Horsens – en foregangsby for kvinder i kommunalpolitik

Text:

Side:

Fanny Jensen, Marie Nielsen, Horsens Byvåben og Horsens gamle rådhus

Horsens har altid ligget langt over landsgennemsnittet, når det gælder kvindelige kommunalpolitikere. Men hvad betyder det for arbejdsdelingen i byrådet?
Efter 100 år har kvinder fået flere udvalgsposter, og politikområder er blevet mere ligeligt fordelt mellem de to køn. Men der er stadig en markant arbejdsdeling, når det kommer til magtfulde poster som borgmester eller medlem af økonomiudvalget.

Af Anna Wowk Vestergaard

Kun 18 af de danske kommunalbestyrelser fik valgt en eller flere kvinder ind ved samtlige kommunalvalg i perioden 1909-1950. En af disse var Horsens, som i 1909 havde det højeste antal kvindelige byrådsmedlemmer uden for København. Et knapt århundrede senere havde Horsens Byråd den højeste kvinderepræsentation i Danmark, da 56 % af medlemmerne i 2001 var kvinder. ¹

Der er ingen tvivl om, at Horsens kan ses som en foregangskommune for kvinderepræsentationen i kommunalpolitik. Men hvordan ser det ud med de kvindelige politikeres arbejdsvilkår i byrådet? Og er der særlige træk i den lokale politiske kultur, som kan have påvirket udviklingen i Horsens? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne artikel.

Udgangspunktet for denne artikel er en undersøgelse af arbejdsdelingen mellem kvinder og mænd i Horsens Byråd samt i syv andre kommunalbestyrelser i perioden 1909-1950, som jeg lavede i 2006. ² Undersøgelsen sammenholdt kvindernes faktiske arbejdsområder i by- og sogneråd med de politikområder inden for arbejde med børn, ældre, syge og fattige, der under valgretskampen blev formuleret som værende særlige kvindelige. Målet var at afgøre, om kvinderne agerede i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer, og dermed om der var arbejdsdeling mellem mænd og kvinder i kommunalpolitik. Jeg har her udvidet undersøgelsen til perioden 1954-2005 for at kunne belyse de lange linier i udviklingen. Undersøgelsen baserer sig på konstitueringerne efter kommunalvalgene i perioden 1909-2005.

Arbejdsdelingen undersøges på tre måder: Den generelle arbejdsdeling, arbejdsdelingen på politikområder og arbejdsdelingen i forhold til traditionelt set magtfulde poster. I min undersøgelse af arbejdsdelingen i otte kommunalbestyrelser kom disse tre typer arbejdsdeling med mindre variationer til udtryk i alle de otte undersøgelseskommuner, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Esbjerg, Odder, Aalborg og Horsens. Kvinderne deltog i lidt mindre grad end deres mandlige kolleger, de deltog inden for andre politikområder, og de fik færre magtfulde poster. Når det gælder arbejdsdelingen på politikområder skilte Horsens Byråd sig ud, idet kvinderne her i højere grad end i de øvrige by- og sogneråd fik plads i de tekniske udvalg.

Undersøgelsen af Horsens Byråd i perioden 1954-2005 er altså interessant set fra et historisk synspunkt. Når byen var foregangsby i første halvdel af 1900-tallet, hvordan påvirker det så udviklingen efter 1950? Og har det haft konsekvenser for arbejdsdelingen i byrådet, at kvinderne forholdsvis tidligt fik udvalgsposter i de tekniske udvalg? Samtidigt er Horsens i allerhøjeste grad også interessant, når man ser på den seneste udvikling i byrådets kvinderepræsentation. Det er derfor sigtet med denne artikel at fungere som et af de case studies af lokal deltagelsesprofil, som Ann-Dorte Christensen efterlyser i sit bidrag til dette festskrift.

De særlige kvindelige kompetencer

Kampen for kvindelig stemmeret tog sin formelle begyndelse i 1880´erne, og kravet om politisk ligestilling gav frem til gennemførelsen af kvindelig valgret anledning til livlig debat både i og uden for parlamentet. ³ I løbet af debatten formulerede modstandere og tilhængere af kvindelig valgret en fælles forestilling omkring særlige kvindelige kompetencer inden for områder som omsorg for syge, fattige og børn samt undervisning. ⁴ Omsætter man disse særlige kvindelige kompetencer til konkrete politikområder, resulterer det i en forventning om, at kvinder primært skulle deltage inden for social- og undervisningspolitik. Men hvad skete der, da kvinderne kom ind i politik? Deltog de inden for områderne afledt af de særlige kvindelige kompetencer, eller skabte de en ny og mere rummelig kvinderolle som politiker end den, der lå i forlængelse af den fremherskende kvinderolle som husmoder og moder?

For at svare på dette spørgsmål må man undersøge, hvad kvinderne rent faktisk beskæftigede sig med i kommunalbestyrelserne, og om der var arbejdsdeling mellem dem og deres mandlige kolleger. Dette kan gøres ved at se på konstitueringerne efter kommunalvalgene. Heraf fremgår det, hvor mange pladser kvinder og mænd fik i kommunalbestyrelserne som helhed, men også i de forskellige udvalg, der dækkede sagsområder som undervisning, kultur, økonomi, teknik og socialpolitik. I optællingen af udvalgsposter er det hensigtsmæssigt at forholde sig til, om kvinder og mænd er henholdsvis over- eller underrepræsenterede inden for forskellige områder. For at gøre dette indførte Karen Jermiin Nielsen og jeg begrebet deltagelsesgrad, som er en angivelse af under- og overrepræsentation i forhold til de to køns andel af pladser i den pågældende politiske forsamling.

Tanken bag deltagelsesgrad er, at man som politiker i en kommunalbestyrelse uanset køn er lige berettiget til at få udvalgsposter. Udgør kvindelige politikere 10 % af et byråd, bør de i overensstemmelse med denne tankegang have 10 % af udvalgsposterne - både samlet set og inden for de enkelte politikområder. En sådan fordeling vil give en deltagelsesgrad på 100. En skæv fordeling, hvor de kvindelige politikere er underrepræsenterede, vil give dem en deltagelsesgrad under 100, mens en overrepræsentation af kvindelige politikere vil give en deltagelsesgrad på over 100. Det giver sig selv, at hvor de kvindelige medlemmer er overrepræsenterede, er de mandlige medlemmer underrepræsenterede og omvendt. ⁵

I den følgende analyse af Horsens Byråd vil jeg ved hjælp af deltagelsesgrad vise arbejdsdelingen mellem mandlige og kvindelige politikere på tre måder. Dels i forhold til den generelle politiske deltagelse, forstået som den samlede mængde af udvalgsposter, dels i forhold til de enkelte politikområder, og dels i forhold til magtfulde poster. Magtfulde poster forstås i denne sammenhæng som poster i centrale kommunalpolitiske udvalg som økonomiudvalget (før 1970 kaldet kasse- og regnskabsudvalget) samt borgmesterposter og formandsposter i de enkelte udvalg. I analysen er udvalgsposter medtaget inden for fem hovedgrupper, økonomisk/formelle udvalg, tekniske udvalg, sociale udvalg, undervisningsmæssige udvalg og kulturelle udvalg. Bestyrelsesposter, kommissioner og nævn samt udvalg, der kun findes i få år, er ikke inddraget i undersøgelsen. ⁶

Kvinder i Horsens Byråd 1909-2005

Ved valget i 1909 blev kun 127 kvinder valgt ind i Danmarks mere end 1000 by- og sogneråd. Mange steder drejede det sig kun om en enkelt kvinde, men i de større byer blev der valgt flere kvinder ind. Uden for København var det dog Horsens Byråd, som havde flest kvinder, idet fire kvinder blev valgt ind i 1909. ⁷ Som tabel 1 viser, var det ikke kun ved det første kommunalvalg med kvindelig deltagelse, at kvindeandelen i Horsens Byråd var høj. Mens kvindeandelen i hele Danmark samlet set først nåede over 10 % i 1970, har den i Horsens helt fra 1909 ligget over 10 %, og ved de seneste fire valg har kvindeandelen i Horsens været mere end 10 procentpoint højere end den samlede kvindeandel. Med 40 % kvinder og derover har Horsens Byråd markeret sig som et af de danske byråd med højest kvindeandel. I 2001 fik Horsens endda kvindeligt flertal i byrådet, da 14 ud af 25 medlemmer var kvinder.

Tabel 1: Kvindeandel i Horsens Byråd og i alle
kommunalbestyrelser i Danmark 1909-2005
Kilde: Bilag 1. Andersen og Nielsen (2006) bilag 1 og 6. Bach (2005) p. 4.

At kvindeandelen har ligget så højt i en så lang periode er usædvanligt. Som Tina Kjær Bachs undersøgelse af kvinderepræsentationen i kommunalpolitik viser, er en høj kvindeadel ikke givet en gang for alle. ⁸ Samtidigt er Horsens Byråd et eksempel på, at de kvindelige kommunalpolitikere tidligt kunne have kvindelige kolleger også internt i byrådsgrupperne. I Horsens er der nemlig i langt hovedparten af perioden mere end en kvinde, som repræsenterer Socialdemokratiet. Man skal helt tilbage til valgene i 1913 og 1917 for at finde et byråd med kun en kvinde fra den socialdemokratiske gruppe, og allerede fra 1943 (med undtagelse af 1950) er der tre eller flere kvinder valgt ind for Socialdemokratiet. ⁹

I f.eks. Odense Byråd så det noget anderledes ud. Herfra fortæller socialdemokraten Eli Rosenfeldt Hansen: ”Da Socialdemokratiets enlige kvinde i byrådet, Sofie Petersen, i 1946 ville træde ud, blev jeg opfordret til at stille op. Filosofien var, at hvis der gik en kvinde ud, skulle der vælges en anden ind”, og ”De andre partier havde også kun én kvinde”. ¹⁰ Det er altså et særligt træk ved kvinde-repræsentationen i Horsens, at Socialdemokratiet gennem langt det meste af perioden havde flere kvinder i byrådet, mens de øvrige partier typisk kun havde et kvindeligt byrådsmedlem.

Dermed er Horsens Byråd et eksempel på, at kvinderepræsentationen var højere på venstrefløjen end blandt de borgerlige partier, hvilket ellers ikke er tilfældet i kommunalbestyrelserne. ¹¹

I perioden 1909-1950 havde byrådet to til fire kvindelige medlemmer. I 1954 var der fem kvindelige medlemmer, og fra 1958 til 2005 var der mellem seks og 14 kvinder i byrådet. Undtaget er 1974 og 1978, hvor der kun var fire kvinder ud af 25 byrådsmedlemmer i alt.
I alt sad der 65 forskellige kvinder i Horsens Byråd i perioden 1909 til 2005. ¹² Ud af disse kvinder var der flere, som fortsatte deres politiske karriere på landsplan. Socialdemokraten Fanny Jensen, som i 1947 blev Danmarks anden kvindelige minister, var således før sin udnævnelse byrådsmedlem i Horsens.

Det samme var socialdemokraten Anna Rasmussen, der blev landstingsmedlem i 1943, og den konservative Karen Thurøe Hansen, der blev folketingsmedlem i 1970. Derudover var folketingsmedlem for SF Lilli Gyldenkilde i mange år en af byens markante politiske skikkelser. Gyldenkilde var i 1970´erne aktiv i SFs Horsens-kreds (blandt andet som formand 1974-1977) og stillede op til Horsens Byråd i 1974. Hun kom dog ikke ind i byrådet, men blev i stedet folketingsmedlem fra 1977 til 1994, hvor hun blev valgt ind i Europaparlamentet. ¹³ Horsens har altså fostret flere kvindelige landspolitikere.

Kønsarbejdsdelingen i Horsens Byråd 1909-1950

Generel arbejdsdeling
I perioden 1909 til 1950 havde de kvindelige medlemmer i Horsens Byråd en lavere andel af de politiske poster i udvalg, kommissioner og nævn end deres mandlige kolleger. Kvindernes deltagelsesgrad lå mellem 35 (i 1929) og 90 (i 1950). Fra 1937 til 1950 lå deltagelsesgraden stabilt over 85, hvilket betyder, at kvinderne mod periodens slutning fik lige knap det antal poster, som de var berettigede til i forhold til deres andel af kommunalpolitikerne. Der ses i perioden 1909 til 1950 ikke nogen sammenhæng mellem anciennitet og andelen af udvalgsposter. Undersøgelsen af årene 1909-1950 kan således ikke bekræfte, at kvinder, der er nyvalgte, får færre poster end kvinder, der er genvalgte. ¹⁴

Arbejdsdeling på politikområder
Arbejdsdelingen på politikområder afspejler i høj grad forestillingen om særlige kvindelige kompetencer inden for det sociale område. Her er kvinderne ved alle konstitueringer fra 1909 til 1950 overrepræsenterede, i nogle år har de endda helt op mod 3,5 gang så mange poster, som de burde i forhold til deres andel af byrådsmedlemmerne. Til gengæld er kvinderne ved flere konstitueringer fraværende på det kulturelle område, hvilket også gør sig gældende for de økonomiske/formelle udvalg. Trækker man legatudvalgene, som også hører hjemme blandt de socialpolitiske udvalg, ud, har kvinderne kun to poster i løn- og pensionsudvalget, hvilket giver en deltagelsesgrad på 6 i gruppen af økonomiske/formelle udvalg. I de øvrige udvalg i gruppen (dyrtidsudvalget, kasse/regnskabsudvalget, skatteudvalget og udvalgene, der arbejder med rigsdags- og kommunalvalg) har kvinderne ikke en eneste post i perioden. Kvindernes deltagelsesgrad inden for undervisningsudvalgene svinger mellem 78 og 203, bortset fra i 1933, hvor ingen af de kvindelige byrådsmedlemmer får plads i skoleudvalget. Inden for undervisningsområdet er kvindernes altså godt repræsenteret, bortset fra i 1933.

Det mest iøjnefaldende ved arbejdsdelingen i Horsens Byråd er, at de kvindelige medlemmer efter 1933 har en relativ høj deltagelsesgrad inden for de tekniske udvalg. På det tekniske område er kvinderne, som det også ses i de øvrige kommuner i min undersøgelse fra 2006, aktive inden for udvalgene, som beskæftiger sig med badeanstalt og lystanlæg, men i Horsens har kvinderne flere pladser i disse udvalg, og de er også repræsenterede i andre tekniske udvalg, for eksempel for vandværk, belysning og skadedyrsudryddelse. ¹⁵

Sætter man arbejdsdelingen op på en anden måde og ser på, hvor stor en andel af deres arbejde, byrådsmedlemmerne i Horsens har i udvalgene inden for de forskellige arbejdsområder, ses forskellen mellem mænds og kvinders arbejdsområder tydeligt.

Figur 1: Fordelingen af kvinders udvalgsposter 1909-1950

Figur 2: Fordelingen af mænds udvalgsposter 1909-1950

Figur 2

Mens kvinderne har mere end halvdelen af deres poster inden for det sociale område, har mændene kun 13 % af deres poster her. Omvendt har mændene over halvdelen af deres poster inden for det tekniske område, hvor kvinderne har knap ¼ af deres poster. På det formelle/økonomiske område har mændene mere end hver femte af deres poster, mens kvinderne kun har hver tiende af deres poster her. Som nævnt er kvindernes poster inden for de formelle/økonomiske udvalg i legatudvalget. Tælles disse poster med blandt de sociale udvalg, bliver billedet af arbejdsdelingen endnu mere markant. Der er altså en klar forskel på, hvor de to køn lægger hovedparten af deres arbejde.

Den skæve arbejdsdeling er dog, når det kommer til de tekniske udvalg, ikke nær så skæv som i andre af kommunerne fra min undersøgelse fra 2006. I Horsens Byråd udgør de tekniske udvalg nemlig en meget større del af kvindernes poster. Hvor det samlet set er 9 % af kvindernes udvalgsposter, der ligger inden for det tekniske område, er det i Horsens 25 %. En anden signifikant forskel er, at kvinderne i Horsens kun har 3 % af deres udvalgsposter inden for det kulturelle område, mens det samlet set er 16 %. Dette skal primært forklares ved, at der i Horsens er meget få udvalg på det kulturelle område. ¹⁶

For de mandlige kommunalpolitikeres vedkommende er der mange fællestræk mellem fordelingen af poster i udvalgene i Horsens Byråd og samlet set for undersøgelseskommunerne. Den primære forskel er, at pladserne i de tekniske udvalg udgør en større del af mændenes politiske arbejde i Horsens. Som jeg har været inde på i mit speciale, skal en del af forklaringen på disse forskelle findes i, at der er væsentligt flere tekniske udvalg i Horsens end i de andre by- og sogneråd i undersøgelsen. ¹⁷ Kvindernes øgede adgang til atypiske poster i de tekniske udvalg er muligvis forbundet med de mange pladser i disse udvalg, men det interessante er, om kvindernes pladser her har en afsmittende effekt i perioden efter 1950, hvor der gradvist kommer færre tekniske udvalg. Man kan forestille sig, at de kvindelige kommunalpolitikere før 1950 har åbnet dørene for kvinder i de tekniske udvalg, sådan at det blev nemmere for de kvindelige byrådsmedlemmer efter 1950 at få poster i disse udvalg. Hvis det tidligt blev en del af den politiske kultur i Horsens Byråd, at kvinder sagtens kunne sidde i de tekniske udvalg, kan det være en del af forklaringen på en høj kvinderepræsentation her efter 1950.

Arbejdsdeling på magtfulde poster
I hele perioden 1909-1950 deltog de kvindelige byrådsmedlemmer i Horsens på intet tidspunkt som borgmestre eller som medlem af kasse/regnskabsudvalget. De var som nævnt heller ikke repræsenterede i dyrtidsudvalget eller i udvalgene, der arbejdede med kommunal- og Rigsdagsvalg. Således havde kvinderne ingen udvalgsposter, som ud fra en traditionel opfattelse kan defineres som magtfulde.

Fanny Jensen. 1890-1969. Formand for KAD i Horsens 1912 og medlem af KADs hovedbestyrelse 1915. Byrådsmedlem for Socialdemokratiet valgt 1921 og 1929. Første kvindelige udvalgsformand i Horsens Byråd. 1937 formand for KAD. Minister 1947-1950. Foto: Horsens Kommune Kvinderne var dog blandt de første i undersøgelseskommunerne til at opnå en formandspost i et udvalg. Den første kvindelige udvalgsformand i Horsens Byråd var Fanny Jensen (til venstre), som i 1921 blev formand for udvalget for understøttelse af enker. I 1929 fik hun igen formandsposten for dette udvalg, og hun blev også valgt til formand for udvalget for alderdomsunderstøttelse.

Anna Rasmussen. Landstingsmedlem 1943-1953. Foto: Horsens Kommune I 1933 blev Anna Rasmussen (til højre) formand for udvalget for understøttelse af enker og for udvalget for legatvæsen. De fem første formandsposter, som kvinderne opnåede i Horsens Byråd, lå altså alle inden for det traditionelle arbejdsområde for kvinder i socialpolitik. I 1937 skete der imidlertid en ændring i dette billede. Anna Rasmussen fortsatte som formand for udvalget for legatvæsen, men hun blev også formand for skolekommissionen, og Marie Nielsen (nedenfor til venstre) blev formand for udvalget for kommunens badeanstalt samt næstformand for udvalget for kommunens skove, parker og anlæg. Dermed fik Marie Nielsen de første formandsposter på det tekniske område, og der var åbnet op for, at kvinderne i Horsens Byråd også kunne få magtfulde poster uden for de traditionelle kvindeområder med social- og undervisningspolitik.

Marie Nielsen. Første kvindelige udvalgsformand inden for det tekniske område i Horsens Byråd. Foto: Horsens Kommune Tendensen ses også ved konstitueringerne i 1943, 1946 og 1950, hvor kvindelige medlemmer af Horsens Byråd fik formands- og næstformandsposter i udvalg, der arbejdede med skove, parker og anlæg, spædbørnssundhedspleje, badeanstalt, børneværn og legatvæsen samt i skolekommissionen. I alt fik de kvindelige byrådsmedlemmer i Horsens 19 formandsposter og 4 næstformandsposter i perioden 1909-1950, heraf lå 7 poster inden for det tekniske område.

Netop på dette område skiller Horsens Byråd sig ud fra de øvrige kommuner i min undersøgelse fra 2006. Udover i Horsens Byråd var det kun i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, at en kvinde fik en formandspost i et udvalg inden for det tekniske område. ¹⁸

Kønsarbejdsdelingen i Horsens Byråd 1954-2005¹⁹

Generel arbejdsdeling
Ved de 14 konstitueringer i perioden 1954-2005 er der sket en tydelig udvikling i den generelle deltagelsesgrad. I sidste del af perioden 1909-1950 lå deltagelsesgraden over 85, og denne tendens, der kan ses som en bevægelse frem mod en mere ligelig fordeling af udvalgsposter mellem mandlige og kvindelige byrådsmedlemmer, ses fortsat efter 1950. I 1954 er den generelle deltagelsesgrad 96, kvinderne får altså næsten det antal udvalgsposter, som de har krav på. I årene umiddelbart efter 1954 holder deltagelsesgraden sig over 90. I 1974 når deltagelsesgraden for første gang over 100, hvilket betyder, at kvinderne opnår flere udvalgsposter, end de er berettiget til i forhold til deres andel af pladserne i byrådet. I 1978 og 1981 sker der et fald i deltagelsesgraden til 74, men derefter holder den sig igen over 90, bortset fra i 1997, hvor der ses et fald til 86. I 1989, 2001 og 2005 er den samlede deltagelsesgrad over 100. ²⁰

Ved valgene i 1978, 1981 og 1997 er der et sammenfald mellem et fald i deltagelsesgraden og mange nyvalgte kvinder. Således er der i 1978 tre nyvalgte kvinder ud af fire, i 1981 seks nyvalgte kvinder ud af otte, mens der i 1997 er fem nyvalgte kvinder ud af 10. ²¹ Her ser det altså ud til, at lav anciennitet spiller en rolle i forhold til, at kvinderne har fået færre udvalgsposter. Da konstitueringerne efter kommunalvalg er en meget lukket proces, er det dog svært at afgøre, om den lave anciennitet er årsagen til, at kvinderne har fået færre udvalgsposter. Der findes dog enkelte vidnesbyrd, som tyder på, at denne sammenhæng har noget på sig. Således fortæller byrådsmedlem i Odense Eli Rosenfeldt Hansen om sin første konstituering ved valget i 1950: ”Besættelsen af udvalgsposter foregik – som det altid gjorde – på den måde, at de ”gamle” medlemmer, som var mest kendt med tingene, hurtigt overbeviste os ”nye” om, at det var meget vigtigt, at de blev i de udvalg, hvor de tidligere havde været.” ²²

Om konstitueringerne i Horsens Byråd også foregik på denne måde, er i forhold til denne undersøgelse svært at afgøre. Kvindernes formandsposter tyder dog på, at byrådsmedlemmer i flere tilfælde fik samme post i flere valgperioder. ²³ Derudover løfter Horsens Byråds socialdemokratiske gruppes forhandlingsprotokol fra 1962-1980 en lille flig af sløret for, hvordan fordelingen af poster foregik. ²⁴ Blandt socialdemokraterne spillede gruppebestyrelsen og særligt borgmesteren en central rolle i udvalgsbesættelsen, idet borgmesteren selv eller sammen med den øvrige gruppebestyrelse fremsatte forslag til fordelingen af udvalgsposter. Gruppebestyrelsen bestod i perioden af to til fire medlemmer udover borgmesteren. I 1974 var medlemmerne de fem først valgte på den socialdemokratiske liste. Heriblandt var to kvinder, men det skyldes udelukkende deres placering mellem de fem først valgte, som igen sandsynligvis skyldtes deres store kommunalpolitiske erfaring. ²⁵ Med denne fremgangsmåde har et nyvalgt byrådsmedlem formentligt ikke haft den store indflydelse på, hvilke udvalg hun/han fik plads i, men man kan jo overveje, om dette vilkår ikke er fælles for mænd og kvinder?

Kigger man på en undersøgelse af kommunalpolitikeres vilkår fra 1992, som Horsens Byråd deltog i, lader det ikke til, at dette er tilfældet – der er forskel på at være nyvalgt kvinde og nyvalgt mand. Undersøgelsen beskriver, at nyvalgte mænd i langt højere grad end nyvalgte kvinder får en mentor, som kan introducere dem til arbejdet i byrådet. Kun en enkelt kvinde i undersøgelsen, som udover Horsens dækker Århus og Tinglev byråd, har oplevet, at et (mandligt) medlem af hendes gruppe har fungeret som mentor. ²⁶

Hvis nyvalgte kvinder ikke har haft særlig indflydelse på fordelingen af udvalgsposter, kan udvalgsbesættelsen meget vel være henvist til ”plejer”, som det beskrives i eksemplet fra Odense Byråd. Den langsomme udvikling i kvindernes repræsentation i for eksempel økonomiudvalget vidner om, at dette ikke er ukendt i Horsens, men også borgmester fra 1985 til 1993 Henning Jensen har bemærket det. I 1988 udtalte han om fordelingen af politikområder: ”Det, jeg har hæftet mig ved, er, at man i det politiske system satte kvinderne til noget bestemt, nemlig skole – og socialområdet. Alt andet var næsten en gestus.” ²⁷ Måske har det haft betydning for arbejdsdelingen, at borgmesteren, og måske også andre kommunalpolitikere var opmærksomme på dette træk?

Arbejdsdeling på politikområder
I perioden efter 1950 fik kvinderne i Horsens Byråd gradvist flere udvalgsposter inden for de områder, hvor de tidligere var underrepræsenterede. Udviklingen gik dog langsomt, og i både 1954, 1958, 1962 og 1966 var kvinderne kun repræsenterede som medlemmer af decisionsudvalget, når det gælder de formelle/økonomiske udvalg, hvor der også fandtes skatteudvalg, økonomiudvalg, lønudvalg og udvalg til revision af kommunens vedtægter. Herefter skete der dog noget. I 1970 fik Horsens sit første kvindelige medlem af økonomiudvalget og deltagelsesgraden i hele gruppen af formelle/økonomiske udvalg lå fra 1970 til 2005 på mellem 45 og hele 188. Til sammenligning lå deltagelsesgraden i perioden 1909-1950 mellem 0 og 48. ²⁸

Også inden for de tekniske udvalg steg deltagelsesgraden. Hvor den i perioden 1909-1950 lå mellem 0 og 62, lå den efter 1950 fra 33 til 139. Deltagelsesgraden på 139 opnåedes i 2001, hvor antallet af udvalg inden for det tekniske område var skåret ned til et (Teknik og miljøudvalget), her var syv ud af ni medlemmer inklusiv formanden kvinder. I udvalgene inden for social- og forsorgsområdet er deltagelsesgraden tilsvarende faldet. Efter 1950 var kvinderne ikke i samme grad overrepræsenterede her. Mens deltagelsesgraden før 1954 lå fra 152 til 357, var den fra 1954 mellem 94 og 268. Inden for både kultur- og undervisningsområdet svinger tallene både før og efter 1950 meget, men samlet set er kvindernes deltagelsesgrad gået op inden for begge områder. ²⁹

Ser man på, hvordan de kvindelige og mandlige byrådsmedlemmers udvalgsposter er fordelt på arbejdsområder, kan der i figur 3 og 4 stadig ses en tydelig arbejdsdeling – om end der er sket mindre forskydninger i forhold til perioden 1909-1950. Arbejdsområderne er efter 1950 stadig fordelt sådan, at kvinderne har flest poster inden for socialområdet, mens mændene har flest poster inden for det tekniske område. Derudover har mændene stadig en større del af deres poster inden for de formelle/økonomiske udvalg end kvinderne.

Figur 3: Fordelingen af kvinders udvalgsposter 1954-2005

Figur3

Figur 4: Fordelingen af mænds udvalgsposter 1954-2005

Figur4

At arbejdsdelingen mellem kønnene er så forholdsvis konstant skyldes, at der ved de første konstitueringer efter 1950 er mange udvalgsposter i forhold til de senere år. Årene umiddelbart efter 1950 ”fylder” altså mere i denne opgørelse end de senere år. Arbejdsdelingen mellem de to køn ser således noget anderledes ud, hvis man sætter fordelingen af udvalgsposter op alene for årene 2001 og 2005.

Figur 5: Fordelingen af kvinders udvalgsposter 2001- 2005

Figur 5

Som figur 6 viser, har mændenes fordeling af poster mellem de forskellige politikområder ændret sig markant. Fordelingen ligner nu kvindernes fordeling for 1909-1950, 1954-2005 og 2001-2005. De tekniske udvalg udgør en væsentlig mindre del af mændenes udvalgsposter end tidligere, og den største forskel mellem mænds og kvinders fordeling af deres arbejdsområder skal nu findes inden for økonomiudvalget . ³⁰ Her har mændene knap ¼ af deres poster, mens kvinderne har knap 1/10 af deres poster. På de øvrige områder har kvinderne en større andel af deres udvalgsposter end mændene har, men forskellen er ikke stor, og sammenlignet med tidligere har mænd og kvinder stort set samme andel af deres udvalgsposter inden for de øvrige områder.

Figur 6: Fordelingen af mænds udvalgsposter 2001-2005

Figur 6

Arbejdsdeling på magtfulde poster
Ved konstitueringerne i 2001 og 2005 ses kønsarbejdsdelingen klart i byrådets mest magtfulde udvalg, økonomiudvalget. At kvinderne stadig er underrepræsenterede her, bekræfter Tina Kjær Bachs konklusion om, at der er færre kvinder, jo højere man kommer op i hierarkiet. ³¹

Når det gælder konstitueringerne i resten af perioden efter 1950, er arbejdsdelingen inden for de magtfulde udvalg også til stede, selvom kvinderne som nævnt langsomt kom med i økonomiudvalget. Efter at den første kvinde i 1970 fik plads i økonomiudvalget, sad der herefter minimum en kvinde i udvalget, og i 1985 var kvindernes deltagelsesgrad 102 i økonomiudvalget. Borgmesteren var dog fortsat fast formand for udvalget, så kvinderne i økonomiudvalget deltog som menige medlemmer. Det samme var tilfældet i decisionsudvalget, som stod for at revidere kommunens regnskaber. Her var der kvindelige medlemmer fra 1954 til 1966, hvorefter udvalget blev nedlagt. I 1970 og 1974 fik kvindelige medlemmer plads i udvalget, der arbejdede med kommuneskatten. I 1974 var to ud af tre pladser endda besat med kvinder – men det var dog en mand, der sad på formandsposten. Gennem hele perioden hang borgmesterkæden fortsat om halsen af en mand.

Jytte Holm. Første kvindelige formand for Teknik og miljøudvalget.Foto: Per Algreen, Horsens Kommune Efter 1950 steg kvindernes repræsentation som udvalgsformænd. Kvinderne fik mellem en og fem formandsposter ved alle konstitueringerne, bortset fra i 1981, hvor kvinderne ikke opnåede en eneste formandspost. I alt blev det til 28 formandsposter, blandt andet i teknisk udvalg, hvor Jytte Holm (til højre) blev den første kvindelige formand i 2001 og genvalgt til posten i 2005. Sætter man antallet af kvindelige formænd i forhold til antallet af formandsposter i alle de stående udvalg, udgør kvinderne mellem 11 og 50 % af udvalgsformændene, hvilket giver en deltagelsesgrad fra 32 til 170.

Tabel 2: Kvindernes deltagelsesgrad som udvalgsformænd
Note: Formandsposter fremgår ikke af konstitueringen i 1997. Derfor er året udeladt.

Kvindernes deltagelse som udvalgsformænd skete overvejende inden for det sociale område med i alt 11 formandsposter, men undervisningsområdet og det tekniske område fulgte tæt efter med henholdsvis otte og syv formandsposter. Der er en klar sammenhæng mellem formandsposterne og kvindernes deltagelse som menige medlemmer i disse udvalg. Som byrådsmedlem for Socialdemokratiet fra 1997 til 2005 Tove Asmussen har udtrykt det: ”Der er en tendens til, at du skal vide noget om forholdene, før du kan blive formand.” ³² Set i det lys er det ikke overraskende, at hovedparten af de kvinder, der blev udvalgsformænd i perioden 1909-2005, skal findes mellem de kvinder, der sad længst i byrådet.

Når man betragter de lange linier i undersøgelsen fra 1909 til 2005, ser det ud til, at der er en klar progression i, hvordan kvindelige kommunalpolitikeres underrepræsentationen kommes til livs. I Horsens Byråd slog ligestillingen først igennem på den generelle arbejdsdeling, dernæst i forhold til de forskellige politikområder og slutteligt med konstitueringen i 2005 indenfor formandsposterne i de stående udvalg. ³³ De kvindelige kommunalpolitikeres fortsatte underrepræsentationen i det magtfulde økonomiudvalget tyder på, at det er netop her, hvor udviklingen mod en ligelig arbejdsdeling går trægest, og hvor det kræver den største indsats at opnå ligestilling.

Foregangsbyen Horsens

Som undersøgelsen af Horsens Byråd 1909-2005 viser, har byrådet gennem de første 100 år med kvindelige politikere nået en deltagelsesprofil med en stabil høj kvinderepræsentation og en udpræget grad af ligestilling mellem mandlige og kvindelige kommunalpolitikere, når det gælder de fleste elementer af den undersøgte arbejdsdeling i politik. De kvindelige politikere deltager i dag bredt, og de er ikke mere beskæftigede med områder, der tidligere sås som særligt kvindelige, end deres mandlige kolleger er.

Kvinderne er dog stadig underrepræsenterede i økonomiudvalget og som borgmester, hvilket bekræfter magtens jernlov; jo mere magt, jo færre kvinder. ³⁴ Magtens jernlov kan altså forklare, hvorfor der er færre kvinder i det øverste kommunalpolitiske hierarki, men for at undersøge hvilke forhold der gør, at Horsens Byråd kan bryste sig af høj kvindeandel og ligestilling i arbejdsdelingen, må man vende sig mod andre forklaringsmodeller. Ofte angives kvinders øgede erhvervsfrekvens, højere uddannelsesniveau og færre børn gennem 1900-tallet som hovedforklaringen på, hvorfor kvinder er blevet mere aktive i politik, men da disse forhold er fælles for hele Danmark og i særdeleshed for byerne, forklarer de ikke den særlige udvikling i Horsens. ³⁵

I stedet kan man se på andre sider af den lokale deltagelsesprofil. Her vil jeg komme ind på kvindebevægelsens rolle, byrådets åbenhed for ligestilling og fokus på opstilling af flere kvinder, som Tina Kjær Bach nævner, samt den bredere politisering i Horsens. ³⁶

Valgdeltagelsen er en oplagt målestok, når det gælder det generelle politiseringsniveau, og som tabel 3 viser, var Horsens også på dette punkt en foregangsby. Stemmeprocenten for kvindelige vælgere lå over stemmeprocenten for både provinsbyerne og hele Danmark ved alle valgene fra 1909 og helt frem til 1960´erne. Det samme gælder for de mandlige vælgere, bortset fra i 1943, men her er forskellen knap så markant som for kvinderne. At kvinderne i Horsens havde en højere stemmeprocent end danske kvinder samlet set er ikke så overraskende, når man sætter det i forhold til de mange landkommuner, hvor urbaniseringsgraden og stemmeprocenten var lav, men det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er så stor, og at byen også skiller sig ud fra provinsbyerne samlet set.

Tabel 3: Stemmeprocent ved kommunalvalg 1909-2005
Note: Stemmeprocenten opgøres i enkelte år ikke på køn og heller ikke for de enkelte byer. Fra 1970 opgøres provinsbyerne ikke længere sammen, og fra 1978 opgøres stemmeprocenten ikke længere fordelt på køn. Kilder: Statistiske Meddelelser og Danmarks Statistik.

Betragter man stemmeprocenten som et udtryk for graden af politisering, kan borgerne i Horsens altså ses som meget politisk interesserede. Men hvad skyldes den høje grad af politisering? Her er det oplagt at se på byens historie som en stor industriby, hvor Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen tidligt kom til at spille en betydelig rolle.

Allerede før 1850 fik Horsens sine første fabrikker, og i 1871 fik byen en lokalafdeling af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som Pio, Brix og Geleff samme efterår havde stiftet i København. Frem mod århundredeskiftet voksede byen voldsomt og blev en udpræget arbejderby. I 1884 blev den nuværende lokalafdeling af Socialdemokratiet dannet. Byen havde da flere fagforeninger, og fra 1890 formåede man at afholde 1. maj møder i byen – ifølge venstrebladet Horsens Folkeblad var der i 1890 800 deltagere til 1. maj, hvoraf 200 var kvinder. ³⁷

Arbejderbevægelsen var altså på et tidligt tidspunkt ganske velorganiseret i byen, hvilket vidner om en vis politisk aktivitet, som blandt andet udfoldede sig på byens mange store arbejdspladser.
Organisationsprocenten var høj, for eksempel blandt tobaksarbejderne, hvor politiske diskussioner var en del af hverdagen. En kvindelig tobaksarbejder fortæller om det politiske miljø på den store tobaksfabrik Pedersen og Sørensen i mellemkrigstiden: ”Der var politik og snak hver dag. Det gik højt…Socialdemokrater og kommunister – ikke borgerlige.” Cigarmagerne var nogle af de mest ivrige deltagere i diskussionerne, og det var deres egen vurdering, at arbejdsforholdene med tæt kontakt til kollegerne og den megen træning i at diskutere gjorde dem politisk aktive. ³⁸ Også efter 2. verdenskrig var der store kvindearbejdspladser i Horsens, som radio/tv fabrikken Arena, hvor blandt andre Lilli Gyldenkilde var ansat. ³⁹

De mange fabrikker, som tilbød arbejde til kvinderne i Horsens, betød, at mange kvinder via deres arbejdsplads fik adgang til større diskussionsfora, som det der fortælles om på Petersen og Sørensen. Kobles dette med, at politisk interesse og aktivitet i barndomshjemmet typisk er en af baggrundene for at deltage i kommunalpolitik, er det nærliggende, at et politisk miljø på arbejdspladsen har haft betydning for politiseringen. ⁴⁰ Samtidigt kan forbindelsen mellem arbejdspladserne og det politiske system konkret ses i, at der var en tæt tilknytning mellem flere af de socialdemokratiske kvinder i Horsens Byråd og fagbevægelsen - både lokalt og på landsplan. ⁴¹ Det fremgår også af Kommunernes Landsforenings ligestillingsundersøgelse fra 1992, hvor Horsens Byråd deltog, at flere af de kvindelige byrådsmedlemmer havde været fagligt aktive, før de gik ind i byrådspolitik. ⁴²

Når det kommer til den politiske kultur internt i byrådet, er der ifølge Tina Kjær Bach tegn på, at der har været både åbenhed overfor og fokus på ligestilling, idet ligestilling og kvinder i politik har været på dagsordenen i både Horsens Kommune og Horsens Byråd, for eksempel med oprettelse af et af de første ligestillingsudvalg i landet. ⁴³ Som min undersøgelse af arbejdsdelingen viser, kan der gives flere eksempler, særligt i forhold til at kvinderne allerede tidligt fik adgang til et bredere spekter af kommunalpolitiske udvalg end i andre byråd. I 1992 valgte byrådet som nævnt at deltage i en ligestillingsundersøgelse, og byen var vært for den efterfølgende konference ”Ligestilling i kommunalpolitik”. ⁴⁴ Socialdemokratiet havde i starten af 1990´erne haft fokus på ”bedre og bredere rekruttering” til kommunalpolitik blandt andet ved at opstille flere kvinder til byrådet, hvilket byrådsmedlem for Socialdemokratiet fra 1989 til 2005 Lillian Sørensen fortalte om til den nævnte konference. ⁴⁵ I hendes optik var den afgørende fordel ved at fokusere på opstillingsfasen, at ”kvinder ser kvinder”, sådan så der blev flere emner at trække på i forbindelse med opstillingen til kommunalvalgene. Byrådets fokus på ligestilling udmøntede sig konkret i, at der hvert år fra omkring 1989 blev udarbejdet en ligestillingsrapport for kommunen og uddelt en ligestillingspris, som blandt andre Lilli Gyldenkilde har modtaget. ⁴⁶

Et andet element i den politiske deltagelsesprofil i Horsens, som er relevant i denne sammenhæng, er kvindebevægelsens udvikling i byen. Som i mange andre byer havde Horsens først i 1900-tallet både en lokalafdeling af Dansk Kvindesamfund og af Landsforbundet for Kvinders Valgret. De to foreninger samarbejdede i forhold til kampen for valgretten og det politiske arbejde, og her kunne byens første kvindelige kommunalpolitikere høste værdifulde erfaringer både i forhold til politisk arbejde og i forhold til konkrete færdigheder som at holde tale og deltage i en diskussion. Senere var Dansk Kvindesamfund aktiv i kampagner over for byrådet omkring blandt andet skolekøkkenundervisning, kvindelige politibetjente og børnepasning. ⁴⁷ Aktive foreninger i den tidlige kvindebevægelse er et træk, der kan genfindes i andre byer, som Odder, Vejle og Odense, der alle fik valgt kvinder ind ved samtlige valg fra 1909 til 1950. ⁴⁸ Samtidigt var der fra 1878 til 1918 et kvindeseminarium i byen. Horsens Kvindeseminarium havde tilsyneladende en vis tilknytning til Dansk Kvindesamfund, og Sørine Buchwald, der blev valgt ind i byrådet i 1909, var uddannet fra seminariet og gift med dets leder. ⁴⁹

Både i den gamle og den nye kvindebevægelse var der flere kvindelige byrådspolitikere blandt de aktive, for eksempel fru Winde, Dagmar Runge, Eva Wohlert, Else Mührmann-Lund og Lone Bach Hansen. ⁵⁰ Blandt medlemmerne i Dansk Kvindesamfund var også senere MF Lilli Gyldenkilde, som ved kredsens 100 års jubilæum karakteriserede foreningen således. Vi ”kom med forskellige politiske holdninger, men med et syn på uligestillingen for kvinder, der gjorde, at vi på tværs af alle skel kunne samarbejde.” ⁵¹ Den bredde, som Gyldenkilde beskriver, går igen i Drude Dahlerups analyse af den nye kvindebevægelse i Horsens, og den kan for eksempel ses i to af de projekter, der var i gang i Horsens i 1970´erne og 1980´erne. Her lykkedes det et samarbejde mellem den nye kvindebevægelse, SF-kvinder, Dansk Kvindesamfund og kvinder fra Socialdemokratiet at få byrådet til at støtte et kvindehus, og i november 1988 tog Dansk Kvindesamfunds initiativ til at danne et Tværpolitisk Netværk i Horsens, som skulle arbejde med at hæve kvindeandelen i byrådet. Her deltog repræsentanter for ikke mindre end 22 forskellige politiske partier, kvindeorganisationer og faglige organisationer. ⁵²

Betragter man kvindebevægelsen fra byrådets synsvinkel, var det en klar fordel, at den var bredt funderet. Bredden kunne legitimere forslag om for eksempel kvindehus og ligestillingsudvalg, og den brede fundering er sammen med den direkte forbindelse til flere kvindelige byrådsmedlemmer formentligt en væsentlig del af forklaringen på, at flere ligestillingsinitiativer fik støtte i byrådet. Samtidigt var byrådet tilsyneladende bevidst om den aktualitet og gennemslagskraft, som ligestilling kom på dagsordenen med i 1970´erne og 1980´erne. Som Dahlerup skriver i forbindelse med oprettelsen af kvindehuset: ”Ønsket om et kvindehus blev også båret frem af noget mere uhåndgribeligt: En fornemmelse hos Kvindehusforeningens medlemmer, men også langt ind i byrådet af, at kvindebevægelsen var stærk og i fremdrift.” De særligt gunstige vilkår i byrådet understreges af, at kvindebevægelsen i både Århus, Aalborg, Odense og København blev mødt med modstand fra borgmestrene, når det gjaldt oprettelse af kvindehuse. Som Dahlerup påpeger: ”Kun Horsens´ borgmester synes at have støttet sagen.” ⁵³

Overordnet set er deltagelsesprofilen i Horsens præget af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen, hvilket det store antal socialdemokratiske kvinder i byrådet også vidner om, men også kvindebevægelsen har med sin brede tilgang kunnet tage initiativer, der har påvirket dagsordenen i byrådet. Internt i byrådet har der samtidigt været en vis dynamik i forhold til at holde fokus på ligestilling. Her er fordelingen af udvalgsposter gået mod mere ligestilling, og i dag er kvinderne ”kun” underrepræsenterede i det højeste hierarki. En del af fortjenesten for den ligelige arbejdsdeling tilfalder de kvindelige mønsterbrydere, som blev byrådets første kvindelige udvalgsformænd og medlemmer af de tekniske udvalg. De banede vejen for flere kvinder som udvalgsformænd og medlemmer af de udvalg, der ikke var traditionelle kvindeudvalg.

Noter

1. Bach (2005) p. 27.
2. Andersen og Nielsen (2006). Specialet er todelt: Karen Jermiin Nielsen beskæftigede sig med kvindelige politikeres arbejdsområder i Rigsdagen, mens jeg behandlede det kommunalpolitiske niveau. Download specialet her
3. Petersen (1965) p. 57.
4. Andersen og Nielsen (2006) p. 32-37.
5. Andersen og Nielsen (2006) p. 27f, 77f.
6. Den samlede deltagelse i perioden 1909-1950 er dog opgjort sammen med bestyrelser, kommissioner og nævn, da det var en del af undersøgelsen i specialet. Et enkelt udvalg har skiftet plads i forhold til min oprindelige analyse i specialet. Legatudvalget, som tidligere var talt med blandt de økonomisk/formelle udvalg, findes i analysen af 1954-2005 blandt de sociale udvalg, hvor det hører bedre hjemme.
7. Andersen og Nielsen (2006) bilag 1 og 6.
8. Bach (2005) p. 41.
9. Bilag 2. Vis som pdf
10. Rosenfeldt Hansen (2002) p. 109f.
11. Dahlerup (1998) bind 2, p. 209.
12. Bilag 2. Kvinder, der evt. er kommet ind i byrådet som suppleanter, er ikke talt med. Vis som pdf
13. Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Gyldenkilde (1992) p. 63f. Gyldenkilde (1999) p. 160.
14. Andersen og Nielsen (2006) p. 82f, bilag 6.
15. Andersen og Nielsen (2006) p. 93ff, bilag 6.
16. Andersen og Nielsen (2006) p. 158.
17. Andersen og Nielsen (2006) bilag 6, p. 96, 158.
18. Andersen og Nielsen (2006) bilag 14. Fru Husman blev formand for udvalget til gaders og vejes benævnelse i 1943.
19. Undersøgelsen af konstitueringerne 1954 til 2005 dækker de stående udvalg, som kan genfindes i materialet før 1954, eller som er at finde i en længere årrække fra 1954 og frem. Således er bestyrelser, kommissioner, nævn, øvrige hverv og enkelte udvalg ikke med i denne undersøgelse. Undersøgelsen af formandsposter omfatter dog, for at give et bedre billede af fordelingen, samtlige stående udvalg i de givne år. Kilderne til undersøgelsen er Horsens Byråds trykte forhandlinger samt sager fra byrådets forhandlinger.
20. Bilag 1. Vis som pdf
21. Bilag 2. Vis som pdf
22. Rosenfeldt Hansen (2002) p. 110.
23. For eksempel bliver Emilie Rasmussen formand for børneværnsudvalget 1946, 1950, 1954 og 1958 og for skoleudvalget 1958, 1962, 1966 og 1970, Elva Jensen for socialudvalget 1970 og 1974 og Bodil Andresen for udvalget for skov, park og anlæg 1962 og 1966. Bilag 3b. Andersen og Nielsen (2006) bilag 14. Vis bilag 3b som pdf.
24. Gennem tidligere byrådsmedlem for socialdemokratiet Tove Asmussen har jeg fået adgang til referaterne fra de konstituerende gruppemøder i den socialdemokratiske gruppes forhandlingsprotokol fra 1962-1981.
25. Horsens Byråds socialdemokratiske gruppes forhandlingsprotokol 19/3 og 28/3 1962, 21/3 og 28/3 1966, 17/3 1970, 14/3 1974. Opgørelse fra kommunalvalget 1974 fra Socialdemokratiets Kommunale Sekretariat, liste over de valgte medlemmer. De to kvinder i gruppebestyrelsen var Ellen Jensen og Elva Jensen, som tog hul på henholdsvis 3. og 5. valgperiode.
26. Foged og Forsner-Hansen (1992) p. 8f., 24f.
27. Togeby (1988) p. 5.
28. Omregnet efter Andersen og Nielsen (2006) bilag 6. Legatudvalget er her trukket ud og opgjort med social/forsorgsudvalgene.
29. Bilag 1. Vis som pdf
30. Gruppen af formelle/økonomiske udvalg bestod i 2001 og 2005 kun af økonomiudvalget, hvorfor betegnelsen er ændret.
31. Bach (2005) p. 7.
32. Samtale med Tove Asmussen 29. maj 2008.
33. Da kvindernes deltagelsesgrad som udvalgsformænd gennem undersøgelsesperioden har været meget svigende, bliver det interessant at følge om de gode takter fra 2005 kan følges op ved næste valg.
34. Andersen og Nielsen (2006) p. 18f.
35. Bach (2005) p. 10.
36. Bach (2005) p. 10-14.
37. Knudsen (1992) p. 126f. Jensen (u.å.) p. 3, 7. Jensen (1998) p. 5ff.
38. Jensen og Andersen (1985) p. 58, 81.
39. Gyldenkilde (1992) p. 78f.
40. Bentzon (1977) p. 43-45.
41. Fanny Jensen blev i 1912 formand for Horsens-afdelingen af KAD, og i 1937 blev hun foreningens landsformand. Anna Rasmussen var i en årrække aktiv i Syerskernes Fagforening og Dansk Skrædderforbund både i Horsens-afdelingen og på landsplan. Fra 1926 til 1955 var hun forbundets formand. Marie Nielsen var formand for den lokale afdeling af KAD efter Fanny Jensen. Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Horsens Leksikon www.leksikon.horsens.dk.
42. Foged og Forsner-Hansen (1992) p. 20, 24.
43. Bach (2005) p. 34f.
44. Undersøgelsen blev udført af Kommunernes Landsforening og omhandlede byrådene i Horsens, Tinglev og Århus. Den blev afsluttet i november 1992 med en rapport og en konference. I rapporten findes et referat af konferencen.
45. Foged og Forsner-Hansen (1992) referat af konferencen p. 2.
46. Samtale med Lillian Sørensen 11. december 2008.
47. Dansk Kvindesamfunds Horsens Kreds 1892-1967 (1967) p. 1f, 4-6, 9. Nørregaard Hansen (1992) p. 66f, 80f, bilag A. Andersen og Nielsen (2006) p. 70ff.
48. Se Vestergaard (2007, 2008a og 2008b).
49. Knudsen (2005) p. 20-22.
50. Fru Winde var næstformand i Kvindevalgretsforeningen omkring 1910, mens Dagmar Runge (i 1918-1923), Eva Wohlert (1957-1963) og Else Mührmann-Lund (1971-1973 og 1978-1980) var formænd for Dansk Kvindesamfund. Nørregaard Hansen (1992) p. 80f. Lund Hansen (1989) p. 3.
51. Lund Hansen (1989) p. 7.
52. Dahlerup (1998) bind 1 p. 263ff, 313, 317, 391. Lund Hansen (1989) p. 10, 16, 25.
53. Dahlerup (1998) bind 1 p. 313, bind 2 p. 265, 269ff.

