Hanna Adler


Hanna Adler (1859-1947) var rektor. I 1892 tog hun som en af de første kvinder magisterkonferens i fysik ved Københavns Universitet. Hjemvendt efter en studierejse til USA, hvis formål var at undersøge forholdene på de amerikanske skoler, hvor piger og drenge fik fællesundervisning, oprettede hun i 1893 den første fællesskole i Danmark. Skolen, der i 1918 blev overtaget af staten, blev ledet af Hanna Adler frem til 1929.

Læs mere om Hanna Adler i biografien fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon.