KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Agnete Weis Bentzon (1918 - 2013)
Weis Bentzon, Agnete

*1918, professor.

*12.4.1918 i Kbh.

Forældre: højesteretspræsident ◊Asbjørn Drachmann Bentzon (1887-1960) og kniplelærer Eva Judithe Weis (1890-1985).

~8.5.1940 (b.v.) med professor ◊Verner Goldschmidt, *14.9.1916 i Kbh., †28.8.1982 i Søllerød sg., s. af maler ◊Ernst Ludvig G. og Karen Cosman Levysohn. Ægteskabet opløst 1959.

~18.10.1963 (b.v.) med professor Niels Torben Agersnap, *25.7.1922 i Horsens, s. af adjunkt Erling Benedict Hansen A. og lærer Jenny Sørensen.

Børn: Per (1943), Ditte (1945), Jeanne (1947), Lars (1955).

AWBs fader var højesteretspræsident A. Drachmann Bentzon, men hendes interesse for jura og kvinders retsforhold, som hun delte med storesøsteren •Birgitte W.B., blev især inspireret af farfaderen, professor ◊Viggo Bentzon. Han var formand for den fællesnordiske ægteskabskommission omkring Første Verdenskrig og en foregangsmand i spørgsmålet om kvinders ligestilling i ægteskabet. Også moderen, der underviste i knipling og bidrog til registrering og klassificering af Kunstindustrimuseets samling af kniplinger, havde stor betydning for AWBs udvikling.

AWB blev 1936 student fra Øregård Gymnasium, juridisk kandidat 1942 fra Kbh.s. Universitet og 1969 Danmarks første kvindelige dr.jur. Hun tog sin doktorgrad ved Universitetet i Oslo, da afhandlingen var retssociologisk, og dette fag ikke fandtes på fakultetet i Kbh. En halv snes år senere opnåede •Inger Dübeck i 1978 som den første kvindelige jurist doktorgraden i Danmark. Titlen på AWBs disputats Familiens økonomiske administration og ejendelenes tilhørsforhold i de vestgrønlandske samfund, 1968, peger på de områder, hun har ydet sin bemærkelsesværdige retsvidenskabelige indsats inden for, ud over retssociologien er det kvinderetten og udviklingsretten, der belyser forholdet mellem i- og ulande. I perioden 1942-48 havde AWB forskellige juridiske ansættelser, men det var deltagelsen i Den juridiske Ekspedition til Grønland i årtiets slutning, der kom til at præge hende fagligt og lagde grunden til hendes retsvidenskabelige pionerindsats. Hun har ydet et markant bidrag til udformningen af grønlandske retsforhold, bl.a. som sekretær for det grønlandske lovudvalg 1951-87, konstitueret landsdommer ved Grønlands landsret i Nuuk 1963-64 og redaktør af Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen 1965-75 og igen 1986-92. Gennem sin ansættelse i Mødrehjælpen 1950-58 fik hun indsigt i og interesse for kvinders, særlig enlige mødres, sociale rettigheder og mangel på samme. Enlige mødre var stadig på dette tidspunkt en gruppe, der var udsat for megen moralsk misbilligelse. I årene 1958-74 var AWB protokolsekretær i Højesteret, et arbejde, der var foreneligt såvel med opdragelse af fire børn som den sideløbende udarbejdelse af disputatsen.

AWBs universitetskarriere startede ved Institut for Samfundsfag ved Kbh.s Universitet, hvor hun ved siden af sit daglige arbejde var ansat som ekstern lektor fra 1968, siden som universitetsadjunkt og fra 1973 som forskningsstipendiat. 1974-88 var hun professor i samfundsvidenskab med henblik på retssociologi ved Roskilde Universitetscenter og blev dermed den første kvindelige jurist i et professorat. Efter sin pensionering som 70-årig blev hun tilknyttet Det retsvidenskabelige Institut B under Kbh.s Universitets juridiske fakultet. Hun har i de senere år arbejdet med kvinderet i et udviklingsperspektiv og har bl.a. været konsulent for såvel Danida som den norske bistandsorganisation Norad og undervist i kvinderetlige diplomkurser på Universitetet i Harare, Zimbabwe.

I sin tilgang til retsvidenskaben tilhører AWB den kritiske tradition. Hendes faglige fundament blev præget af 1930’erne, sådan som hun har beskrevet det i artiklen Glimt fra min tid som stud. jur. i 30’erne. Hendes retsvidenskabelige udvikling blev siden præget af Anden Verdenskrigs retlige konflikter. I 1950’erne var hun inspireret af jurister og sociologer fra Nordisk Sommeruniversitet, bl.a. W. Aubert, T. Eckhoff og N. Christie, og siden kvinderettens opkomst i 1970’erne har hun selv været en del af dette nordiske forskningsmiljø. Internationalt har hun deltaget i faglige miljøer som Law and Society, Critical Legal Studies, Folklore and Legal Pluralism.

AWB er en af sin generations store juridiske skikkelser. Forankret i en solid juridisk tradition har hun formået at placere retssociologien centralt som en integreret del af retsvidenskaben, og hendes strukturelle forklaringer og analyser af kvinders retsstilling har bidraget til videnskabeliggørelse af kvinderetten som akademisk disciplin. Inden for udviklingsretten i et kvindeperspektiv har hun efter sin pensionering gennem sin indsats som forelæser og vejleder for afrikanske forskerstuderende ydet en enestående indsats. Omkring pensionsalderen flyttede hun og hendes mand i bofællesskab med sønnen Lars Bentzon Goldschmidt, svigerdatteren Gitte Lund Goldschmidt og barnebarnet Pia Sujata. I 1980 modtog AWB Tagea Brandts Rejselegat, og som en værdsættelse og markering af hendes indsats udgav hendes kolleger 1998 festskriftet Ret og skønsomhed i en overgangstid, der også indeholder en bibliografi over hendes forfatterskab 1950-97.

Foto i KB.

Berlingske Tidende 11.5.1969. Politiken 13.4.1969.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Kirsten Ketscher

 
Professioner
Akademikere · Professorer · Forskere · Doktorer
 
Organisationer
Grønlands Landsret i Nuuk · Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen · Mødrehjælpen (se Foreningen Mødrehjælpen) · Københavns Universitet · Roskilde Universitetscenter · DANIDA · Norad
 
Emneord
Udlandsophold · Jura · Udenlandske uddannelser · Retssociologi · Grønland · Kvinderet · Internationalt arbejde · Ulande
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg