KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Birte Weiss (1941 - )
Weiss, Birte

*1941, minister.

*1.5.1941 på Frbg.

Forældre: civilingeniør Knud Eigil Rasmussen (1904-91) og Bodil Halkier (1911-82).

~30.11.1965 med redaktør Ove W., *11.3.1940 i Tved sg., Svendborg amt, s. af amtsskolekonsulent L. Chr. Pedersen og Sigrid Weiss.

Børn: Lars (1971), Jakob (1973).

Gennem hele sin politiske karriere har BW været en varm fortaler for at styrke ligestillingen mellem kvinder og mænd i samfundet, i politik og ikke mindst internt i Socialdemokratiet. I kraft af sit virke som toppolitiker har hun selv været med til at opbygge et nyt og mere nuanceret syn på kvindelige ledende politikere. Hun er født på Frbg., men har i løbet af sin barndom boet flere steder i Kbh. og desuden i Århus. Hun blev student i 1959, i årene 1960-63 uddannet som journalist ved den socialdemokratiske presse, og hun har desuden læst litteraturvidenskab ved Kbh.s Universitet. Hun har været ansat som journalist på Demokraten, Information og i Danmarks Radio. Da atommarcherne fra 1960 satte atomvåbenspørgsmålet på den politiske dagsorden, meldte BW sig ind i Socialdemokratiet. Som overbevist modstander syntes hun, at partiet markerede sig for tvetydigt på spørgsmålet, og hun mente, at man kun kunne ændre dette indefra. Det bidrog også til hendes beslutning, at hun var aktiv i Vietnambevægelsen og blev rystet over den fremtrædende socialdemokrat ◊Per Hækkerups udfald mod de holdninger, som bevægelsen var udtryk for.

Der gik omkring ti år fra BWs indmeldelse i partiet, til hun blev folketingskandidat, opstillet i Nykøbing S.-kredsen. Med et nyfødt barn og en uafsluttet universitetsopgave kom hun i Folketinget i 1971, samtidig med en række yngre socialdemokrater, der i de følgende år kom til at præge både partiet og folketingsgruppen. De talte foruden BW kvindelige politikere som ◊•Ritt Bjerregaard, •Helle Degn og •Inge Fischer Møller. BW mistede sit mandat ved jordskredsvalget i 1973, hvor Socialdemokratiet tabte 24 mandater, mens Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne kom ind med henholdsvis 28 og 14. Hun blev igen medlem af Folketinget fra 1975. I 1984 trak sig hun frivilligt, fordi hun også var formand for Radiorådet. Siden 1987 har hun igen været folketingsmedlem, nu for Amagerbrokredsen. I starten af sin politiske karriere markerede BW sig som venstrefløjssocialdemokrat og var ofte i opposition til partiets politiske linje. Det gjaldt ikke kun i atomvåbenspørgsmålet; hun var fx også modstander af Danmarks indtræden i EF i 1972. Fra 1980 ændrede hun imidlertid holdning, og hun blev formand for det udvalg, der med rapporten Et åbent Europa, 1987, skulle skabe enhed om Socialdemokratiets EF-holdning. I løbet af 1980’erne blev hun mere og mere integreret i partiet og fik tildelt en række tillidsposter, 1984 valgtes hun til Socialdemokratiets næstformand, og 1985 blev hun medlem af forretningsudvalget. Selvom hun var placeret i partiledelsen, har det ikke afholdt hende fra at kritisere partiets politiske kurs. Det kom især til udtryk i 1987, hvor hun kom i konflikt med Auken/Bjerregaard-fløjen, da den overtog ledelsen af partiet. Til gengæld støttede hun i 1992 valget af Poul Nyrup Rasmussen som formand.

1981-86 var BW formand for Radiorådet, og her fik hun både direkte og indirekte en stor betydning for ligestillingsarbejdet. Selv blev hun den første kvindelige formand for Radiorådet på et tidspunkt, hvor der ingen kvindelige topchefer fandtes i Danmarks Radio. Hun gjorde en målrettet indsats for at ændre dette, og i løbet af en kort årrække blev der ansat 12 kvinder på ledelsesniveau. I slutningen af 1980’erne, hvor flere tidligere rødstrømper erklærede kvindesagen for død, arbejdede BW ihærdigt for at styrke kvinde- og ligestillingsarbejdet som en integreret del af Socialdemokratiets politik. Som formand for partiets ligestillingsudvalg var hun bl.a. med til at lancere den såkaldte Poulas plan, hvor udvalget lagde op til, at erhvervsstøtten til danske virksomheder skulle betinges af, at der på den enkelte virksomhed blev gjort en aktiv ligestillingsindsats. Også internt i Socialdemokratiet har hun været en markant fortaler for kønskvotering som et nødvendigt middel til at sikre en større balance mellem kvinder og mænd. Hun oplevede med stor tydelighed, at der også kunne være uenigheder og konkurrence mellem kvinderne i partiet, da hun i 1984 blev valgt til Socialdemokratiets næstformand efter kampvalg med Degn, der var Bjerregaards kandidat. Det blev påstået, at BW var mændenes kandidat, men hendes store stemmetal, hvoraf mange kom fra kvindelige delegerede, dementerede denne påstand. Hun var næstformand frem til 1996.

BW har været medlem af forskellige regeringer. Hun var indenrigsminister 1993-97, 1994-96 tillige kirkeminister, 1996-97 indenrigs- og sundhedsminister og til 1998 udelukkende sundhedsminister. Ved en ministerrokade i 1999 i forbindelse med udviklingsminister ◊Poul Nielsons udnævnelse til EU-kommissær, indtrådte hun igen i regeringen som forskningsminister. Det var som indenrigsminister, hun markerede sig stærkest, fordi hun her var ansvarlig for et af 1990’ernes mest kontroversielle indenrigspolitiske områder, nemlig flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Foranlediget især af en vælgerflugt til Dansk Folkeparti opstod der både i Socialdemokratiet og i regeringen uenighed om, hvorvidt man skulle lade sig presse til en mere restriktiv udlændingepolitik. BW argumenterede imod at lade populistiske strømninger og skiftende meningsmålinger få indflydelse på regeringens og Socialdemokratiets politik. Hun mente tværtimod, at partiet stod sig bedst ved at tydeliggøre og intensivere sin politik, der indbefattede tolerance, humanisme og solidaritet. Da denne holdning ikke kunne forenes med ønsket om et bredt nationalt kompromis på flygtninge- og indvandrerpolitikken, måtte BW overlade indenrigsministerposten til den mere pragmatiske Århusborgmester ◊Thorkild Simonsen.

Efter valget i 1998 var BW meget tæt på at blive den første kvindelige formand for Folketinget. Det kom til lodtrækning om posten, som hun tabte til ◊Ivar Hansen fra Venstre. Formandsposten ville have været en naturlig fortsættelse af hendes karriereforløb, netop fordi hun på flere centrale områder har markeret sig som den første kvinde. Hun har som en moderne kvindelig politiker været med til at bane vejen for kvinder i toppositioner i politik. Hun har gennem mange år tilhørt Socialdemokratiets top, men hun har samtidig formået at holde fast i sine politiske idealer. Det er især kommet til udtryk på ligestillingsområdet, hvor hun har stået for en målrettet og radikal ligestillingsstrategi, men også i flygtninge- og indvandrerspørgsmål har hun insisteret på, at idealerne var vigtigere end den umiddelbare vælgertilslutning. At hun ved folketingsvalget i 1998 blev den stemmemæssige topscorer blandt de socialdemokratiske kvinder, vidner om, at det ikke har været en forfejlet strategi.

Foto i ABA, KB.

Lasse Ellegård: I rosens favn, 1996. Kirsten Junge (red.): Magtens kvinder, 1994.

Ann-Dorte Christensen

 
Professioner
Folketingsmedlemmer · Ministre · Journalister
 
Organisationer
Indenrigsministeriet · Sundhedsministeriet · Kirkeministeriet · Forskningsministeriet · Socialdemokratiet · Folketinget · Radiorådet
 
Emneord
Udlændingepolitik · Sundhedspolitik · Forskningspolitik · Indenrigspolitik · Kirkepolitik · Ligestillingspolitik · Politik · Kvindepolitik · Journalistik · Forvaltning · Stat
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg