
>	KVINFO Nyt

>	Spørg KVINFO

>	Om KVINFO

>	Temaer

>	English

Kort, men godt. Når mentorforløbet er afgrænset og fokuseret

Ikke alle har et ønske om at mentorrelationen skal udvikle
sig til et længerevarende venskab. Derimod har nogle mentees
forventninger om et rent fagligt og sprogligt match, ligesom
der er mentorer som primært ønsker at bidrage med et konkret
fagligt indspark i mentees liv. Et sådant match var Diana og
Gitte. Deres forløb var kort, konkret, og konstruktivt.

Diana er 32 år. Hun kom til Danmark fra Rusland i 2005. Hun er specialist i informationssystemer og økonomi, og i dag arbejder hun i udenrigsministeriet. I december 2005 startede hun i et mentorforløb med Gitte Fredborg. Hun er 40 år. Hun stammer fra Nordjylland, men har boet og arbejdet det meste af sit liv i København. I dag er hun leder i TDC.

Da Gitte tilmeldte sig i KVINFOs mentornetværk, var det ud fra en klar forestilling om, hvad hun kunne tilbyde som mentor. ”Matchet skal først og fremmest være fagligt, og jeg kan også være behjælpelig med jobsøgning mere generelt” forklarede hun. Derudover pegede hun på, at kommunikation, empati, evnen til at lytte og være vedholdende, var styrker hun kunne bruge i et mentorforløb.

Tid var et andet nøgleord for Gitte. Tiden var knap, og den skulle bruges konstruktivt. Hun ville selvfølgelig sætte tid af til en mentee. Samtidig understregede hun, at hun selv var en travl kvinde. Det var derfor vigtigt for hende, at mentee skulle være ”engageret, ambitiøs og mest af alt have drive”. Kunne man finde en sådan mentee, så ville der til gengæld være noget at komme efter.

Og der var meget at komme efter. For Diana, som endte i et mentorforløb med Gitte, blev det et kort, men vellykket forløb. Efter godt fem måneder, hvor Diana mødtes jævnligt med Gitte, fik Diana arbejde. Selv er Diana ikke i tvivl om, at selve mentorforløbet havde stor betydning for, at hun endte med at få job: ”Jeg fik et godt job på dansk efter mindre end halvandet år i Danmark. Det er fordi, jeg mødte nogle, der ville hjælpe mig og kunne give mig, hvad jeg mest manglede – selvsikkerheden”.

Det afgørende for Diana var nemlig den sproglige sparring. På sine møder med Gitte fik hun mulighed for at få trænet sit danske. Det gav hende en selvsikkerhed, der bragte hende videre. Som Diana fortæller: ”Vi mødtes flere gange. Hun kunne bare forstå mit dansk! Og det betød mere for mig end hendes netværk. Dem der lige er begyndt at lære dansk kan forstå, hvor meget det betyder, når danskerne viser dig, at de kan kommunikere med dig.”

Da Diana fik arbejde i Udenrigsministeriet ”sagde hun tak til sin mentor og farvel”.

Hun var blevet bragt de nødvendige skridt videre på sin vej. Hun havde fået den sproglige og faglige sparring , som hun havde søgt i mentorforholdet. Omvendt havde Gitte stillet op. Hun havde lyttet, forstået og holdt ved, og været den sparringspartner, hun havde tilbudt at være.

I dag forsætter Gitte og Diana i hver deres livsbane. Deres veje krydsedes for en tid. Tiden brugte de effektivt sammen, og så skiltes de igen. Det var et mentorforløb, når det er kort og konstruktivt.

Printervenlig udgave

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk