KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Martha Christensen (1926 - 1995)
Christensen, Martha

1926-95, forfatter.

*12.6.1926 i Holsted sg., ?3.1.1995 i Faldsled, Svanninge sg.

Forældre: smedemester Anders Christian C. (1876-1959) og Johanne Vinding (1892-1961).

MC voksede op i den lille by Holsted i Vestjylland. Efter realeksamen gik hun på handelsskole; siden begyndte hun på en læreruddannelse, som hun afbrød for at læse til fritidspædagog på Kursus for Småbørnspædagoger og Fritidshjemslærere. Det første år efter uddannelsen 1951-52 arbejdede hun på et børnehjem i Norge, og fra 1952 til hun lod sig pensionere i 1986, var hun ansat på fritidshjemmet Svanegården i Odense; selv boede hun i Faldsled. I 1949-51 fik hun antaget flere digte og noveller i Vild Hvede, men først i 1962 kom hendes første roman Vær god ved Remond om den åndssvage dreng, der sendes på institution, da moderen gifter sig og får et normalt barn. I titlen ligger en appel til omsorgen for de svage, mens historiens triste forløb fortæller om det sociale systems og de gode viljers fallit. Debutromanens grundfortælling genfindes i mange af hendes senere bøger. Hun hentede ofte sine emner fra forsorgsarbejdet, og hun kunne være grum i sin kritik af den lyst til magt og det behov for at markere sin styrke over for de svage, der kan være et uerkendt motiv bag rollen som lovens håndhæver, pædagog eller socialrådgiver.

At de svage også selv producerer de stærke i en uheldsvanger gruppedynamik har hun vist i romanen Som de vil ha? dig, 1974, MCs læsergennembrud om magtkampene på et isoleret drengehjem. Sammenholdet bliver til gennem udpegningen af en syndebuk, der bliver projektionsskærm for gruppens konflikter, og hun viser, hvor svært og omkostningsfuldt det er at handle på tværs af gruppen. Behandlersystemet er selv med til at skabe tabere og deres kranke skæbne som i En fridag til fru Larsen, 1977, der beretter om de stadigt stigende problemer, en afmægtig moder har med sin søn. I den skarpe middagssol, 1972, demonstrerer, hvor lille forskel der i realiteten er på den efterforskende politiassistent og den kriminelle: betjenten kender forbryderens motiver fra sig selv. Og i Vores egen Irene, 1976, vil familie og omgivelser ikke tillade den fraskilte Irene at binde sig til en ny mand og dermed bryde gruppens mønster. Omsorg og undertrykkelse er uløseligt forbundne og kræver den enkeltes uforbeholdne tilpasning til sin plads.

Imellem de stærke, der hytter deres skind, og de svage placerer MC en gruppe af gode, fx i skikkelse af velmenende pædagoger, der indlever sig i offerets situation, men samtidig er i fare for at miste deres position i systemet. Socialarbejderen Daniel i Manden der ville ingen ondt, 1989, lider fx ynkeligt nederlag, da han vil forstå en ung voldsmand. Titlen på novellesamlingen Hvis vi elskede mere, 1982, er på samme tid en diagnose og et forslag til afbødning af den fortræd, som de stærke, de ubetænksomme og de normalt konventionelle udsætter de svage for. Fortællerens ømhed for de afmægtige viser sig i følsomheden over for fx drengen i En far i huset, der næsten vover at knytte sig til sin moders nye kæreste, men mister ham. Historien har paralleller til en anden af samlingens noveller Glansbilledet, der fortæller om en blind mand, der vristes ud af sin isolation af en lille pige og antages for børnelokker. MC formåede næsten altid at afholde sig fra en triviel opstilling af de gode over for de onde, selvom hun kan være harsk mod de magtglade som forstanderinden i novellen En af dem fra øerne, der ingen midler skyr for at bevare sin psykiske dominans over de gamle. Romanen Den midterste dag, 1983, demonstrerer MCs særlige suspenseteknik. En familie bestående af en netop fyret fader, en socialrådgiver-moder, den 14-årige datter og faderens yngre halvbroder, der har afsonet en fængselsdom, tager sammen i sommerhus. Blandingen af mistænksomhed, gode viljer, aggressioner og svaghed sender gruppen direkte mod katastrofen.

MC var en forfatter med et meget stort publikum, og to af de mest populære romaner Dansen med Regitze, 1987, og Når mor kommer hjem ?, 1995, blev filmatiserede. Den første, der indbragte hende De Gyldne Laurbær i 1988, har en særstatus i forfatterskabet ved at portrættere en kvinde, der forener godhed og styrke; hun er dødsmærket, da hun danser sin sidste dans med sin ægtemand gennem mange år. I Når mor kommer hjem ?, der nåede førstepladsen på bestsellerlisten et par måneder efter MCs død, er forholdet mellem de udsatte eksistenser og det sociale system igen i fokus, men i ny variant. I centrum står en 11-årig dreng, der i tre måneder må påtage sig voksenrollen over for sine to yngre søstre, mens moderen er i fængsel, og naboer og myndigheder holdes uvidende. Det hjerteskærende i beretningen er moderens mangel på bevidsthed om det pres, hun lægger på drengen, der er alene med både sin byrde som erstatningsforælder og siden med den smerte, som moderens møde med en ny mand afstedkommer.

MC skrev i en socialrealistisk tradition med sin egen diktion og inden for sine egne rammer. Fortællestilen er enkel og tæt på de oftest meget lidt heltemodige hovedpersoner. Gennem denne identifikation inviterer hun også læseren til at foretage den bevægelse fra sig selv til den anden, den svage og usle, som hendes stærke personer vægrer sig ved. Hun modtog en lang række priser for sit forfatterskab, bl.a. Herman Bangs Mindelegat 1977, LOs Kulturpris 1979, Martin Andersen Nexø-Legatet 1985, Tagea Brandts Rejselegat 1990 og H.C. Andersen-Legatet 1990.

Foto i KB.

 Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98.  John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket, 1990. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978.

Anne Birgitte Richard

 
Professioner
Forfattere · Pædagoger
 
Organisationer
Svanegården
 
Emneord
Skønlitteratur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Ribe Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg