Efterskrift

 Lov om kommunale Valg fra 1908 er Danmarks første moderne valglov. Ved kommunalvalget året efter debuterede kvinder og tjenestefolk som vælgere og kandidater, så vælgerkorpset blev mere end fordoblet. Kommunerne var altså demokratiske frontløbere, og de første kvindelige politikere var kommunalpolitikere. Kvindebevægelsen fejrede loven ved en ”Jubelfest” på Københavns Rådhus i maj 1908, og kvinders deltagelse i valget marts 1909 blev fulgt med spænding.

Men den kommunale avantgarde-position gik i glemmebogen ved grundlovsændringen i 1915, hvor lige og almindelig valgret blev udvidet til Folke- og Landstinget med virkning fra valget i 1918. Siden har lokalpolitik stået i skyggen af landspolitik. Kvindevalgretsjubilæer blev grundlovsjubilæer. Forskning om kvindelige politikere blev forskning om kvinder på Christiansborg. Mens der blev udgivet kvindevalgretsfestskrifter både ved 50- og ved 75-året for 1915-grundloven, er Kvinder i kommunalpolitik 1909-2009 det første festskrift for kommunal kvindevalgret.

Foruden festskriftet viser fejringer af 1908-loven og 1909-valget landet over, at vinden er ved at vende, og interessen for lokalpolitik stigende. Her skal tre forhold fremhæves. Det europæiske unionsprojekt har revitaliseret en demokratidebat, hvor styrker og svagheder ved det politiske liv på lokalt, nationalt og internationalt niveau har været et centralt tema. Denne debat har skærpet forskeres opmærksomhed på forskelle frem for ligheder mellem kommunal- og landspolitik. Og den stigende forskel i kvinderepræsentationen lokalt og nationalt, der har sendt Danmark ned på en kommunalpolitisk 12. plads i EU, har været en særlig udfordring for politologisk kønsforskning.

Kvindevalgretsfestskriftet har traditionelt tre temaer: 1. Kampen for kvindevalgret, 2. Udviklingen i kvinderepræsentationen gennem portrætter af de valgte kvinder, 3. En oversigt over ligestillingslovgivning, som kvindelige politikere kollektivt tilskrives æren for.

Dette festskrift følger traditionen for så vidt, som alle tre temaer anslås. Men hovedvægten ligger på repræsentationen. Og som overordnet tilgang er valgt indkredsningen af de træk, hvorved kommunalpolitik adskiller sig fra landspolitik.

Et par tal til illustration af forskellen. Ved kommunalvalget i 1909 blev der valgt 127 kvinder mod 4 ved folketingsvalget i 1918. Ved valgretsjubilæet i 1965 sad der 17 kvinder i Folketinget mod 646 i kommunalbestyrelserne.

Samtlige kvindelige MF’ere er valgt på partilister. Frem til Anden Verdenskrig havde de fire gamle partier Socialdemokratiet, De radikale Venstre og Det konservative Folkeparti typisk hver sin ’obligatoriske’ kvinde i partigruppen. Derimod er mange kvindelige kommunalpolitikere valgt på lokale borgerlister, herunder kvindelister, og man skal helt frem til den første store kommunelægning i 1970, før partisystemet for alvor slog igennem.

Der er så mange flere kommunalpolitikere og så store forskelle på deres vej til valg, at man ikke kan skrive samme type kollektive biografier som tidligere festskrifter. Det kan man derimod i de enkelte kommunalbestyrelser, og det har Anna Wowk Vestergård og Helle Skerbæk gjort med eksemplariske analyser af udviklingen i kvinderepræsentationen gennem 100 år i henholdsvis Horsens – en foregangsby for kvinder i kommunalpolitik og Om kvinder og ligestilling i Lyngby-Taarbæk Kommune.

På samme måde må man ned i den enkelte kommunalbestyrelse, hvis man vil beskrive de lokale ligestillingspolitiske kulturer, der har sat rammerne for kvindelige kommunalpolitikere gennem tiden. Det viser Anette Eklund Hansen i Daginstitutioner til de københavnske børn i 1935-45 og Karen Sjørup i Diskurser om ligestilling, velfærdsstat og kommunalpolitik i to generationer om Esbjerg byråd i 1960’erne og Frederiksberg kommunalbestyrelse i 1980’erne.

Horsens, Lyngby-Taarbæk, København, Frederiksberg og Esbjerg hører til det mindretal af kommuner, hvor der er valgt kvinder ved samtlige valg siden 1909, og hvor kvinderepræsentationen altid har ligget over landsgennemsnittet. I perioder har Horsens og Lyngby-Taarbæk ligefrem haft kvindeflertal i kommunalbestyrelsen.

Det generelle billede er imidlertid en meget langsom vækst og en kommunal kvinderepræsentation, der altid har ligget under Folketingets - en forskel, der ved valgene i 2005 nåede op på 10 %. De seneste årtier er Danmark rutschet fra den internationale elite til bundplacering i Norden og middelplacering i EU. Hvordan kan man forklare denne udvikling, og hvad skal der til for at vende den? Disse centrale spørgsmål tages op i tre artikler.

Ulrik Kjærs forklaring er, at der i den danske offentlighed er lighedstegn mellem ligestilling og 30 % kvinderepræsentation, og den udbygger han med statistik fra 2005-valget i Hvorfor er der så få kvinder i kommunalpolitik?

Som titlen Lokal kvinderepræsentation – ligestillingens oversete akilleshæl angiver, har Ann-Dorthe Christensen en anden tilgang, og hun efterlyser bl.a. en kritisk diskussion af den politiske kultur i partierne og af kommunalpolitikeres arbejdsbetingelser.

Drude Dahlerups Glasloftlandet tager afsæt i den internationale forskningsdiskussion om kvinders underrepræsentation, og hun peger på kvotering som et effektivt middel, diskursive rammer og kvindebevægelsens pres som nøgleforklaringer.

Valgret blev den første store feministiske mærkesag, der mobiliserede aktivister af begge køn i titusindvis og forvandlede kvindesagen til en folkebevægelse. Med sejren inden for rækkevidde kom alliancen mellem kvindeforeninger af forskellig partipolitisk farve under pres. Sejrfesten for 1908-loven kom til at stå i splittelsens tegn. Og hovedtemaet i kvindebevægelsens valgkampagne i 1909 var, at kvinder skulle stemme - ikke, hvem de skulle stemme på, eller hvad de skulle stemme for.

Valgretskampens betydning for kvindebevægelsens udvikling, forholdet mellem bevægelsen og de politiske partier, og kvindeforeningernes valgkampsdebut er beskrevet i Kampen for kommunal kvindevalgret 1856-1908 af Jytte Larsen og ”En begyndelse til at lære at svømme”. Kvindebevægelsens strategi ved valget i 1909 af Jytte Nielsen.

Som bekendt fik Danmark en fri forfatning i 1849. Da kvinder kom på banen i 1909, havde mænd altså 60 års demokratisk forspring. Valgretskampen var en fejde på argumenter for og imod at give begge køn politiske rettigheder, og argumentationen er siden genbrugt i kampen for en ligelig kønsrepræsentation. Anette Borchorst analyserer hovedargumenterne i 27 procent kvinder i dansk lokalpolitik – hvad er problemet?, der også tematiserer spørgsmålet, om kvindelige politikere så gør en forskel.

Feministiske kredse var selvsagt ikke tilfredse med resultatet i 1909. Da udfaldet af de følgende valg var lige så ringe, forstærkede kvindeorganisationerne kampen for flere kvindelige politikere. Efter Anden Verdenskrig har Stem på en kvinde-kampagner været en del af den danske valgkamp. Denne tradition beskrives i Anne Overgaard Jørgensens Den kommunale kvindevalgkampagne 1970. Argumenter og strategier for øget kvindelig repræsentation.

Det er redaktionens håb, at Kvinder i kommunalpolitik 1909-2009 vil inspirere til mere kommunalpolitisk kønsforskning. I forbindelse med jubilæet er der publiceret analyser af kvinderepræsentationen i bl.a. Kolding Kommune, hvor opgaven blev løst i samarbejde med Syddansk Universitet. Der er behov for mange flere case studies som grundlag for helhedsforståelser af kommunal kønshistorie.

Kvindelige borgmestre er et andet tema, der trænger sig på. Der har været meget langt imellem dem. Antallet er først her ved 100-årsjubilæet nået over 10 %, og fordelingen efter 2009-valget med 12 kvindelige og 86 mandlige borgmestre rimer dårligt på forestillingen om Danmark som et land med ligestilling.

Valgstatistik i historisk perspektiv er et tredje - og yderst kompliceret - tema. Siden 1909 har der været to store strukturreformer, der har reduceret antallet af kommuner fra 1.206 til 98. Fx forsvandt Lyderslev kommune, hvor jeg er født, fra det kommunale landkort, da den i 1970 blev en del af en nyoprettet Stevns kommune. I 2005 blev den ’gamle’ Stevns kommune lagt sammen med Vallø. Som en af landets mindste består den ’nye’ Stevns Kommune nu ’kun’ af en tidligere købstad og 16 tidligere sognekommuner.

For Lyderslev, Stevns og stort set alle andre kommuner må man operere med historisk valgstatistik i tre faser: 1909-70, 1970-2005. 2005-. Kun i ganske få næsten uændrede kommuner som København og Frederiksberg kan man tegne en ubrudt linje gennem 100 år.

Det er ikke bare i dansk kønsforskning, lokalpolitik har stået i skyggen af landspolitik. Men der er dog inspiration at hente internationalt, fx i et netop afsluttet norsk projekt om kommunal kvinderepræsentation, Ingrid Guldvik & Janneke van der Ros: Selvsagt - kvinner i politiske maktposisjoner, 2009. Det sætter spot på statens, partiernes og mændenes ansvar for ligelig kønsrepræsentation og demonterer myter om, at partiforeningerne modtager kvindelige kandidater med åbne arme, og kvinder selv vælger politik fra til fordel for familie og job.

En sådan demokrati fra oven-tilgang kunne også kaste nyt lys over den danske rekrutteringsproces. Give andre svar på spørgsmålene om, hvor barriererne for kvinder i kommunalpolitik faktisk står, og hvilke ændringer i valg- og partilove, opstillingsprocedurer og arbejdsforhold, ligelig kønsrepræsentation - også på udvalgsformands- og borgmesterniveau - faktisk kræver.

Ud over de kvindelige politikere omfatter drømmekataloget for kommunalpolitisk kønsforskning naturligvis også den politik, de har ført. Samarbejder kvindelige kommunalpolitikere mere på tværs af partierne end mandlige og end kvinder i Folketinget? Er der en sammenhæng mellem andelen af kvinder i kommunalbestyrelsen og kommunens ligestillingspolitik? Ansættes der flere kvindelige kommunaldirektører og mandlige dagplejere i kommuner med høj kvinderepræsentantion? For bare at nævne et par spørgsmål i den lange kø.

Kvinder i kommunalpolitik 1909-2009 er publiceret som et web-festskrift, for at det skal blive brugt. Siden lanceringen i 2001 har KVINFOs kvindehistoriske site etableret sig som det sted, hvor brede brugergrupper søger viden om dansk ligestillingshistorie. Festskriftet indgår i jubilæumstemaet 100 år med kvinders valgret med kilder, statistikker og tidligere forskning, der sætter i artiklerne i perspektiv, og det ligger side om side med Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hvor man kan finde flere oplysninger om mange af de kvinder, som optræder i artiklerne.

Endelig har on-line festskriftet den fordel at være open-ended. Artiklerne er lagt ud i løbet af jubilæumsåret 2008-09, og redaktionen er fortsat på udkig efter ny forskning i kvinders kommunalpolitiske historie.

Jytte Larsen, november 2009

Festskriftet er udgivet med støtte fra Velfærdsministeriet og Københavns Kommune.
Webredaktion & layout: Julie Breinegaard.