
>	KVINFO Nyt

>	Spørg KVINFO

>	Om KVINFO

>	Temaer

>	English

Min mentor er min første danske ven

Anne er den første dansker, Sherin har fået et personligt
forhold til. Et venskab har udviklet sig mellem de to kvinder.
Venskabet og besøgene hos Annes familie er blevet Sherins
adgang til et Danmark, som tidligere har været lukket land.
Det har givet Sherin mere mod på også at bevæge sig ind
på det danske arbejdsmarked, ligesom det har givet Anne
adgang til nye verdener.

Sherin kom til Danmark i 1989. Hun er 41 år og født i Iran. Hun er uddannet beklædningsoperatør og har senere læst videre til designer. I maj 2004 blev hun matchet med Anne, som er 58 år, født på Frederiksberg og uddannet lærer, billedvæver og MA i køn og kultur. Efter eget ønske er begge kvinder her i historien anonymiserede.

Til at begynde med var den fælles faglighed en kæmpe fordel for Anne og Sherin. Det betød, at de havde fælles interesser og noget at tale om. Da Sherin havde behov for det, skaffede Anne hende – gennem sit netværk – en praktikplads hos en kendt designer i København.

Det er dog ønsket om også at kende hinanden rent socialt, der har været det bærende i deres forhold. Allerede første gang de mødtes faldt samtalen på deres familier. Og siden hen er det blevet til besøg i hinandens hjem. Sherin har desuden mødt Annes forældre og venner, ligesom Anne har hørt om Sherins familie og besøgene hjemme i Iran.

For Sherin har venskabet med Anne betydet, at hun for første gang er kommet i personlig kontakt med danskere. Det har betydet, at hun føler sig mere hjemme, har fået flere danske venner og et større netværk. Selv synes hun, at det har gjort hende psykisk stærkere. Hun har fået mere mod på fx at søge job, men også på generelt at gøre noget ved sit liv. Sherin har altid ønsket sig en dansk ven. Men hun synes, det har været svært at få kontakt til danskere. Med mentorordningen, forklarer hun, tør man tage kontakten, fordi man ved, at mentorerne er kvinder, der selv har meldt sig. Derfor behøver man ikke at være tilbageholdende, men kan tillade sig at være mere åben og fri.

Sherin har været meget påvirket af den måde, flygtninge og indvandrere diskuteres på i den danske offentlighed. Alle synes at have en mening om ’udlændinge’, og omtalen er ofte negativ. For Sherin har det medført isolation. Hun har ikke turdet opsøge danskere, men har derimod knyttet venskaber med andre udlændinge, som står i samme situation som hende selv. Det kan være svært, da de har de samme problemer, og som Sherin forklarer, så ”orker man ikke at bære både sin egen og andres smerte”. Derfor har mødet med Anne, der har et andet overskud, givet Sherins liv helt nye dimensioner.

Begge kvinder har fået noget ud af mentorforholdet. Som Anne forklarer: ”Det er det, der er godt ved netværket, at når man er mentor, så får man en gave. Man kommer til at møde et menneske, som man ellers ikke ville have lært at kende”. Gennem Sherin har Anne fået indsigt i en anden del af verden, indsigt i livet som kvinde i Iran, og livet som indvandrer. På besøgene hos Annes familie har de haft spændende politiske diskussioner over middagsbordet. Sherin kan fortælle om regimet i Iran og kvinders situation i landet. I dag er det derfor Sherin, Annes far ringer til, når han skal have et sagligt bud på det, som de danske aviser skriver om situationen i Iran.

Det er Sherin og Annes erfaring, at jo bedre man kender hinanden, jo lettere bliver det at bruge hinanden. Anne forstår, hvad Sherin har brug for, og Sherin ved, hvordan hun kan bruge Annes erfaringer. Ingen af dem er i tvivl i dag; venskabet mellem de to har været den største gevinst for dem begge.

Printervenlig udgave

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk