KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Agnes Slott-Møller (1862 - 1937)
Slott-Møller, Agnes

1862-1937, maler.

*10.6.1862 i Kbh., †11.6.1937 på Løgismose, Hårby sg.

Forældre: kommandør Jacob Heinrich Victor Rambusch (1825-86) og Constantine Juliane Hansen (1834-91).

~22.5.1888 (b.v.) med maler ◊Georg Harald S.-M., *17.8.1864 i Kbh., †20.10.1937 smst., s. af købmand Carl Emil Møller og Anna Maria Cathrine Møller.

Børn: Lykke Marie (1893), Michala Benedetta (1900).

ASM voksede op i Nyboder i et hjem, hvor hun tidligt blev sporet ind på den interesse for Danmark og dansk kultur, der kom til at præge hendes liv og kunst. Faderen var en særdeles historiekyndig søofficer, og moderen lærte hende folkeviserne ved at synge dem for hende til eget klaverakkompagnement. Bøger om dansk historie blev hendes yndlingslitteratur, og især ◊Adam Fabricius’ Illustreret Danmarkshistorie med illustrationer bl.a. af ◊Lorenz Frølich gjorde indtryk på hende. De første skoleår tilbragte hun i en lille privatskole, bestyret af maleren ◊C.W. Eckersbergs døtre, Julie og Emilie, og som 12-13-årig var ASM så opfyldt af at tegne og se på malerier, at hun brugte sine karakterpenge til et abonnementskort til Charlottenborg. Her så hun især på historiemalerier af ◊Otto Bache, ◊Christen Dalsgaard og ◊Kristian Zahrtmann. I 1878 begyndte hun på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, der var oprettet af Dansk Kvindesamfund i 1875 med ◊•Charlotte Klein som leder. I 1885 afsluttede hun sin uddannelse på skolen. De følgende tre år fik hun undervisning af ◊P.S. Krøyer og derefter af Harald S.-M., som hun giftede sig med i 1888.

I 1885 debuterede ASM på Charlottenborgs Forårsudstilling, 23 år gammel, men 1891-1900 sluttede hun sig til Den frie Udstilling. Sammen med ægtefællen rejste hun på en længere bryllups- og studierejse til Italien 1888-89. Hjemrejsen gik via Paris, der fejrede hundredåret for Den Franske Revolution, og her mødtes de med venner og bekendte fra dansk kunstliv, bl.a. ◊Michael og ◊•Anna Ancher, ◊Emil Hannover, Krøyer og hans senere hustru Marie, der blev en mangeårig veninde. Mødet med den tidlige italienske kunst gjorde så stærkt indtryk på ASM, at hun med de følgende års betydelige historiemalerier skabte et nyt symbolistisk og monumentalt billedsprog. Hendes første historiemaleri Dronning Margrethe og den jyske Adel, 1889-90, blev udstillet på Charlottenborgs Foraarsudstilling i 1890. I 1880’erne var ASMs malerier præget af Krøyers lys- og stemningsskildring med inspiration i fransk naturalisme. Men i løbet af 1890’erne opstod hendes idé om, at kunsten skulle udtrykke fædrelandskærlighed, nationalfølelse og historisk bevidsthed, hvilket især kom til udtryk i motiver fra danske folkeviser. Hendes vigtigste inspirationskilde blev dansk historie og middelalderkunst samt de engelske prærafaelitter og italiensk malerkunst fra 1200-1400-tallet. Det ses fx i Niels Ebbesen, 1893, hvor den italienske maler S. Martinis ryttermotiv blev omdannet til dansk nationalkunst i form af en rytter på en jysk hest i et dansk landskab. ASMs skildring brød med den gængse tradition, det naturalistiske, nationalromantiske historiemaleri, og kritikken var hård. Hendes billede faldt ikke i smag hverken hos dagbladskritikerne eller på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som hun havde regnet med ville købe billedet. Her afviste man købet med den begrundelse, at låsbuen var uhistorisk og ukorrekt fremstillet. Dette vakte ASMs vrede, da hun var særdeles velbevandret i den historiske faglitteratur og udførte omhyggelige studier i middelalderlige monumenter, inden hun begyndte at male. Hun havde endda udgivet flere artikler, hvor hun beskæftigede sig med forholdet mellem historiemaleri og den historiske videnskab. Måske på grund af den hårde medfart billedet fik, forlod hun denne type maleri til fordel for de mere digterisk betonede folkevisebilleder, som udgør størstedelen af hendes produktion. I hvert tilfælde gik der mere end 30 år, før hun igen malede historiemalerier, de seks om Valdemar Sejrs Historie, 1927-34, hvoraf fire i dag hænger på Nyborg Slot.

I 1894-95 vandt ASM en konkurrence om udsmykningen af hovedportalen på Kbh.s Rådhus med et polykromt relief af byens ældste råd. På trods af hendes stærke ønske om at skabe national kunst blev det hendes eneste egentlige officielle opgave. I 1895 rejste hun med sin mand til Frankrig på et akademistipendium og i 1896 til Tyskland, Frankrig og England, hvor hun bl.a. så prærafaelitternes kunst. I årene derefter satte hun hele sin viljestyrke ind på at opnå udstillingsmuligheder for dem begge i England, da hun mente, at de ville møde større forståelse der end i Danmark. Hun skabte kontakter til ligesindede engelske kunstnere og til redaktørerne af tidsskrifterne The Studio og The Magazine of Art, som i 1900 bragte en artikel om hendes kunst. I 1897 lykkedes det hende også at få sit maleri Agnete, 1892, optaget på The Royal Academy’s udstilling i London. I efteråret 1899 bosatte de sig i London med henblik på at få arrangeret en fælles udstilling, men hen på vinteren rejste Harald S.-M til Italien, og kort efter fulgte hun efter på Det Anckerske Legat. I sin bog Folkevise Billeder, 1923, hævder hun at være blevet en dansk prærafaelit uden at kende til den engelske bevægelse. Det må dog bestrides, da der findes adskillige eksempler på hendes grundige kendskab til prærafaelismen og The Arts and Crafts Movement, ligesom de førnævnte tidsskrifter hørte til den intellektuelle samtids kendte inspirationskilder. Motiver og mønstre herfra har ASM kopieret og benyttet som inspiration til især dekorative gipsarbejder og ornamentale rammemotiver.

Blandt ASMs og hendes mands nærmeste venner var førende kulturradikale personer som ◊Georg Brandes, Hannover og ◊Johan Rohde, og da sidstnævnte tog initiativ til dannelsen af Den frie Udstilling 1891, støttede parret det ivrigt og var blandt stifterne. Men deres fælles stræben mod et stilsøgende, intellektuelt maleri bragte dem senere i 1890’erne i opposition til de øvrige medlemmer, hvilket resulterede i et brud med Den frie Udstilling i 1900. ASM vendte 1904 tilbage til Charlottenborgs Foraarsudstilling og udstillede siden her. Modstand, kritik og kampen for tilværelsen gjorde kunstnerparret mere og mere stridbare, og efter den såkaldte bondemalerstrid i 1907, hvor de især lagde sig ud med Fynboerne, blev de helt isoleret i det officielle kunstliv. ASMs kunstneriske samhørighed med ægtefællen har ofte bevirket, at de er blevet vurderet som par, hvilket hverken yder deres individuelle personligheder eller kunstneriske arbejder fuld retfærdighed. Hun var en usædvanlig selvstændig kunstner og en spændende kvinde. På trods af isoleringen formåede hun at markere sig yderst aktivt i kunstmiljøet, og hendes stærke nationale interesser førte til, at hun engagerede sig i sønderjyske forhold som bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Samfund 1915 og 1921 i Kunstnergaven til Sønderjylland. 1915-17 overtog hun desuden formandsposten i Danske Kvinders Forsvarsforening efter stifteren ◊•Charlotte Norrie. En række artikler og taler vedrørende nationale anliggender og historiske emner samlede ASM i de selvbiografiske bøger Nationale Værdier, 1917 og Folkevise Billeder, 1923. I 1928 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat, og i 1932 blev hun tildelt Ingenio et arti. Men hun blev aldrig i samtiden fuldt anerkendt for sin kunst, hvilket hun konsekvent mente måtte være en fejl. ASM var en sjælden, helstøbt personlighed med en medmenneskelig varme. Samtidig havde hun gennem hele livet styrke og karakterfasthed til at kæmpe for sine idealer og sit kunstsyn.

Mal. fra 1887 af Harald S.-M. i Storstrøms Kunstmus., fra 1895 i Hirschsprung, fra 1933-34 i Charlottenborg. Mal. fra 1886 af ASM og Harald S.-M. Foto i KB.

Lise Svanholm (red.): Agnes og Marie, 1991. Claudine Steensgaard: Den Fries kvindelige kunstnere 1891, 1991. Bodil Busk Laursen (red.): Agnes og Harald Slott-Møller, 1988. Bodil Busk Laursen (red.): Naturen og kunsten, 1986.

Privatarkiv i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lilli Lehmann

 
Professioner
Malere
 
Organisationer
Charlottenborg · Den frie Udstilling · Sønderjysk Samfund · Kunstnergaven til Sønderjylland · Danske Kvinders Forsvarsforening
 
Emneord
Billedkunst · Udlandsophold · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg