Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Maren Splids (ca. 1600 - 1641)
Splids, Maren Thomasdatter

ca. 1600-41.

*ca. 1600 i Grimstrup sg., †10.11.1641 i Ribe.

~1625 med skrædder, værtshusholder Laurits Sørensen Splid, *i Holsten, †i Ribe.

MSs liv blev bestemt af en hekseproces, der blev rejst mod hende i 1637, hvor hun levede som ung velanskreven borgerkone i Ribe, og som endte med hendes død på bålet i 1641. Sagen er et af de mest åbenbare eksempler på, hvordan en trolddomsproces kunne omskabe et absolut uskyldigt menneske til en heks.

I 1636 blev Didrik, en fattig skrædder i Ribe, ramt af en mærkelig sygdom med stærke mareridt, lang tids stumhed og voldsomme krampeanfald. Under et sådant anfald i marts 1637 kastede han med høje skrig en stor mystisk materie op, som efter konens og naboers vidnesbyrd for rundt i et bækken som et levende væsen. Naboerne, lensmanden, biskop og præster mente, at Didriks sygdom ikke kunne være naturlig, men at han måtte være forgjort. Præsterne anbefalede derfor, at der blev holdt offentlig bøn i byens kirker for at anmode Gud om at afsløre de skyldige troldfolk. Didrik kom derefter i tanke om, at MS, konen til hans succesrige konkurrent i skrædderfaget, 13 år tidligere under et skænderi havde lovet ham en ulykke. MS og hendes mand Laurits Splid var ret velstående og agtede borgere i Ribe, og hun reagerede prompte ved at gå til biskop og præster og klage over Didriks bagvaskelser, skaffede sig ikke mindre end fem vidnesbyrd om sin gode vandel i Ribe såvel som i sit fødesogn Grimstrup, og hendes sognepræst bevidnede, at hun gennem årene flittigt havde søgt kirken og regelmæssigt gået til skrifte. Didrik turde da heller ikke i begyndelsen direkte anklage hende, hvad der overhovedet kunne være en bekostelig og risikabel sag, men bryggede nye rygter mod hende, som hendes ægtemand og værge forsøgte at stoppe på bytinget ved at stævne Didrik for bagvaskelse. På et retsmøde i juni 1637 trådte MS selv frem og erklærede, at Didrik havde løjet hende på som en skælm og æreskænder, og tilføjede, at “dersom hendes klæder var skåret som hans, ville hun dræbe ham med egen hånd, og dersom hun gjorde det, ville han ikke være så ilde faren som hun, efterdi han ville så lyve hende hæder og ære fra”. Hendes hidsige udfald var ganske præcist, at få ry som troldkvinde satte ikke blot liv, men også æren og den evige salighed på spil. Efter endnu et par retsmøder syntes sagen at være gået i sig selv igen.

Men i slutningen af 1639 fik Didrik foretræde for ◊Christian 4. på Haderslevhus og klagede sin sag for ham. Kongen beordrede sagen genoptaget. MS opfordredes på et nyt retsmøde i Ribe til at forsvare sig ved kirkenævn. Det betød, at hun skulle finde 15 mænd, der ville sværge hende fri for trolddom, og da det ikke lykkedes, nedsatte byfogeden et nævningeting til at dømme i sagen. Didrik fremførte nye vidner, folk, der nu mente at finde forklaring på årgamle skader og elendigheder, og i april 1640 lagde Didrik og et af vidnerne “deres hænder på Maren Splids hoved, og fuld og fast sigtede hende (...) at hun havde forgjort dem med hendes trolddomskunst”. Samme dag kendte de 15 nævninge hende skyldig. Sagen blev, som det var lovbefalet i forbindelse med dødsstraf, appelleret til Ribe Rådstueret, som havde landstingsstatus. Hendes mand havde, højst usædvanligt, hyret en prokurator, og sammen fremlagde de et fremragende forsvarsskrift, hvorefter rådstueretten i juli underkendte nævningetingets afgørelse, altså en frifindelse. Nævningene appellerede imidlertid til rigets øverste domstol Kongens Retterting, og i begyndelsen af 1641 blev MS ført til hovedstaden og indsat i Blåtårn. To mænd blev sat til at vogte over hende dag og nat, sikkert for at hun ikke skulle begå selvmord. Efter trekvart år, hvor meget tyder på, at man mod loven har brugt tortur under de forhør, hun blev underlagt, opgav hun og leverede den tilståelse, hun udæskedes. I oktober kendte rettertinget MS skyldig i “sig med trolddom at have befattet”, en kendelse, som indebar dødsdom. Dagen efter blev hun, som det var sædvane, lagt på pinebænken. Under torturen angav hun seks andre kvinder, hvad der førte til flere nye processer, hvoraf den ene endte med dødsstraf. Efter rettertingsdommen blev MS ført tilbage til Ribe. Her blev hun brændt på galgebakken i november.

Blev MS ikke gammel, fik hun et langt efterliv. Først i Ribe og omegn, hvor utallige og uhyrlige beretninger om hendes hekserier verserede endnu i slutningen af 1700-tallet, da Ribepræsten ◊David Grønlund i irritation over alt vrøvlet satte sig for at skrive hendes og andre Ribehekses historie på basis af “authentique Documenter”, dvs. retsprotokoller og tingbøger. Omtrent 200 år senere blev hun for 1970’ernes kvindebevægelse et billede på brutaliteten i fortidens kvindeundertrykkelse, beskrevet bl.a. i Gretelise Holms bog Maren Splids, 1981. Men samtidig blev MS som “heksen” overhovedet anvendt positivt som emblematisk frontfigur i kvindekampen, fx af tidsskriftet Maren Splids, der i årene 1974-75 blev udgivet af Dansk Kvindesamfunds Esbjergkreds.

Ole Degn: Rig og fattig i Ribe 1-2, 1981. Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark 1620-1720, 1969. J.C. Jacobsen: Danske domme i trolddomssager i øverste instans, 1966. David Grønlund: Historisk Efterretning om de i Ribe By for Hexeri forfulgte og brændte Mennesker, 1780.

Elisabet Holst

 
Professioner
 
Organisationer
 
Emneord
Hekseforfølgelser · Retssager
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Ribe Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg