Færre kommuner gav ikke flere kvinder ved valget i 2005

Kommunalvalget i 2005 var det første valg efter kommunalreformen, som bl.a. reducerede antallet af kommuner til 98 og antallet af kommunalpolitikere til 2.522. Forud for valget var der mange spekulationer om, hvilken betydning kommunalreformen ville få for kvinderepræsentationen.

Optimisterne spåede en opgang på baggrund af tidligere undersøgelser, som viste en tendens til, at kvinderepræsentationen generelt var højere i store kommuner end i små. Pessimisterne slog derimod på, at kvinderne ville få svært ved at konkurrere med mændene, især i sammenlægningskommunerne, om de nu færre pladser i byrådene.
 

Både optimisterne og pessimisterne fik på hver deres måde ret. Valgresultatet på 27,3 %, der var en lille fremgang på 0,3 %, viste, at fremgangen især skyldtes resultaterne i de kommuner, som ikke var blevet sammenlagt, mens der generelt kunne spores en svag tilbagegang i sammenlægningskommunerne.
 

Kandidaterne
Op til kommunalvalget havde ligestillingsminister Eva Kjer Hansen flere kvinder i kommunalpolitik som et af sine indsatsområder. Ministeriet udarbejdede bl.a. en pjece, som blev sendt ud til alle partiforeninger med opfordring om at opstille flere kvinder på valglisterne. Målet var at få kvinderepræsentationen ud af dens nu snart 20-årige stagnation på omkring 27 %.

Resultatet var, at der blev opstillet i alt 29,6 % kvinder, hvilket var en stigning på 0,9% i forhold til valget i 2001.

De partier, som kunne mønstre flest kvinder på stemmesedlerne var Enhedslisten og SF med 40 % kvinder. Det radikale Venstre og Socialdemokratiet opstillede henholdsvis 33 % og 30 %, mens Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Venstre opstillede mellem 25-27 % kvindelige kandidater.
 

Resultatet
Selv om de kvindelige kandidater udgjorde 29,6 % af de opstillede, endte valgresultatet med en kvinderepræsentation på 27,3 %. Hermed fortsatte den eksisterende trend fra tidligere kommunalvalg med, at der blev valgt færre kvinder, end der var opstillet. Denne tendens gælder ikke for folketingsvalg, hvor der de seneste mange år er blevet valgt procentvis flere kvinder, end der er opstillet.

Det samlede valgresultat dækkede over meget store udsving mellem de forskellige kommuner. I toppen med 52,9 % lå Gentofte Kommune, som den eneste med et kvindeflertal og i bunden med 6,7% lå Ærø Kommune. Derudover viste det sig, at kvinderepræsentationen var højest i de storkøbenhavnske kommuner og lavest i de sønderjyske og fynske kommuner.

Når det gælder de 4 største byer, lå København i spidsen med 40 % efterfulgt af Aalborg og Odense med henholdsvis 35,5 % og 31 % og med Århus på en sidsteplads med 22,6 %.
 

Borgmesterkæderne
Ved konstitueringerne umiddelbart efter valget blev der udpeget i alt 8 kvindelige borgmestre og 90 mandlige borgmestre. Siden har udskiftninger betydet, at der i dag kun er 7 kvindelige borgmestre.

De få kvindelige borgmestre afspejler de to store borgmesterpartiers, Socialdemokraterne og Venstre, få kvindelige spidskandidater ved valget. 15,9 % af de valgte spidskandidater for Socialdemokratiet var kvinder, mens tallet for Venstre var 12,3 %.

Kilder:
Oversigt over kvinderepræsentationen i samtlige 98 kommuner i 2005 udarbejdet af Kvinderådet
 

Roger Buch og Jørgen Elklit (red.): Nye kommunalvalg? Kontinuitet og forandring ved valget i 2005. Syddansk Universitetsforlag 2007