KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Hulda Lütken (1896 - 1946)
Lütken, Hulda Dagny

1896-1946, forfatter.

*5.10.1896 i Elling sg., †9.7.1946 smst.

Forældre: lærer Jens Peter L. (1859-1919) og Anna Nielsine Martine Nielsen (1869-1955).

~26.12.1917 med installatør Jens Kristian Jensen, *22.10.1897 i Klastrup, Astrup sg., Hjørring amt, s. af husmand Povl J. og Nine Elsine Christensen. Ægteskabet opløst 1928.

Børn: Poul (1916).

HL blev født i Vendsyssel, hvor hun boede det meste af sit liv. Hun var skolelærerens datter, gik selv i hans skole og vendte hjem efter en kort tid som ung pige i huset og hjalp faderen med undervisningen. Moderen var af taterslægt, og det var åbenlyst både at se på HL og høre i hendes digte. I 1917 blev hun gift, men ægteskabet blev opløst, og barnet fulgte faderen. HL tog nu til Kbh. for at afprøve sine forfatterevner og kom i 1920’erne ind i kredsen omkring digteren ◊Tom Kristensen og hans “Valbyparnas”, men vendte kort efter tilbage til hjemstavnen.

HLs debutdigte Lys og Skygge, 1927, henter overvejende inspiration i senromantikken og er affattet i et traditionelt formsprog. Med romanen Degnens Hus, 1929, åbnede hun for realismen og anvendte sin egen baggrundshistorie om de meget forskellige forældre som stof. Den psykologiske tilgang til materialet blev intensiveret i romanerne Lokesæd, 1931, og De uansvarlige, 1933. Det er de stærke drifter, der her er på spil, og konflikten mellem arv og miljø udspilles i et voldsomt sceneri med stærke menneskelige følelser. Trods den ekspressionistiske følelsesfuldhed er stilen dog realistisk. I HLs digte kom det personlige, søgende digterjeg stærkt til udtryk. Titlerne Sjælens Have, 1931, Lænken, 1932, og Elskovs Rose, 1934, fortæller om, hvor digteren søgte; der er inspiration fra den finlandssvenske modernist Edith Södergran og en ekspressiv vilje til at finde udtryk for identitetsproblemet, selvom HL i disse samlinger ofte holdt sig til det kendte formsprog. Efterhånden arbejdede hun dog med at frigøre både form og indhold og slap de bundne rim.

HL kæmpede i sit liv og i sit forfatterskab imod den kvinderolle, tiden tildelte hende. “Mange finder mig uæstetisk,” skrev hun til forfatterkollegaen ◊•Karin Michaëlis, konstaterende og i bevidstheden om, at det var, hvad det kostede at udtrykke stærke erotiske følelser og vedkende sig splittelsen mellem begæret og drømmen om sjælelig renhed. Hun ønskede at være professionel som forfatter og kom med tiden til at leve af det, men måtte erkende, at det med hendes selvlærte baggrund var svært. Efter digtsamlingerne Drømmen, 1940, og Klode i Drift, 1941, kom erindringsromanen Mennesket paa Lerfødder, 1943. Her begyndte hun sit store selvopgør: “Kanske er jeg en Kvinde med en Mands Sjæl?” spurgte hun, og forfulgte det psykologiske arbejde med sin kønsidentitet, hun mente, hun som pige ikke magtede eller fik støtte til i sin opvækst. I sin sidste roman med den sigende titel Saa er jeg fri, 1945, tillod hun omsider den maskuline side af sit væsen at få frit løb ved at lade jegfortælleren være en mandsperson. I en fiktiv dagbog gennemskriver jegfortælleren sit forhold til kvinderne i sit liv og den dramatiske bevægelse hen imod en afsluttende voldshandling, der både udsletter kærlighedens muligheder og fortællerens selvværd.

Moderskikkelsen er fast tilbagevendende i hele HLs forfatterskab, fra hende udgår de stærkeste følelser, og det er fra hendes bryst, menneskebarnet henter livsduelighed og evne til at overleve urimelige livsvilkår. I digtsamlingerne Grædende Latter, 1944, og Skærsilden, 1945, høres en appel til kvinderne om at frelse verden og et håb om, at kunsten vil være sig et etisk ansvar bevidst. HLs følelsesfulde og til tider excentriske udtryksform og hendes modige beskrivelser af kønnenes indbyrdes kampe vakte nogle læseres afsky. Men hun blev rosende omtalt i tiden og var en forfatter, man regnede med. Ingen af hendes bøger er dog blevet genudgivet i nyere tid.

Tegn. fra 1934 af S. Hjorth Nielsen. Mal. fra 1940 af Kirsten Kjær. Foto i KB.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Lise Busk-Jensen (red.): Nordiske forfatterinder, 1990. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Torben Brostrøm: Poetisk kermesse, 1962.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marianne Zibrandtsen

 
Professioner
Forfattere
 
Organisationer
 
Emneord
Skønlitteratur · Lyrik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg