Om kvinder og ligestilling i Lyngby-Taarbæk Kommune

Der har siddet kvinder i Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelse uafbrudt gennem 100 år, og kommunen har haft et aktivt ligestillingsudvalg i 20 år. Hvem var disse kvinder, hvilken indflydelse fik de, og hvordan blev de så mange? Og hvad har baggrunden været for ligestillingsarbejdets succes i kommunen?

Lyngby-Taarbæk Kommune ligger ca. 13 km nord for København. Kommunen grænser op til Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Rudersdal kommuner samt mod øst til Øresund. Kommunens areal har været uændret siden kommunestyrets start i 1841, bortset fra nogle småjusteringer. Kommunens nuværende, dobbelte navn blev godkendt af Indenrigsministeriet i 1909. Dengang var befolkningstallet ca. 5.500. I dag er det næsten tidoblet til ca. 52.000 indbyggere. Tidligere tiders mange industrivirksomheder, bl.a. langs Mølleåen, er gradvist blevet afløst af et mere varieret erhvervsliv med mange servicevirksomheder, fx Cowi og IBM, og et livligt handelsliv, centreret i Kgs. Lyngby med Hovedgaden og Lyngby Storcenter. I 1960’erne blev Danmarks Tekniske Universitet placeret i kommunen, som også rummer Lyngby Uddannelsescenter og Erhvervsakademi. Kommunen er i dag helt udbygget, idet der ikke må bygges på de grønne arealer langs Mølleåen og i Dyrehaven. Der er kun et enkelt landbrug tilbage.

Kommunalbestyrelsen ¹ har i dag 21 medlemmer. I 1909 var der 13 medlemmer i sognerådet. ² Indtil 1950 havde kommunen en socialdemokratisk borgmester, men siden da har borgmesteren været konservativ. Fra 1974 har de konservative dog ikke haft flertal i kommunalbestyrelsen, men har måttet forhandle med andre partier. Der er i langt de fleste sager opnået enighed mellem de to store partier, C og A. Kommunen har således i en årrække været styret ’hen over midten’.

Lyngby-Taarbæk Kommune er på mange måder en ’almindelig’ kommune i hovedstadsområdet. Men med hensyn til kvindelige politikere og ligestilling adskiller kommunen sig markant fra gennemsnittet af danske kommuner:

- Der har siddet kvinder i kommunalbestyrelsen uafbrudt i de sidste 100 år
- Der har været et flertal af kvindelige medlemmer i kommunalbestyrelsen i 3 perioder i træk (1994-2005), og i en af disse perioder havde kommunalbestyrelsen den højeste kvindeprocent i Danmark (57 %)
- Kommunen har haft et aktivt ligestillingsudvalg i 20 år (1988-2008).

Denne artikel er opdelt i to hovedafsnit:
- Kvinderne i kommunalbestyrelsen
- Kommunens ligestillingsudvalg
 

Kvinderne i kommunalbestyrelsen

Kvinder opnåede valgret og valgbarhed til de kommunale råd ved valgloven af 20. april 1908. Ved valget 12. marts 1909, hvor kvinder kunne stemme og stille op for første gang, blev der kun valgt kvinder i 85 kommuner, svarende til 8 % af landets daværende mere end 1.000 kommuner. De i alt 127 kvinder (1,3 %) fordelte sig på 64 i bykommunerne, heraf 7 i København, og 63 i sognekommunerne, som udgjorde hele 93 % af alle kommuner. En af disse kvinder var Gerda Mundt (til højre), som blev indvalgt i sognerådet i Lyngby-Taarbæk på en borgerlig liste. Gerda Mundt blev genvalgt i 1913, men forlod sognerådet, da hun i 1914 flyttede til København. I Lyngby-Taarbæk fik hun i 1913 følgeskab af socialdemokraten Dorthea Nielsen. De blev efterfulgt af andre kvinder i en ubrudt kæde frem til i dag. Den kontinuitet findes kun i 18 kommuner, og blandt disse var kun 5 sognekommuner i 1909.³ Lyngby-Taarbæk tilhører således en meget eksklusiv gruppe af tidligere sognekommuner med kvindelige kommunalpolitikere lige fra det første valg og til i dag.

I tabel 1 ses udviklingen i kvinderepræsentationen i Lyngby-Taarbæk Kommune 1909-2008 sammenholdt med hele Danmark.

Tabel 1. Antal valgte kvinder og mænd samt kvindeandel i perioden 1909-2008 i Lyngby-Taarbæk Kommune og i alle kommunalbestyrelser i Danmark


Kilde: Liste over kommunalbestyrelsesmedlemmer i Lyngby-Taarbæk fra 1841-, udarbejdet af kommunen. Bach (2005) p. 4.
Antal kvinder er det antal, som blev valgt som medlemmer ved kommunevalget. Der har ofte været ændringer i antallet i periodens løb, hvor kvinder er udtrådt eller indtrådt som suppleanter.

Tabel 1 viser, at kommunen konstant ligger endog meget langt over landsgennemsnittet, og at den allerede i 1966 nåede det nuværende landsgennemsnit på 27 %. I 1990 passerede kvindeandelen de 40 %, der ofte sættes som mål for ligestilling. I perioden 1994-2005 var der flere kvinder end mænd i kommunalbestyrelsen, og med en kvindeandel på 57 %, oven i købet ved to valg i træk, satte Lyngby-Taarbæk som nævnt Danmarksrekord.

Ser man bort fra niveauforskellen, følger Lyngby-Taarbæk i store træk det generelle mønster. Kvinderepræsentationen stod nærmest i stampe frem til afslutningen af Anden Verdenskrig og steg først markant fra 1960’erne. Den stigende kvindeandel har sammenhæng med den almindelige kvindehistoriske udvikling, specielt kvindernes voksende andel i arbejdsstyrken fra 1960’erne, deres stigende uddannelsesniveau, det dalende børnetal, samt kvindernes deltagelse i de nærdemokratiske organer, som blev etableret i 1970’erne (forældrebestyrelser, skolenævn mv.), som ofte har været starten på deres politiske karriere. Også mobiliseringen omkring rødstrømpebevægelsen 1970-85 har været med til at bevidstgøre kvinderne politisk. Efter de store spring fremad i 1970’erne og 1980’erne stagnerede kvindeandelen igen i 1990’erne – for Lyngby-Taarbæks vedkommende dog først i 2000’erne.
 

Hvem var de valgte kvinder?

I alt har der siddet 55 kvinder i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, fordelt på 15 i de første 50 år og 40 i de sidste. Nogle har været valgt i kortere tid - en enkelt har blot været suppleant et par måneder, og en del har kun været med en enkelt valgperiode, men de fleste er blevet genvalgt, og ofte for en længere årrække. Flere har været medlemmer i 20 år (5 valgperioder), og i de seneste årtier har to været valgt i 6 perioder, i alt 24 år (Helle Nielsen (C), 1978-2001, og Lone Schou Hansen (A), 1986- ). Der er en tendens til, at kvindernes kommunalpolitiske karriere bliver længere med tiden (Se Bilag: Kvinder i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse 1909-2008).

Kvinderne har haft forskelligt partitilhørsforhold. I tabel 2 vises fordelingen på partier gennem årene.

Tabel 2. Kvinder i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse 1909-2008 fordelt på politiske partier og borgerlister


Kilde: Liste over kommunalbestyrelsesmedlemmer i Lyngby-Taarbæk fra 1841-, udarbejdet af kommunen. Kommunens servicehåndbøger.
Nogle kvinder har i valgperiodens løb meldt sig ud af deres parti og er fortsat som løsgængere, eller de har evt. meldt sig ind i et nyt parti eller en lokal liste. Disse ændringer fremgår ikke af tabellen. "Andre” dækker over forskellige borgerlister, hvoraf de fleste var borgerlige.

Som tabel 2 viser, blev der i de første mange år valgt flest kvinder fra de to store partier i kommunen (A og C). Fra 1913 var der normalt både et socialdemokratisk og et borgerligt medlem blandt de 2-3 valgte kvinder. I de første år var de borgerlige kvinder valgt på lokale lister. Frem til 1950 var borgmesteren socialdemokrat. Alligevel var der en lille overvægt af borgerlige kvinder, og denne tendens voksede, efter at kommunen fik en konservativ borgmester i 1950. I 1962-70 var der ingen socialdemokratiske kvinder i kommunalbestyrelsen. Fra 1974 ses en større spredning i kvinderepræsentationen. I årene herefter har der været valgt kvinder for samtlige de politiske partier, som har været repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Denne udvikling svarer til det generelle opbrud i partistrukturen i Danmark efter folketingsvalget i 1973, det såkaldte 'jordskredsvalg'.

Kvindernes personlige baggrund, uddannelse, erhverv og alder har også været forskellig. Den første valgte kvinde, Gerda Mundt, kom fra en velstående embedsmandsfamilie. Efter studentereksamen, cand.phil. eksamen og studieophold i udlandet boede hun hos sine forældre i Lyngby-Taarbæk. Som ugift og økonomisk uafhængig havde hun gode muligheder for at arbejde med sine kristelige, sociale, nationale og politiske interesser til gavn for kvinder, og hun blev allerede inden valget til sognerådet en kendt skikkelse gennem sit alsidige engagement i det lokale foreningsliv, herunder socialt arbejde for kvindelige fabriksarbejdere i KFUK-regi og ledelsen af Danske Kvinders Forsvarsforening i Københavns Amt. Hun fortsatte sin politiske karriere efter at være flyttet til København, først i Københavns Borgerrepræsentation fra 1919-46 og fra 1932-45 også i Folketinget, begge steder valgt for de konservative. ⁴

Gerda Mundt er typisk for mange af de tidlige kvindelige kommunalpolitikere. De tilhørte tidens kvindelige elite og udmærkede sig især ved deres høje uddannelsesniveau og brede engagement i foreningslivet, ikke mindst inden for kvinde- og fagbevægelsen. Tre af de syv, der blev valgt i perioden 1909-21, havde lærerindeeksamen. En af dem var Ingeborg Rump, der begyndte sin politiske karriere i Dalum Sogneråd 1909-13. Hun var i lighed med mange andre fra de borgerlige lister et aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund, mens de tidlige socialdemokrater, hvoraf flere arbejdede på Brede Klædefabrik, ofte kom fra fagligt aktive kredse.

Foruden Gerda Mundt er to andre kvinder fra Lyngby-Taarbæk blevet folketingspolitikere, nemlig Lis Starcke fra Retsforbundet og SF’eren Ingelise Koefoed, der blev medlemmer af Folketinget henholdsvis 1977 og 1979. I 1990’erne har tre kvindelige medlemmer samtidig haft sæde i amtsrådet: Lene Kaspersen (C), Dorthe la Cour (V) og Aase Steffensen (O).
 

Hvilken indflydelse fik kvinderne?

Kvindernes indflydelse kan især måles ud fra antallet og arten af de poster, de blev valgt til. Igen er der grund til at fremhæve Gerda Mundt, som blev medlem af hele fire udvalg straks ved sin indtræden i kommunalbestyrelsen – forholdsmæssigt flere end hendes mandlige kolleger ⁵. Det drejede det sig dog udelukkende om poster på traditionelle ’kvindeområder’ som skole, socialforsorg og kultur. Denne fordeling af poster mellem mænd og kvinder fortsatte i hele første halvdel af århundredet. Det skal dog nævnes, at den borgerlige Anna Jacobsen i sin sidste valgperiode 1921-25 blev medlem af budgetudvalget.

I 1950 blev Gunna Christensen (A) den første kvindelige udvalgsformand, i kirkeudvalget. Samme år var Lis Starcke fra Retsforbundet med til at sikre den konservative Paul Fenneberg borgmesterposten.

Karen Schack (C), valgt 1946-66, arbejdede sig gradvis opad i det politiske system: I 1958 blev hun den første kvindelige viceborgmester og formand for børneværnsudvalget, og i 1962 blev hun som den første kvinde formand for et stående udvalg (socialudvalget).

Den radikale Christa Bloch fik i perioden 1966-76 stor indflydelse, fordi hun forstod at spille de to store partier ud mod hinanden.

Bortset fra borgmesterposten, der stadig ikke har været besat med en kvinde, har kvinderne efterhånden gjort sig gældende på de øvrige poster, som giver indflydelse og prestige, også uden for de traditionelle kvindeområder: som medlemmer af 'mandeudvalg', som udvalgsformænd på alle områder, som viceborgmestre, og som gruppeformænd.

Christa Bloch (B) blev som den første valgt til en udvalgspost uden for de traditionelle kvindeområder - i teknisk udvalg i 1966. I dag sidder der kvinder i alle udvalg og blander sig i alle beslutninger i kommunen.

Karen Schacks valg til socialudvalgsformand 1962 er allerede nævnt. Fra 1970 hørte kvindelige udvalgsformænd ikke længere til sjældenhederne. I 1974 opnåede Inger Steen Madsen (C) at blive udvalgsformand straks efter at være valgt. Efterhånden har kvinderne opnået udvalgsformandsposter nogenlunde svarende til deres andel i kommunalbestyrelsen, se tabel 3. Og kvinderne har ikke kun sat sig på formandsposter inden for de traditionelle kvindeområder. Siden 1994 har formanden for teknisk udvalg været en kvinde, Liss Kramer Mikkelsen (A), valgt til kommunalbestyrelsen 1990. Byplanudvalget har haft en kvindelig formand siden 1998: Lene Kaspersen (C) i 1998-2001 og 2006-09, og Lis Kjærulff (C) 2002-05. Posterne som udvalgsformand har givet kvinderne betydelig indflydelse. De gør desuden kvinderne mere synlige, fordi det er udvalgsformændene, der forelægger sager i kommunalbestyrelsen.

Tabel 3. Kvindelige udvalgsformænd


Kilde: Kommunens servicehåndbøger 1995, 2000 og 2002 samt folder om kommunalbestyrelsen 2006-09.

Som det fremgår af Tabel 3, har der i de to sidste perioder med kvindeflertal i kommunalbestyrelsen (1998-2005) også været et flertal af kvindelige udvalgsformænd, og endda en lidt større kvindeprocent på formandsposterne end i kommunalbestyrelsen. I den nuværende periode er der en mindre tilbagegang, både i absolutte tal og procentuelt.

Kvinderne har også søgt indflydelse gennem medlemskab af økonomiudvalget. Inge Schjødt (B) blev som den første kvinde indvalgt i økonomiudvalget i 1976. I 1998-2005 var der næsten ligevægt med henholdsvis tre kvinder og fire mænd i den første periode, og fire kvinder og fem mænd i den næste. I 2006 blev udvalget sammensat af tre kvinder og seks mænd. Det kan dog have sammenhæng med, at alle partier nu skal være repræsenteret i økonomiudvalget. Da borgmesteren er født formand for økonomiudvalget, har udvalget endnu ikke haft en kvindelig formand.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse 1997 (et af de i alt 12 kvindelige medlemmer var fraværende, da billedet blev taget).









Karen Schacks valg til viceborgmester 1958 er allerede nævnt. Siden 1994 har kommunens to viceborgmestre været kvinder (først Helle Nielsen (C) og Liss Kramer Mikkelsen (A), senere Lene Kaspersen (C) og Liss Kramer Mikkelsen).

Desuden har kvinderne markeret sig stærkt i den lokale partiledelse med fem kvindelige gruppeformænd ud af seks i 1998 og fire i 2002. Der er sket en tilbagegang i den nuværende periode, hvor kun to grupper (A og O) valgte en kvindelig formand.

Socialudvalget har haft kvindeflertal siden 1990, altså i næsten 20 år. Fem ud af syv medlemmer var kvinder 1990-2001, herefter fire af syv. Inger Steen Madsen (C) var formand 1987-93, men siden har posten været beklædt af en mand.

Som det fremgår af tabel 2, er kvinderne ikke blevet valgt for et særligt kvindeparti. De er heller ikke blevet valgt, fordi de havde et særligt kvindepolitisk program, men som medlemmer af et 'almindeligt' politisk parti, og de har stemt sammen med partiet og ikke på tværs sammen med andre kvinder. Kvindernes valgret har derfor næppe ændret det politiske liv drastisk eller medført en revolution, sådan som nogle mænd frygtede, og nogle kvinder håbede i årene omkring år 1900, hvor debatten om kvindernes valgret var på sit højeste.

Der er alligevel gode argumenter for, at det er væsentligt at vælge kvinder. De kan betegnes med 3 R’er:

- Retfærdigheds- eller demokratisynspunkt: Kvinder udgør halvdelen af befolkningen, og derfor er det ikke rimeligt, at de kun udgør ca. 27 % af kommunalbestyrelsesmedlemmerne.
- Ressource- eller mangfoldighedssynspunkt: Der er flere kvalificerede og forskellige kandidater at vælge mellem, når man medtager kvinderne.
- Rollemodel: De valgte kvinder fungerer som rollemodeller og bidrager til, at andre kvinder får mod på at stille op og opnå politisk indflydelse.
 

Hvorfor er kvinderne blevet så mange i Lyngby-Taarbæk?

Generelt bliver der valgt flest kvinder i kommuner med bymæssig bebyggelse, især i hovedstadsområdet, og i kommuner, hvor kvinderne har en høj erhvervsfrekvens. Begge dele passer på Lyngby-Taarbæk. ⁶

Sandsynligvis har den faglige bevidsthed blandt arbejderkvinder i de store industrivirksomheder spillet en betydelig rolle i århundredets begyndelse. To af de seks socialdemokratiske kvinder i den tidlige periode var ansat på Brede Klædefabrik, der var en af 1800-tallets største kvindearbejdspladser, og en tredje var gift med en fagforeningsmand.⁷

Desuden har flere kvinder, som var blandt de mest fremtrædende i den tidlige kvindebevægelse, boet i kommunen. Gerda Mundts indsats er allerede omtalt. Andre sørgede for, at den største af kvindevalgretsforeningerne i begyndelsen af 1900-tallet, Landsforbundet for Kvinders Valgret, fik en lokalafdeling i kommunen, og bidrog dermed til at bevidstgøre kvinderne politisk. Og takket være kommunens mest kendte kvinde, Gyrithe Lemche, blev der etableret en stærk forbindelse mellem Dansk Kvindesamfund og Lyngby-Taarbæk. Hele fire af de første syv borgerlige kvinder i kommunalbestyrelsen var aktive i Dansk Kvindesamfund.

Gyrithe Lemche havde allerede slået sit navn fast som skønlitterær forfatter, da hun i slutfasen af kvindevalgretskampen kom ind i Dansk Kvindesamfunds ledelse. Hun var ikke selv lokalpolitisk aktiv, men det blev hendes datter Karen Schack, der kombinerede sit 20 år lange virke på væsentlige poster i kommunalbestyrelsen med formandsposten i Dansk Kvindesamfunds Lyngby-Taarbækkreds. Gyrithe Lemche er hædret både med en mindesten i parken ved Sorgenfri Slot og en vej, der bærer hendes navn.

Også socialdemokraterne havde opstillet en kvindelig kandidat, Dorthea Nielsen, allerede i 1909. Hun blev dog ikke valgt ind før 1913. Fra da af blev der normalt indvalgt en kvinde fra begge de to store partier i kommunen, socialdemokraterne og de konservative. Der synes således tidligt at være skabt en lokal politisk kultur, hvor de to store partier fandt det væsentligt at have kvinder på opstillingslisten med en tilstrækkelig høj placering (se tabel 2). I dag gælder det for alle partier.

I god overensstemmelse med den ligestillingskultur, der har præget kommunen i 100 år, markerer Lyngby-Taarbæk kvindevalgretsjubilæet med en udstilling, som åbnes af borgmesteren på Stadsbiblioteket den 12. marts 2009. Her vil man vise resultaterne af kvindelige politikeres indflydelse på kommunen, fx en gennemgribende modernisering af Stadsbiblioteket, der blev gennemført i den periode, hvor Lis Knudsen (B) var formand for biblioteks- og kulturudvalget. Det skal også nævnes, at kommunen ligger højt på landsplan på biblioteks- og kulturområdet, som fortrinsvis har haft kvindelige formænd siden 1970, og at kommunen har scoret højt i landsdækkende vurderinger af niveauet i folkeskolerne i perioder, hvor skole- og fritidsudvalget har haft kvindelige formænd, først Inger Steen Madsen (C), senere Helle Nielsen (C).

Kommunens ligestillingsudvalg

Ligesom Lyngby-Taarbæk Kommune har været en pionerkommune med hensyn til kvinder i kommunalbestyrelsen, har kommunen også været en foregangskommune på ligestillingsområdet. Kommunen har haft et aktivt ligestillingsudvalg i 20 år.

I 2005 viste en opgørelse fra ligestillingsministeren, at der dengang, kort før strukturreformens kommunesammenlægninger, kun var 28 af de daværende 271 kommuner, svarende til godt 10 %, som havde et ligestillingsudvalg.
 

Starten - udvalgets nedsættelse

Det første kommunale ligestillingsudvalg blev nedsat i Århus Amt i 1986. Det skete på frivillig basis, da ligestillingsudvalg aldrig har været obligatoriske. Den første danske lov om ligestilling blev vedtaget i 1988 og har formentlig givet ligestillingsudvalgene vind i sejlene. I hvert fald blev der i 1988 nedsat flere ligestillingsudvalg, bl.a. i Århus Kommune. En af de aktive politikere i den forbindelse var et radikalt medlem af Århus Byråd, Inger Lillelund.

I maj 1988 blev der fremsat forslag om at nedsætte et ligestillingsudvalg i Lyngby-Taarbæk Kommune af et kvindeligt medlem af kommunalbestyrelsen, Lis Knudsen (B), som var inspireret af sin partifælle i Århus. Formålet var ifølge forslaget at fremme ligestilling i kommunen ved uddannelsestilbud, arbejdsforhold og stillingsbesættelser på alle niveauer. Det blev besluttet at pålægge borgmesteren at fremlægge et konkret forslag.

I oktober 1988 vedtog kommunalbestyrelsen et forslag fra borgmesteren til en handlingsplan på ligestillingsområdet, som indebar, at der skulle nedsættes et administrativt ligestillingsudvalg med følgende hovedopgaver:
- at stille konkrete forslag til forbedret ligestilling mellem kvinder og mænd i kommunen,
- at følge ligestillingsbestræbelserne i kommunen, og
- at aflægge rapport til økonomiudvalget en gang om året.

20 medlemmer stemte for forslaget, 1 medlem (en mand (V)) undlod at stemme, ingen stemte imod.
 

Ligestillingsudvalgets sammensætning

Ligestillingsudvalget blev fra starten sammensat af 4 ledelsesrepræsentanter og 4 medarbejderrepræsentanter, udpeget af kommunens øverste samarbejdsudvalg. Der skulle udpeges både kvinder og mænd, og så vidt muligt lige mange af hvert køn. Desuden skulle der vælges medlemmer både fra den centrale forvaltning på rådhuset og fra de decentrale institutioner mv.

Udvalget fik ingen politisk valgte medlemmer. Borgmesteren foretrak et administrativt udvalg, fordi udvalgets hovedopgaver vedrørte det personalepolitiske område, og fordi han ikke ønskede, at udvalget skulle være en ”politisk slagmark”. Det har betydet både ulemper og fordele. Udvalget har ikke været så politisk synligt eller haft så stor politisk indflydelse som et udvalg med politisk repræsentation.

I andre kommuner valgte man andre løsninger. Fx havde Ringsted et ligestillingsudvalg, der fik en aktiv SF-politiker som formand. Udvalgets arbejde var på mange måder en stor inspiration for andre ligestillingsudvalg. Men efter valget i 2001 fik kommunen et borgerligt flertal, og udvalget blev nedlagt. Den risiko har der ikke været i Lyngby-Taarbæk.
 

Ligestillingsudvalgets arbejde i hovedtræk. Op- og nedture

Udvalget fik som nævnt til opgave at stille forslag til forbedret ligestilling mellem kvinder og mænd og at følge ligestillingsbestræbelserne i kommunen. Udvalgets kommissorium omfatter dog kun kommunens ansatte og ansøgere til stillinger i kommunen, og udvalget skal kun følge ligestillingsarbejdet i kommunens forvaltninger og institutioner, ikke i kommunen generelt.

Det første par år havde udvalget medvind. Arbejdet blev indledt med en stor konference med deltagelse af politikere, SU-medlemmer m.fl. Herefter blev der fremsat og vedtaget flere forslag om ligestilling i ansættelsesproceduren, der blev afholdt særlige kurser for kvinder, og der blev udarbejdet ligestillingsstatistikker. Men efter nogle år dalede interessen, og der blev talt om at nedlægge udvalget. Udvalgets rapporter fra 1993 og 1995 viser både ukendskab til og manglende interesse for ligestillingsarbejdet blandt de ansatte.

I 1995 vedtog Folketinget imidlertid en ændring af den kommunale styrelseslov, som pålagde kommunerne at udarbejde ligestillingsredegørelser (reglen er i 2000 flyttet til ligestillingsloven). Det faldt naturligt at placere denne opgave i Ligestillingsudvalget, og tankerne om en nedlæggelse blev skrinlagt. Den nationale lovgivning var således med til at redde udvalget.

I 1995 blev der afsagt en dom om sexchikane, der viste, at det kan være kritisabelt, hvis en kommune forholder sig passivt i en sådan situation. Derfor fik Ligestillingsudvalget, efter ønske fra den administrative ledelse, en ny opgave: At udarbejde retningslinier, som kunne forebygge en tilsvarende situation i Lyngby-Taarbæk. Udvalgets forslag til retningslinier om ”Værdighed – seksuel chikane og andre former for mobning” blev godkendt politisk i 1996.

I 1996 blev udvalgets kommissorium udvidet, så det ud over ligestilling mellem mænd og kvinder også kom til at omfatte ligebehandling af etniske mindretal og af handicappede blandt kommunens ansatte og ansøgere. Også denne udvidelse skete på den administrative ledelses initiativ. Udvalgets hovedindsats har dog fortsat været den kønsmæssige ligestilling, bl.a. fordi der senere er nedsat andre organer, som arbejder med etniske mindretal og handicappede (Integrationsråd og Handicapråd). Denne artikel beskriver hovedsageligt arbejdet med kønsmæssig ligestilling.

I 1997 blev kommunens personalepolitik revideret. Ligestillingsudvalget bidrog med bestemmelser om ligebehandling m.m., som blev indarbejdet i personalepolitikken.

Da udvalget markerede sit 10 års-jubilæum i 1998 med et seminar, roste borgmesteren det udførte arbejde, men luftede samtidig tanken om, at der måske ikke var behov for, at udvalget skulle fortsætte så længe endnu. Der var dog på det tidspunkt ikke stemning for en nedlæggelse.

I 2000 vedtog Folketinget en ny ligestillingslov. Efter lovens § 4 skal alle offentlige myndigheder, herunder også kommunerne, inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning – den såkaldte mainstreamingstrategi. Den nye lov medførte ikke en ændring af Ligestillingsudvalgets kommissorium, da udvalget jo allerede skulle følge ligestillingsarbejdet i forvaltningerne. Men loven betød, at udvalget fulgte mere aktivt med i forvaltningernes arbejde og kom med ideer til, hvordan forvaltningerne kunne arbejde med mainstreamingstrategien i praksis. Den nationale lovgivning betød således endnu en gang en styrkelse af Ligestillingsudvalget. Formelt blev mainstreamingforpligtelsen godkendt i direktørgruppen og senere i kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse af ligestillingsredegørelsen 2001.

I 2003 fejrede udvalget 15 års-jubilæum. Og i 2008 blev udvalgets 20 års-jubilæum markeret med et stort arrangement i november. Her roste den nuværende borgmester udvalgets mangeårige indsats, men nævnte samtidig aktuelle overvejelser om at nedlægge udvalget.

I december 2008 blev det vedtaget at nedlægge Ligestillingsudvalget med virkning fra 1. januar 2009.
 

Nærmere om udvalgets arbejde - ligestillingsredegørelserne
 

Efter ligestillingslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen hvert andet år over for kommunens beboere redegøre for situationen med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Redegørelsen skal indeholde oplysning om kommunens ligestillingspolitik, den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier (dvs. ligestillingsstatistik), og andre forhold af betydning for kommunens indsats på ligestillingsområdet (herunder fx om kommunen har et ligestillingsudvalg).

Ligestillingsudvalget har gennem alle årene aflagt rapport til økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Fra 1997 blev redegørelserne også sendt til de statslige myndigheder m.fl. Udvalget har afgivet 10 skriftlige redegørelser, i 1989, 1990, 1991 og herefter hvert andet år til og med 2005. I 2007 blev der kun afgivet en lovpligtig elektronisk indberetning til ligestillingsministeren.

Ligestillingsudvalget har gjort meget ud af sine redegørelser. De var ikke kun bagudrettede, men indeholdt også indsatsområder for arbejdet i de kommende år. Ud over den officielle rapport med ligestillingspolitik og -statistik blev der ofte udarbejdet en folder. Formålet var at synliggøre og skabe debat om ligestillingsarbejdet. Derfor blev der lagt vægt på at give folderen en iøjnefaldende forside og titel, et utraditionelt layout og mange illustrationer. Teksten var kortfattet og startede med nogle ’provokerende’ spørgsmål for at fange læsernes opmærksomhed. Folderen blev udsendt til samtlige ansatte i kommunen. Flere af folderne kunne hænges op som plakat og dermed bidrage til at ’reklamere’ for ligestillingsarbejdet.

 

Ligestillingsredegørelser
1989-91: ”Rapport fra Ligestillingsudvalget” – i 1989 og 1990 forside med kvinde/mandetegn, i 1991 collage med kvinde/manderelaterede overskrifter.
1993: ”Alt andet lige” – forside med tre mænd i smoking, der bærer en selskabsklædt kvinde.
1995: ”Grib i egen barm” – forside med kvindetorso.
1997: ”Ligestilling – Lige nu” - Indsatsområder: Etnisk ligestilling, ligestilling af handicappede, familievenlig arbejdsplads – Forside: humoristisk tegning af vægt, hvor én mand vejer lige så meget som en kvinde, en farvet og en person i kørestol tilsammen.
1999: ”Tag lige stilling” - Indsatsområder: Ansættelsespolitik, mainstreaming, formidling til alle ansatte – Fotos af Suste Bonnén med ”Far-Søn” og ”Mor-Datter”.

2001: ”Midt i strømmen” (billede nedenfor) - Hovedfokus på mainstreaming. Andre indsatsområder: ansættelsespolitik, formidling til alle ansatte, Ny Løn – Forside med tre kontorelever omgivet af bølger. De står ”midt i strømmen” og symboliserer mainstreaming. Andre fotos viser mangfoldighed blandt de ansatte.
2003: ”Lige fra starten” (billede ovenfor) - Hovedfokus på børn og unge og ligestilling. Andre indsatsområder: mainstreaming (som er et permanent indsatsområde pga. ligestillingsloven), Ny Løn, samt Mænd og ligestilling – Børnetegninger over emnet drenge, piger og ligestilling.
2005: ”Ligemænd” - Hovedfokus på mænd på en kvindedomineret arbejdsplads. Andre indsatsområder: Ny ligestillingspolitik samt sundhed og ligestilling – forsidefoto med en vippe i balance, mænd, kvinder og børn på begge sider.
 

Rapport og folder blev udsendt med en pressemeddelelse fra borgmesteren. De blev sendt til en bred kreds af modtagere: ministeriet, lokale aviser og foreninger, andre kommuner m.fl., og fremlagt på rådhuset og bibliotekerne. I en periode blev materialet også sendt til læger, tandlæger m.fl. i kommunen til fremlæggelse i venteværelser mv.

Kommunens ligestillingsredegørelser har gennem årene fået meget ros fra de statslige myndigheder, som har vurderet dem siden 1997. De første år hørte området under Ligestillingsrådet, som i sine rapporter fra 1997 og 1999 gav Lyngby-Taarbæk den bedst mulige bedømmelse: "2 - særlig informativ". Bedømmelsen blev givet til redegørelser med særlig høj informationsværdi. Kun 29 kommuner, svarende til 18 % af de daværende 275 kommuner, opnåede denne bedømmelse i 1997. Rapporterne fik også rosende omtale i pressen. Bladet Kommunen skrev om rapporten fra 1997 under overskriften: "Lyngby-Taarbæk og Rødovre står til 13".

I 2003 skulle der for første gang indsendes elektroniske redegørelser til ligestillingsministeren. Indberetningen skete i form af et afkrydsningsskema med mulighed for at tilføje enkelte supplerende oplysninger. Formålet var bl.a. at kunne sammenligne kommunernes indsats, såkaldt benchmarking. Ministerens vurdering blev - og bliver fortsat - offentliggjort på en særlig hjemmeside (www.ligestillingidanmark.dk). I 2003 fik Lyngby-Taarbæk Kommune det højeste antal points af alle kommuner i Danmark. Borgmesteren udsendte i den anledning en pressemeddelelse: ”Lyngby-Taarbæk Kommune nr. 1 i ligestilling”. Kommunens flotte resultat fik rosende omtale i et nyhedsbrev fra Kommunernes Landsforening. I 2007 blev der som tidligere nævnt ikke udarbejdet en særskilt skriftlig redegørelse, men kun den lovpligtige elektroniske redegørelse til ministeren. Kommunen var i 2007 ikke blandt de 10 bedste på ministerens hjemmeside. 

Ligestillingspolitik

Som tidligere nævnt blev der hurtigt vedtaget flere forslag fra Ligestillingsudvalget, som havde til formål at styrke ligestillingen ved nyansættelser. To af de mest markante beslutninger drejede sig om, at:
- der skal indkaldes både kvinder og mænd til samtale ved besættelse af ledende stillinger, hvis begge køn er repræsenteret blandt ansøgerne. (Det kan dog fraviges, hvis et enigt ansættelsesudvalg finder, at en ansøger er klart ukvalificeret, fx fordi han/hun mangler den nødvendige uddannelse)
- der skal så vidt muligt sidde både kvinder og mænd i ansættelsesudvalget ved alle ansættelser (så vidt muligt, fordi der på en del arbejdspladser kun eller næsten kun er ansatte af det ene køn).

Disse bestemmelser udgjorde et tillæg til personalepolitikken. Ved revision af personalepolitikken i 1997 blev Ligestillingsudvalget bedt om at udarbejde forslag til bestemmelser om ligestilling. Bestemmelserne blev optaget i den generelle personalepolitik og de tilhørende retningslinier under overskrifterne: ”Ligebehandling”, Familie og fritid” samt ”Seksuel chikane og mobning”.

Bestemmelserne er videreført og moderniseret i den nyeste personalepolitik fra 2007. Her fremgår det allerede på første side, at "kommunen lægger vægt på at være en arbejdsplads med ligeværdighed og tolerance. De ansatte skal have muligheder for at være en del af virksomheden uanset alder, handicap, køn, etnisk oprindelse og religion. Kommunen ønsker at give plads til mangfoldighed. Kommunen lægger endvidere vægt på, at der skal være sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv." Disse indledende bestemmelser har en høj signalværdi. I 2007 blev der også udarbejdet en ligestillingspolitik med en vision, værdier og indsatsområder. Visionen drejer sig om større kønsmæssig lighed i medarbejdersammensætningen. De fem værdier handler om ligeværd, gensidig respekt, samhørighed, fleksibilitet og rummelighed, og de tre indsatsområder er den gode, den familievenlige og den rummelige arbejdsplads.
 

Ligestillingsstatistik

Ligestillingsudvalget har allerede fra sin første rapport udarbejdet statistikker for at belyse kønsfordelingen blandt de ansatte. Ligestillingsstatistikken har været langt mere udbygget, end det kræves af ministeriet, og har i mange år indeholdt oplysninger om:

- Hvor mange kvinder og mænd er der ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvor arbejder kvinder og mænd i kommunen
- Hvordan er kønsfordelingen i lederstillingerne
- Hvem bliver indkaldt til samtale og ansat i ledende stillinger
- Hvordan har Lyngby-Taarbæk fordelt ny løn
- Hvem søger orlov
- Hvem arbejder på deltid
- Hvem søger og bliver ansat som kontorelev

Som alle andre kommuner har Lyngby-Taarbæk en skæv kønsfordeling blandt de ansatte, og kommunen er en meget kønsopdelt arbejdsplads. Blandt de menige medarbejdere er næsten 75 % kvinder, mens der på ledelsesposterne sidder flest mænd. Tidligere var der næsten 75 % mænd på de højeste lederniveauer, men det har ændret sig i de sidste 15 år. På det øverste ledelsesniveau er ændringen markant. I 1993 var der ingen kvindelige forvaltningschefer, i dag er der flest kvinder, nemlig to mænd (kommunaldirektør og teknisk direktør) og tre kvinder (børnedirektør, socialdirektør og stadsbibliotekar). Men der er fortsat meget få mænd blandt de menige medarbejdere, især på social- og sundhedsområdet.

Ligestillingspolitikken fra 2007 har som vision for arbejdet med ligestilling, at kommunen inden for de næste 10 år har en medarbejdersammensætning, der afspejler befolkningssammensætningen, dvs. at der tilnærmelsesvis er ansat lige mange mænd og kvinder, og at der er større kønsmæssig balance på de enkelte områder og på alle ledelsesniveauer.
 

Andre aktiviteter

Ligestillingsudvalget har også arbejdet med en lang række andre aktiviteter på forskellige områder, især annoncering, ansættelsespolitik, kurser for kvinder, lønpolitik og temamøder for alle ansatte. Som et markant eksempel kan nævnes et projekt på ansættelsesområdet (”Kampen om de gode medarbejdere”). Projektet havde både til formål at fremme ligestillingen og samtidig forbedre kvaliteten i kommunens arbejde på området. Projektet er omtalt på ligestillingsministerens hjemmeside (www.lige.dk) som et godt eksempel på anvendelse af mainstreamingstrategien i praksis.
 

Baggrunden for ligestillingsarbejdets succes i Lyngby-Taarbæk

Af den sparsomme forskning i kommunernes ligestillingsarbejde fremgår det, at det især er i socialdemokratisk ledede kommuner, der findes ligestillingsudvalg. ⁸ Også her adskiller Lyngby-Taarbæk sig fra det sædvanlige som eksempel på, at der kan findes et aktivt ligestillingsudvalg i en kommune med en konservativ borgmester.

Som nævnt var det en radikal kvinde, Lis Knudsen, som foreslog nedsættelse af et ligestillingsudvalg i 1988. Siden har ligestilling dog ikke givet anledning til ret meget politisk debat. Politikerne har været positive over for Ligestillingsudvalgets arbejde, men der har ikke været noget politisk pres.

De gode resultater skyldes nok i højere grad, at der gennem mange år har siddet ildsjæle i udvalget som formand, sekretær og medlemmer, og at den administrative ledelse har været velvilligt indstillet i forhold til udvalgets arbejde. Bl.a. har der ikke været problemer med at få bevilget de nødvendige økonomiske midler til udvalgets arbejde fra ledelsen. Ligesom det er tilfældet med de kvindelige politikere, kan det konstateres, at enkeltpersoner har haft stor betydning for ligestillingsarbejdet.

Enkeltpersoners engagement og indsats er dog ikke i sig selv nok til at give succes. Der skal være nogle organisatoriske rammer, som understøtter indsatsen. Hidtidige erfaringer ⁹ viser, at de kommuner, der er nået længst med ligestillingsarbejdet, har haft et ligestillingsudvalg og i nogle tilfælde også en ligestillingskonsulent, dvs. en ansat med ligestilling som eneste eller som hovedopgave. Selv om alle ansatte nu skal arbejde for ligestilling (mainstreaming), er det altså stadig hensigtsmæssigt at kombinere den decentrale indsats med initiativer og opfølgning fra centralt hold (ligestillingsudvalg/konsulent).

Hovedopgaverne for et ligestillingsudvalg og en ligestillingskonsulent kan beskrives med 3 I’er:
- Ildsjæl, der giver inspiration, ideer og konkrete forslag til ligestillingsarbejdet
- Indpisker eller vagthund, der holder øje med indsatsen i forvaltningerne, herunder overholdelse af mainstreamingforpligtelsen
- Information - indsamling af ligestillingsstatistik som grundlag for arbejdet, og formidling af information til resten af kommunen, så ligestilling bliver synligt og integreret i arbejdet (mainstreaming).

Ledelsesmæssig opbakning og en central placering i organisationen af udvalget/konsulenten er vigtig for at give den nødvendige gennemslagskraft. Ligestillingen skal ikke parkeres i et hjørne som et lille særområde.
 

Resultater og udsigter for fremtiden

Ligestillingsudvalgets resultater i de forløbne 20 år har været betydelige. Udvalget har formået at sætte ligestilling på kommunens dagsorden og har bidraget aktivt til, at kommunen i dag har en ligestillingspolitik og en personalepolitik, hvor ligestilling indgår med konkrete anbefalinger og krav, bl.a. til ansættelsesproceduren. Udvalget har også formidlet viden og ideer om anvendelse af mainstreamingstrategien. Der er sket fremskridt på en række områder, hvor der tidligere, som påvist i ligestillingsstatistikken, var større ulighed. Der er kommet flere kvinder i lederstillinger og på områder, hvor der har været en stor overvægt af mandlige ansatte, fx på Teknisk Forvaltnings område, og fordelingen af løntillæg er blevet mindre kønsskæv.

Ligestillingsudvalget har således i høj grad løst de opgaver, det fik ved nedsættelsen. Bestemmelserne om ligebehandling mv. i personalepolitikken er fortsat gældende efter udvalgets nedlæggelse. Forvaltningernes pligt til at arbejde med ligestilling består også – den er fastsat i ligestillingsloven. Tiden må vise, om bestemmelserne vil blive efterlevet i samme udstrækning, og om der vil blive fulgt op på ligestillingsarbejdet, når udvalget ikke længere holder øje med det.

Ligestillingsudvalget nedlægges samtidig med, at der indføres et medindflydelsessystem (MED-system), hvor samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg slås sammen. I indstillingen til økonomiudvalget henvises til, at der ikke længere findes baggrund for et selvstændigt udvalg, når ligestillingsarbejdet integreres i hele det løn- og personalepolitiske område. Det ser således ikke ud til, at der er tænkt på, at ligestilling efter ligestillingsloven også skal integreres i arbejdet på andre fagområder.

I forbindelse med nedlæggelsen er det anført i økonomiudvalgets protokol, at "økonomiudvalget lægger vægt på, at ligestillingsarbejdet fortsætter på samme høje niveau." Forhåbentlig kommer der konkrete tiltag, som kan sikre, at denne positive hensigtserklæring omsættes til praksis. Det kan fx ske ved at udpege en ligestillingsansvarlig med en tilpas høj status og central placering, som får tid og ressourcer til at varetage arbejdet, jf. ovenfor. - Der er stadig mange opgaver at løse, før der er opnået fuld ligestilling, og det forekommer væsentligt at holde fast i de gode resultater, som kommunen har opnået ved en langvarig indsats på ligestillingsområdet.

Noter
 

1. I første halvdel af 1900-tallet var Lyngby-Taarbæk en sognekommune, som blev styret af et sogneråd, hvis formand var sognerådsformand. I denne artikel bruges mest de nuværende betegnelser: ”kommune”, ”kommunalbestyrelse” og ”borgmester”, dog ikke i beskrivelserne af de tidlige valg.
2. Medlemstallet er udvidet 3 gange i århundredets løb, i 1943 til 15, i 1970 til 17 og i 1974 til 21. Se tabel 1.
3. Andersen & Nielsen (2006). Specialet behandler perioden 1909-50 og indeholder en oversigt over kvindelige kommunalpolitikere i de 85 kommuner, hvor der blev valgt kvinder i 1909 (kaldet ’foregangskommuner’), samt mere detaljerede oplysninger om kvinderne i 8 udvalgte kommuner, heriblandt Lyngby-Taarbæk, bl.a. oversigter over kvindernes andel af udvalgsposter mv.
4. Dansk Kvindebiografisk Leksikon
5. Andersen & Nielsen (2006). Bilag 12.
6. Bach (2009) s. 41.
7. KVINFO’s database over kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer (Upubliceret).
8. Borchorst & Fiig (2000).
9. Skjerbæk & Torp (2007).
 
Note til billede: Collagen i toppen af artiklen består af udsnit af henholdvis gruppebillede af Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse 1997 (side 5 i artiklen) og forsider fra kommunens ligestillingsredegørelser.
De fire kvinder er: Øverst th.: Lone Schou-Hansen (A) og Helle Nielsen (C), nederst tv.: Liss Kramer Mikkelsen (A) og Lene Kaspersen (C).
De to andre felter viser forsiden på ligestillingsredegørelserne fra 2003 (øverst) og 2001 (nederst).
 

Bilag

Kvinder i Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse 1909-2008 (pdf)


 

Litteratur

Andersen, Anna Wowk & Nielsen, Karen Jermiin (2006). ”Disse Sager er jo særligt for Kvinderne” - om kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og rigsdag i første halvdel af det 20. århundrede. Speciale, Institut for Historie og Områdestudier, Århus Universitet. Download fra kvinfo.dk (pdf)
Bach, Tina Kjær (2005). Kvinder i kommunalpolitik. Rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen, FREIA-tekst nr. 57, Aalborg Universitet. Download som pdf
Borchorst, Anette & Fiig, Christina (2000). Plads til forbedring. Dansk ligestillingspolitik 1975-2000. Rapport nr. 2-2000. GEP - Forskningsprogram om køn, magt og politik.
Skjerbæk, Helle (red.) (2001). Midt i strømmen – om ligestilling, mainstreaming og mangfoldighed. Jurist- og Økonomforbundets forlag.
Skjerbæk, Helle & Torp, Margot (2007). ”Kønnere kommuner NU. Fra retorik til rutiner. Inspiration og gode råd til dig, der ønsker, at din kommune arbejder målrettet og professionelt med køn og ligestilling.” Pjece, FIU. Kan downloades på www.loli.dk eller bestilles hos AOF, tlf. 39 29 60 66 (varenr. V930038)
 

Yderligere oplysninger

Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside: www.ltk.dk
Personalepolitikken med retningslinier for ligebehandling mv. findes ved klik på ordet ”job” øverst på forsiden. Kommunens ligestillingspolitik (2007) og ligestillingsredegørelser (2001, 2003 og 2005) kan også findes og bestilles på hjemmesiden eller hos kommunen på  tlf. 4597 3218 eller tlf. 4597 3000.

Ligestillingsministerens hjemmesider: www.lige.dk og www.ligestillingidanmark.dk (samlet oversigt over ligestillingsredegørelserne med resultater og nøgletal)