|
|
|
Mandag: 10-18
Tirsdag-torsdag: 11-17
Fredag: Kun åbent for tlf. henvendelse og e-mail 10-14. Aflevering og afhentning af bestilte bøger kan foregå i receptionen.
Bibliotekets tlf. 50 76 33 84
|
|
|
|
|
|
| Få en e-mail, når din bog er kommet! Send biblioteket din e-mail - så sender vi besked, når din bog kan afhentes. |
|
| Send din e-mail til os » |
|
|
|
|
| Hvilke materialer har du lånt, hvornår skal du aflevere, hvad har du reserveret? Og vil du forlænge lånetiden?
|
|
| Se og forny dine lån » |
|
|
|
|
| Få svar på dine spørgsmål hos folke- og forskningsbibliotekernes nationale spørgetjeneste.
|
|
| Biblioteksvagten » |
|
|
 |
Velkommen til KVINFOs bibliotek
Vi er et landsdækkende forsknings- og specialbibliotek for dansk og international kvinde-, køns- og mandeforskning.
Ud over udlån af bøger og tidsskrifter tilbyder biblioteket bl.a. adgang til databaser, fotoarkiv og information om aktiviteter i danske og udenlandske kønsforskningsmiljøer.
|
| |
Bog efterlyser materialistisk diskurs |
 Af skræk for biologisk essentialisme har feministiske forskere haft berøringsangst over for de materielle sider af "kroppen". Derfor vil de to redaktører Stacy Alaimo og Susan Hekman med antologien Material Feminisms (2008) genindføre en materialistisk tilgang til kropslig erfaring og praksis.
En af bidragyderne er Susan Bordo, der er professor i filosofi. Som hvid mor til en sort adoptivdatter tager hun udgangspunkt i personlige oplevelser med at glatte den lille piges viltre krushår ud. For dem handler det ikke om, at hun skal ligne en hvid amerikaner men om at undgå, at det gør ondt, når håret skal reddes. Men den materielle dimension misser de fleste feministiske analyser, mener Bordo. |
| Bestil specialet fra biblioteket » | Læs om årskonferencen for kønsforskning med temaet: At lægge krop til » |
|
|
| |
Ikke kun en mandekamp |
 ”Hvis ikke du får tungen på gled, river vi neglene af dig". Else Marie Pade var 19 år, da Gestapo forsøgte at true hende til at afsløre sine kammerater i modstandskampen. Det lykkedes ikke, for hun var trodsig og havde sin musik. Noderne skrev hun på væggen i sin celle i Frøslev-lejren. Det fortæller hun i Kathrine Læsøe Engbergs bog Modstandskvinder, der indeholder i interviews otte kvinder fra den danske modstandsbevægelse.
I lejren mødte Else Marie Pade andre kvinder fra modstandskampen. Og flere fik ligesom Pade "pigtrådskærester", som de efter krigen giftede sig med. De små kærlighedsbeskeder blev skrevet på toiletpapir og kastet over hegnet til mandelejren. Kvinderne satte deres liv på spil ved at transportere våben, sprængstoffer og udgive illegale blade. Fordelen var, at tyskerne ikke mistænkte kvinder, og slet ikke, hvis de havde høje hæle og hat på. Modstandskvinder. Kvinder i den danske modstandsbevægelse fortæller (2009) kaster lys på de oversete heltinde-gerninger. |
| Bestil bogen fra biblioteket » | Profiler på kvinder i modstandskampen fra Kvindebiografisk Leksikon » | I Frihedsmuseets database over modstandsfolk er der 2% kvinder » |
|
|
| |
Kønsroller påvirker forebyggelse af HIV/AIDS |
 Traditionelt har man satset på kvinder i bekæmpelsen af HIV/AIDS i Afrika. Men ud fra en pragmatisk position er det berettiget at fokusere på mænd og maskulinitet. Det skriver Jacob Andreas Holck, der har været på feltarbejde blandt politimænd i Rwanda.
Mændene har ressourcerne til at tage ansvaret for sundhed, men de har svært ved at udmønte det i praksis, fordi det er i modstrid med deres idealer om mandlig udfarende seksualitet. Specialet Uniformerede mænd og maskuliniteter. En sociologisk undersøgelse af den sociale kontekst for hiv/aids i Rwanda (2009) peger derfor på, at fokus på begge køn og implementering af kønsorienterede forståelser er afgørende for indsatsen mod HIV/AIDS. |
| Bestil specialet fra biblioteket » |
|
|
| |
Toilettet som kønspolitisk kampplads |
 Toilettet er i dag det eneste kønsopdelte offentlige ”rum” i vestlige samfund. Som lokalitet afspejler og forstærker det samfundets holdninger til køn. Det har bl.a. fået arkitekturhistorikeren Barbara Penner til at se nærmere på forsøg på at lave pissoir til kvinder. Med lidt teknisk hjælp kan kvinder nemlig sagtens stå op og tisse, så de ligesom mænd kan gå på pissoir sammen. Antologien Ladies and gents. Public Toilets and Gender (2009), går i kødet på konventioner og forestillinger om krop, seksualitet og privatliv.
Historisk har offentlige toiletter til kvinder udgjort en trussel mod det klasse- og kønsopdelte samfund. Toiletter er imidlertid stadig kontroversielle. Forargelse og beskyldninger om tilsmudsning af akademia mødte redaktørerne Olga Gershenson og Barbara Penner da bogen skulle søsættes. |
| Bestil bogen fra biblioteket » | Læs introduktionen online » |
|
Nyt temanummer 10.01.2010: |
| |
Fødsler og de sidste tabuer |
 Fokus på moderskab og fødsel er på vej ind i en renæssance. Sådan varsler det nyeste nummer af Feminist Review (2009), der blander kunstnerisk visualisering af fødsler med ny forskning på området. I 1990'erne kom den gravide krop for alvor ud i det offentlige rum. I dag bliver et af de sidste tabuer brudt når fødsler sendes på direkte TV, skriver f.eks. Robyn Longhurst i én af artiklerne.
Der er også grøde i forskningslivet omkring moderskab, og i 2009 udkom det første online-tidsskrift Studies in the Maternal dedikeret til emnet. |
| Bestil tidsskriftet fra biblioteket » | Studies in the Maternal » | Læs om Foreningen for forskning om moderskab » |
|
|
| |
Alternativt diplomati |
 En ørn, due eller skildpadde på brystet? Da Madeleine Albright i 1996 blev udpeget til USA's første kvindelige udenrigsminister, valgte hun en stor ørn, der dog ved et uheld vendte hovedet nedad. Alligevel blev smykkerne et obligatorisk værktøj for politikeren, der efterhånden fik et samlet arsenal på over 200 brocher.
I den nye bog Read My Pins: Stories From a Diplomat's Jewel Box (2009) kan man både se og læse hvordan brocherne tjente som strategisk redskab og humoristisk krydderi i den diplomatiske rutine. F.eks. brugte Albright skildpadder og krabber til at signalere, at hun sad i langstrakte forhandlinger. Hvepse, edderkopper og slanger hørte til det mere hårdtslående repertoire. |
| Bestil bogen fra biblioteket » | Se et udvalg af brocherne på New Yorks Museum of Arts and Design » |
|
|
| |
Et antropologisk blik på kvinder i menneskehandel |
 Trine Mygind Korsby har været på en utraditionel rejse til Rom og ind i den verden som handlede piger til prostitution, tvangsarbejde og tyveri befinder sig i, når de er sluppet væk fra menneskehandlerne. Specialet Fra handlet til handlende (2008) konkluderer at tid og plads til at finde sig selv igen er afgørende for pigernes succes med at skabe sig et nyt liv. Blandt andet fordi det tager tid at genvinde tilliden til myndigheder.
I Italien kan handlede personer få opholdstilladelse, og der eksisterer også sociale beskyttelsestilbud til ofre for menneskehandel. |
| Specialet kan læses online på Center mod menneskehandels hjemmeside » |
|
Nyt temanummer 13.12.2009: |
| |
Store dramaer for lukkede døre |
 Hjemmet har dannet scene for intense kampe om retten til at definere grænserne mellem det private og politiske. Det viser det nyeste temanummer af "Gender and History", der er gået på opdagelse efter historiske koblinger mellem opfattelser af køn og indretning af de nære rum.
I Homes and Homecomings: Gendered Histories of Domesticity and Return (2009) beskriver Susan E. Reid franske husmødres stille modstand mod, og sejre over arkitekternes idéer om 1950'ernes ideale hjem. Og Karen Harvey undersøger dynamikken mellem mænds hverdag og 1800-tallets konstruktion af det moderne hjem. |
| Bestil tidsskriftet på biblioteket » | Indholdsfortegnelse og abstracts » |
|
|
| |
Nyt svensk formidlingstiltag |
Jämda (2009) har blandet ligestillingsbolsjerne, og det er godt nyt for de køns-, og ligestillingsinteresserede. I den nye database kan man nemlig søge efter materialer, der spænder lige fra videnskabelige artikler til love, rapporter, handlingsplaner... og meget mere. Databasen henviser i høj grad til materiale, der findes online.
Ligestillingsdatabasen er en del af portalen Jämställ.nu, hvor man kan finde nyheder, links og årstalslister. |
| Databasen Jämda » | Se portalen Jämställ.nu » |
|
 Printervenlig udgave
|
 |
|
|
|
|
|
| Se et udvalg af de nye bøger, KVINFOs bibliotek har indkøbt i januar måned 2010.
|
|
| Indkøbte bøger » |
|
|
|
|
| ”Kvinde – Nostalgi” fra forlaget Demos. 17 fede numre fra de gode gamle dage i nyt remix. Pris 50 kr. |
|
|
|
|
|
| KVINFOs bibliotek sælger ud af kasserede bøger. Mange danske og udenlandske feministiske klassikere fra 1970'erne. Også bøger om ligestillings-arbejdet i 1980'erne. Kom og gør et kup. Kun 2 kroner pr. bog! |
|
|
|