|

790 kvinder ud af i alt 2468 valgte kommunalpolitikere kan d. 1. januar indtage byrådsstolene i landets 98 kommunalbestyrelser. Resultatet, der svarer til en kvinderepræsentation på 32% er det højeste nogensinde og er en stigning på knap 5 procentpoint i forhold til valget i 2005, hvor kvinderepræsentationen udgjorde 27,3%.
For at finde den seneste rekord skal vi tilbage til valget i 1993, hvor kvindeandelen toppede med 27,9%.
Hvorfor er det gået fremad?
En stikprøveundersøgelse foretaget umiddelbart før valget af KVINFO, viste en tendens til, at der generelt var opstillet flere kvinder på listerne i kommunerne og at de kvindelige kandidater var placeret højere oppe på listerne end tidligere.
Derudover har valgresultatets markante fremgang til SF formentlig spillet en rolle, da 45% af de valgte folkesocialister er kvinder, mens det fx kun gælder 27% af de valgte fra partiet Venstre.
Topscorer og bundskraber
Gentofte Kommune blev ligesom ved valget i 2005 topscorer med i alt 57,8 % valgte kvinder. I bunden finder vi Stevns Kommune med kun 10,5 %.
Selv om valgresultatet viser en markant fremgang i antallet af kvinder i kommunalpolitik, dækker resultatet over store udsving i de enkelte kommuner i forhold til valget i 2005.
I Horsens Kommune, som efter valget i 2005 lå som nummer to på listen med 48% kvindelige byrådsmedlemmer, er kvindeprocenten dalet til 33,3%. Til gengæld lykkedes det i Århus Kommune at få løftet kvinderepræsentationen fra 23% i 2005 til nu 38,7%. Byrådets kampagne for flere kvinder i kommunalpolitik op til valget kan muligvis have spillet en rolle.
Ærø Kommune, som efter valget i 2005 var den absolutte bundskraber med 7% kvinder i kommunalbestyrelsen har nu en kvindeandel på 13,3% og dermed næsten fordoblet antallet af kvindelige byrødder. Det samme gælder for Hjørring Kommune, som nu kan opvise en kvinderepræsentation på 25,8% mod 13% i 2005.
Fortsat få kvindelige borgmestre
Efter de seneste konstitueringer ser det ud til, at 14 kvinder den 1. januar kan sætte sig i landets borgmesterstole. Det svarer til en kvinderepræsentation på 14,3 %. Selv om procentandelen er lille, er det en foreløbig Danmarksrekord. Den tidligere rekord var i 1997, hvor 10,2% af landets borgmestre var kvinder. Efter valget i 2005 var udgjorde de kvindelige borgmestre 7,1 %.
8 ud af de 14 borgmestre tilhører Socialdemokratiet, 2 tilhører Venstre, 2 SF og 1 en lokalliste. I Kerteminde har den nye borgmester, Sonja Rasmussen, forladt Socialdemokratiet og bliver borgmester med støtte fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Kommuner hvor kvindelige borgmestre er genvalgt:
Gladsaxe: Karin Søjberg Holst (Socialdemokraterne)
Hillerød: Kirsten Jensen (Socialdemokraterne)
Køge: Marie Stærke (Socialdemokraterne)
Slagelse: Lis Tribler (Socialdemokraterne)
Aabenraa: Tove Larsen (Socialdemokraterne)
Kommuner hvor nye kvindelige borgmestre er valgt:
Bornholm: Winni Grosbøll (Socialdemokraterne)
Brønderslev: Lene Hansen (Socialdemokraterne)
Hedensted: Kirsten Terkilsen (Venstre)
Kerteminde: Sonja Rasmussen (tidl. Socialdemokratiet, bliver borgmester med støtte fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti)
Lejre: Mette Touborg (SF)
Silkeborg: Hanne Bæk Olsen (Socialdemokraterne)
Syddjurs: Kirstine Bille (SF)
Sønderborg: Aase Nyegaard (Fælleslisten)
Thisted: Lene Kjelgaard (Venstre)
Kommuner, hvor nye kvindelige borgmestre er kommet til midt i valgperioden:
Roskilde: Joy Mogensen (Socialdemokraterne), maj 2011
|