelsens kvinder som kvindesagen har hidtil været enige om, at sær-beskyttelseslove o.lign. for kvinder betyder en
indskrænkning i deres arbejdsret, så mulighederne på arbejdsmarkedet forringes, og de sandsynligvis må nøjes med mindre attraktivt og dårligere betalt arbejde.
Endelig finder mindretallet, at det ville have været rimeligt, om udvalget havde beskæftiget sig med en vurdering af arbejdstidens placering på ugedagene og dette spørgsmåls betydning for kvinders erhvervsarbejde samt for fordelingen af familieansvaret. Den nedsættelse af arbejdstiden, som har fundet sted de senere år, er blevet til en 5-dages uge og forlænget ferie. Selv om de fleste næppe vil undvære den lange weekend, er det et stort spørgsmål, om ikke en kortere arbejdsdag over ugens 6 dage ville have været mere fordelagtigt for familietrivslen - ikke mindst for de erhvervsarbejdende kvinder og for børnene. Der savnes en diskussion af disse spørgsmål, særlig med henblik på en mulig kommende nedsættelse af arbejdstiden og dens placering. Ligeledes kan kritiseres, at spørgsmålet om fleksibel arbejdstid og dens betydning ikke findes omtalt.
Mette Bryld, Gunhild Due, Lis Groes, Grethe Munk og Edel Saunte har tiltrådt Inga Dahlsgårds særudtalelse.

N O T E R

undefined  
1. Inga Dahlsgård
Inga Dahlsgård (1909 - 1989) var tandlæge, programredaktør og journalist. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund siden 1930´erne. I perioden 1945-62 var hun redaktør for Dansk Kvindesamfunds tidsskrift "Kvinden og Samfundet". Fra 1949 arbejdede hun i Danmarks Radio, de første mange år med kvindeudsendelser. Hun var socialdemokrat og medlem af Kvindekommissionen af 1965.

Læs mere om Inga Dahlsgård i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/476/

undefined   2. Mette Bryld
Mette Bryld (1937- ) er lektor ved Center for Russiske og Østeuropæiske studier ved Syddansk Universitet. Hun var medstifter af Dansk Kvindesamfunds ungdomskreds 1963 og i 1967 var hun med til at danne Individ og Samfund i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til abortspørgsmålet.

undefined   3. Gunhild Due
Gunhild Due (1929- ) er politiker. Hun blev engageret i Socialistisk Folkeparti, da partiet blev grundlagt i 1959 og var valgt til Folketinget fra 1964-71. Hendes politiske mærkesager har blandt andet været ligeløn, udviklingen af den kommunale hjemmehjælp og kulturpolitik. Hun var medlem af byrådet i Kolding fra 1978-90.

Læs mere om Gunhild Due i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/614/

undefined   4. Lis Groes
Lis Groes (1910-74) var politiker og minister. Hun blev uddannet cand.polit., men stiftede derefter familie og fik 9 børn. Ved siden af familien arbejdede hun dog politisk i Dansk Kvindesamfund og med forbrugerpolitiske spørgsmål. I 1953 blev hun udnævnt til handelsminister i regeringen Hedtoft. Hun var handelsminister indtil 1957. Derefter var hun medlem af Folketinget fra 1960-71 og formand for Dansk Kvindesamfund fra 1958-64.

Læs mere om Lis Groes i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/959/

undefined   5. Grete Munk
Grete Munk (1928-76) var småbørnspædagog og borgmester. Hun var konstitueret forkvinde for Dansk Kvindesamfund i 1968 og fra 1971-74 valgt forkvinde. Hun var borgmester for Det radikale venstre i Roskilde 1974-76.

undefined   6. Edel Saunte
Edel Saunte (1904-91) var politiker, landsretssagfører og borgmester. I 1936 blev Edel Saunte landsformand for Dansk Kvindesamfund. Hun var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1937-46 for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget fra 1947-62. I 1962 blev hun den første kvindelige borgmester i København. Edel Saunte var formand for den store statslige kvindekommission fra 1965-74.

Læs mere om Edel Saunte i biografien fra Dansk kvindebiografisk leksikon.
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1154/