I perioden 1870-1900 blev der stiftet 27 forskellige kvindefagforeninger i København.

"Kvindelige københavnske fagforeninger 1870-1900" i "Årbog for arbejderbevægelsens historie" nr. 1, 1971 s. 90-91.


1873.  1. Unionen, kvindelig sektion af Vævernes Velfærdsforening. Stiftet 8. september 1873. Opløst i slutningen af 1870erne.
1875.
   2. Kvindelig afdeling af tobaksarbejderforeningen „Enigheden". Stiftet juli 1875, sandsynligvis opløst nogle år senere.
1876.
   3. Syerskernes Fagforening. Stiftet 12. september 1876. Opløst nogle år senere, ca. 1878.
1883.
   4. De kvindelige Tobaksarbejderes Syge- og Understøttelseskasse af 1883. Fik status af fagforening ca. 1885. Sluttet sammen med tobaksarbejderforeningen „Enigheden" ca. november 1890.
  5. Den kvindelige Fagforening i Herreskræderfaget. Stiftet 13. september 1883. I 1930 sluttet sammen med Fagforeningen af 1873 til Fagforeningen for Herrekonfektion af 1883.
   
1885.  6. Den kvindelige Tjenestetyende-Forening. Stiftet 25. oktober 1885. Forenedes ca. 1890 med Tjenestetyendeforeningen „Enighed". (Mandligt tyende).
1886.
  7. Foreningen for Vadske- og Rengøringskoner. Stiftet 1. november 1885. Antog 3. juni 1886 navnet Det kvindelige Arbejderforbund, der bestod efter 1900. Foreningen for Vadske- og Rengøringskoner vedblev at bestå til 1889. Herfra udskilte sig Foreningen for kvindelig Husgerning. Navnet antaget januar 1889. Sandsynligvis opløst efter juni 1890.
   8. Den kvindelige Forening i Væverfaget. Stiftet 6. november 1886. Sluttet sammen med Vævernes Fagforening i slutningen af 1897.
   
1887.  9. Forening for de kvindelige Arbejdere i Bogbinderfaget. Stiftet 1. juli 1887, men kom aldrig rigtig til at fungere.
  10. Foreningen for kvindelige Sølvpolerere. Stiftet 9. december 1887.Sandsynligvis opløst 1890.
   
1889. 11. Foreningen for de samlede Syersker. Stiftet 4. november 1889. Sandsynligvis opløst efter 5. juni 1890.
   
1890. 12. Maskinstrikkernes Fagforening. Stiftet 25. april 1890. Bestod 1900, men inden januar 1900 optaget i Kvindeligt Arbejderforbund.
  13. Foreningen for kvindelige Blikvarearbejdere. Stiftet før 4. juni 1890. Rimeligvis opløst samme år.
  14. De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening. Stiftet 23. juli 1890. Opløst ca. 1893.
  15. Kvindelig Forening i Børstenbinderfaget. Stiftet 12. oktober 1890. Opløstes juli 1894.
   
1892.  16. De kvindelige Papirarbejderes Fagforening. Stiftet 8. april 1892. Opløst ca. 1893.
   
1893. 17. Strygejomfruernes Fagforening. Stiftet før 10. december 1893. Rimeligvis opløst allerede 1894.
   
1894. 18. Kjole- og Kåbesyerskernes Fagforening. Stiftet 23. januar 1894. Bestod 1900. 1899 forenet med nr. 24 og nr. 25 i Syernes Forbund.
   
1896. 19. De kvindelige Bogbinderiarbejderes Fagforening. Stiftet 23. decembere 1896. 2. november 1898 forenet med Bogbindersvendenes Fagforening af 1873.
   
1897.  20. Guld- og Sølvpolerernes Fagforening. Stiftet 10. november 1897. Bestod 1900. Optoges straks efter stiftelsen i Guld-, Sølv- og Elektropletarbejdernes Forbund.
   
1898. 21. Korksortererskernes Fagforening. Stiftet januar 1898. Bestod 1900. April 1901 optaget i Korkskærernes Fagforbund.
  22. De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening. Stiftet 6. februar 1898. Optoges som afdeling under Kvindeligt Arbejderforbund, udtrådte samme år og optoges, antagelig i 1899, i Typografforbundet.
  23. De kvindelige Sukkervare- og Chokoladearbejderes Afdeling. Stiftet 17. februar 1898. Ophørt ca. 1899. Rimeligvis optaget som afdeling under Sukker-, Chokolade- og Biscuitarbejderforbundet.
  24. Linnedsyernes Fagforening af 1898. Stiftet 18. april 1898. Bestod 1900. 15. november 1899 optaget i Syernes Forbund.
  25. Korsetsyerskernes Fagforening af 1898. Stiftet 8. november 1898. Bestod 1900. 15. november 1899 optaget i Syernes Forbund.
   
1899. 26. Handskesyerske-Foreningen „Frem". Stiftet 12. december 1899. 11. maj 1900 optaget i Syernes Forbund.
1900.

 27. Vattæppesyerskernes Fagforening af 1900. Stiftet ca. januar 1900. Umiddelbart efter optaget i Syernes Forbund.

(Bygger dels på en lignende oversigt i Henry Bruuns afsnit i „Bidrag til Arbejderklassens og Arbejderspørgsmålets Historie i Danmark 1864-1900", dels på notitser i Socialisten og Social-Demokraten 1871-1901).