Litteratur

Andersen, Anna Wowk og Nielsen, Karen Jermiin (2006). ”Disse Sager er jo særligt for Kvinderne” – Kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag i første halvdel af det 20. århundrede, speciale ved Historisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet 2006. Download speciale
Bach, Tina Kjær (2005). Kvinder i kommunalpolitik – En rapport udarbejdet for ligestillingsafdelingen, januar 2005.
Bentzon, Karl Henrik (1977). ”Højere politisk interesse og aktivitet i politikeres end i vælgeres barndomdshjem”, pp. 43-45 i Danske Kommuner nr. 20, 8. årgang, 5. oktober 1977.
Dahlerup, Drude (1998). Rødstrømperne, bind 1-2, Haslev 1998.
Dansk Kvindebiografisk Leksikon, www.kvinfo.dk/side/170
Dansk Kvindesamfunds Horsens Kreds 1892-1967. (1967)
Foged, Brita og Anette Forsner-Hansen (1992). Ligestilling i kommunalpolitik – rapport fra et ligestillingsprojekt med deltagelse af Horsens, Tinglev og Århus kommuner, Kommunernes Landsforening november 1992.
Gyldenkilde, Lilli (1992). Fra fabrik til folketing, Viborg 1992.
Gyldenkilde, Lilli (1999). Tanker ved et køkkenbord, København 1999.
Rosenfeldt Hansen, Eli (2002). ”Fra Nyborgvej til byrådet – en socialdemokrat ser tilbage”, pp. 100-117 i Odensebogen 2002.
Horsens Byrådsforhandlinger 1908-1979.
Horsens Leksikon, www.leksikon.horsens.dk
Jensen, Torkill (u.å.). Jubilaren 1871-1966. 125 år Socialdemokratiet i Horsenskredsen, Aalborg u.å.
Jensen, Torkill (1998). 1. maj i Horsens, Horsens 1998.
Knudsen, Anne-Mette (2005), I åndens tjeneste – Horsens Kvindeseminarium 1878-1918, 2005.
Knudsen, Bodil Møller m.fl. (1996). Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år, Horsens 1992
Kolstrup, Søren. Velfærdsstatens rødder, Viborg 1996.
Lund Hansen, Margit red. (1989). Vi går fremtiden i møde – Dansk Kvindesamfunds Horsens-kreds 100 år, 1989.
Nørregaard Hansen, Hanne (1992). Landsforbundet for Kvinders Valgret 1907-1915, speciale i historie, Københavns Universitet 1992, utrykt, findes på Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket.
Petersen, Ellen Strange (1965). Kvinderne og valgretten, København 1965.
Skov Jensen, Kirsten og Grethe Andersen (1985). Leone, Valborg og de andre. Træk af tobaksarbejderkvindernes dagligdag i mellemkrigstidens Horsens, Speciale ved Historisk Institut, Aarhus Universitet, maj 1985.
Statistiske Meddelelser om kommunalvalgene samt Danmarks Statistik
Togeby, Lise (1988). De gamle førerhundes tid er forbi - Kvinder i kommunalpolitik, København 1988.
Vestergaard, Anna Wowk (2008a). ”Kvinder har en mission – Kvindelige politikere i Odense”, i Odensebogen 2008.
Vestergaard, Anna Wowk (2008b). ”Kvinder i Odder Sogneråd” i I godt selskab – Om livet i Hads Herred før og nu 2008.
Vestergaard, Anna Wowk (2007). ”At hævde os som Personligheder, og ikke blot som Kvinder” – Kvinder i politik, Vejle 1909-1950, i Vejlebogen 2007.

Øvrigt materiale
Horsens Byråds socialdemokratiske gruppes forhandlingsprotokol 1962-1981
Fra Horsens Kommune om konstitueringerne 1981-2005:
”Fortegnelse over medlemmer af byrådet samt af de særlige kommunale udvalg og af de kommunale kommissioner m.v. pr 1. januar 1982”
”Udvalg, kommissioner m.v. 1. januar 1986 – 31. december 1989”
”Horsens Byråd - Udvalg, kommissioner m.v. 1. januar 1990 – 31. december 1993”
”Horsens Byråd - Udvalg, kommissioner m.v. 1. januar 1994 – 31. december 1997”
”Horsens Byråd – Hvervfortegnelse 1. januar 1998 – 31. december 2001”
”Horsens Byråd – Hvervfortegnelse 1. januar 2002 – 31. december 2005”
”Horsens Kommune – Sammenlægningsudvalget, Dagsorden med beslutninger, 10. januar 2006” - Nedsættelse af underudvalg s. 5f
www.horsenskom.dk/Politik/ByraadOgUdvalg/

Bilag
Bilag 1: Konstitueringer i Horsens Byråd 1954-2005 (pdf)
Bilag 2: Kvinder i Horsens Byråd 1909-2005 (pdf)
Bilag 3a: Formands- og næstformandsposter fordelt på køn i Horsens Byråd 1954-2005 (pdf)
Bilag 3b: Kvindelige byrådsmedlemmers formandsposter i Horsens Byråd 1954-2005 (pdf)