KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Jutta Bojsen-Møller (1837 - 1927)
Bojsen-Møller, Jutta Kunigunde

1837-1927, højskolemoder, kvindesagsforkæmper.

*17.3.1837 i Store Heddinge, †12.1.1927 i Kbh.

Forældre: sognepræst ◊Frederik Engelhardt Boisen (1808-82) og Eline Birgitte Heramb (forfatter •Eline Boisen 1813-71).

~4.1.1857 med sognepræst Frederik Otto Ditlev Møller, *23.7.1814 i Odder sg., †27.6.1892 i Kbh., s. af forpagter Hans Christian M. og Margrethe Magdalene Ditlevine Voss.

Børn: Aage (1857), Gudrun (1859), ◊•Eli (1863), Frede (1867), Otto (1870), Tage (1871), Helge (1874), Olav (1876).

JBM, der tilhørte den toneangivende grundtvigianske Boisenfamilie, blev gift som ganske ung og levede i 30 år et traditionelt kvindeliv som præstekone på landet. Men da hun blev enke som 55-årig, kastede hun sig i ud i et bredspektret offentligt virke. Hun blev højskolemoder først i Sorø, siden på Grundtvigs Højskole og på Rødkilde. 1894-1910 var hun tillige formand for Dansk Kvindesamfund (DK) og blev i denne vigtige periode, da organisationen blev landsdækkende, og kvindevalgretten opnåedes, under navnet Moder Jutta DKs første førerskikkelse med bred folkelig appel.

Barndommen tilbragtes i Skørpinge ved Slagelse, hvor faderen tiltrådte et præsteembede kort efter, at JBM var født som den næstældste i den store søskendeflok på 11. Selv har hun, bl.a. i Træk fra et langt Liv, 1924, fremstillet forældrenes ægteskab som kærlighedsbårent og sin opvækst som lys og lykkelig. Dette billede blev imidlertid forstyrret ved udgivelsen af moderens – men størst er kærligheden i 1985. I disse erindringer, som hun efterlod til sine børn ved sin død i 1871, beskriver Eline Boisen sin ægtefælle som en følelsesmæssigt svingende, svag mand, der lod kone og børn i stikken for at forfølge tvivlsomme politiske mål. JBM var dybt uenig i denne opfattelse, og historien bag den sene udgivelse afslørede, at der under hendes legendariske milde og moderlige facade skjulte sig en benhård forvalter af slægtens offentlige image. I sine egne erindringer citerede hun moderen manipulatorisk selektivt for at styrke sin idylliske version af familiehistorien. Mens hun skrev på erindringerne, afleverede hun sammen med de søskende, der stadig levede, en stærkt redigeret kopi af moderens papirer til Rigsarkivet med en klausul om, at de passager, der vedrørte forældrenes ægteskab, aldrig måtte offentliggøres, da de gav et misvisende billede.

JBM blev sammen med sine søskende hjemmeundervist af forældrene og skiftende huslærere. Børnene fik desuden førstehåndskendskab til tidens religiøse og politiske strømninger gennem faderens engagement i de folkelige vækkelser, folkeoplysning og opbygningen af en demokratisk stat. Ledende grundtvigianere gæstede hjemmet. Da faderen valgtes til den grundlovgivende forsamling, holdt han familien underrettet om diskussionerne i lange breve fra Kbh. 1848-49. Under Treårskrigen 1848-51 deltog JBM og storesøsteren •Nanna (g. Jensen) med patriotisk iver i indsamlingerne til soldaternes udstyr. Efter krigen flyttede familien til Vilstrup i Sønderjylland for at støtte den nationale kamp, og også her blev hjemmet et kulturelt samlingspunkt. JBM fulgte ofte faderen på foredragsturnéer og traf i midten af 1850’erne sin tilkommende ægtefælle, der var huslærer i en præstegård, de besøgte. Hendes forældre var betænkelige ved den store aldersforskel på 22 år, men bøjede sig for F.D. Møllers vedholdende bejlen og JBMs åbenlyse forelskelse. Da han var blevet sognepræst i Sejling ved Silkeborg, giftede de sig i 1857, et par måneder før hendes 20-års fødselsdag. Samme år fik hun det første af i alt 11 børn, hvoraf de tre døde som spæde. Det forhindrede hende dog ikke i at engagere sig stærkt i menighedens liv. Hun lyste især op med sin smukke stemme, blev forsanger i kirken, fulgte ægtefællen på sognebesøg og samlede unge piger i præstegården til håndarbejde og højtlæsning. Venskabet med digteren ◊C. Hostrup og hans kone Elisabeth, der begge var aktive i DK, blev af afgørende betydning for hende. De introducerede hende til kvindesagen, uden at det dog i første omgang fik praktiske konsekvenser. Datteren Eli Møller har beskrevet hjemmet som traditionelt patriarkalsk: støtte til højere uddannelse var forbeholdt de seks sønner, hun måtte selv finansiere sin, og moderen afholdt sig fra offentlig fremtræden i faderens levetid. Indtægten i Sejling blev efterhånden for lille til at forsørge den stadigt voksende familie, der i 1874 trods stærk tilknytning til det midtjyske måtte flytte til det mere indbringende kald i Marvede på Sydsjælland.

Bojsenfamilien havde sluttet op om højskolebevægelsen fra første færd. JBMs fader havde inspireret til pigehøjskolen gennem en aftenskole for unge piger i Vilstrup, og flere af hendes søskende grundlagde højskoler. Selv havde hun og hendes mand uden held forsøgt at oprette en skole i Sejling. Hun blev derfor fyr og flamme, da deres ugifte kapellan K. Bjerre i 1888 opfordrede hende til at blive højskolemoder på en ny højskole i Sorø, som han skulle lede, og den aldrende F.D. Møller, der var bekymret for familiens fremtidige forsørgelse, bifaldt efter lidt overtalelse projektet. Skolen skulle opbygges fra grunden i en tid med skærpet modsætning mellem Højre og Venstre på grund af de provisoriske finanslove. Men JBM demonstrede sine usædvanlige evner for forhandling, der formentlig beroede på, at modparten undervurderede viljen og styrken i den vennesæle, ligefremme præstekone, da hun fik lokket en byggegrund ud af en konservativ gårdejer og mødetilladelse af hans partifælle borgmesteren. Ved indvielsen 1888 af Bojsensminde, som højskolen kom til at hedde, holdt hun sin første offentlige tale, og i de følgende otte år ledede hun skolens husholdning samtidig med, at hun underviste pigerne og trak notabiliteter som den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson til stedet. Med veludviklet sans for at spore talenter og tendenser i tiden opfordrede hun to af sine medarbejdere ◊•Magdalene Lauridsen og ◊•Eline Eriksen til at oprette en husholdningsskole og medvirkede således til, at Sorø blev centrum for den efter århundredskiftet voldsomt ekspanderende husholdningsundervisning. F.D. Møller var død i 1892, og i 1897 gik JBM i gang med sit andet højskoleprojekt. 1856 var Marielyst Højskole grundlagt som en folkegave til ◊N.F.S. Grundtvig, men skolen var i 1895 blevet solgt og overskuddet investeret i Lyngby Landbrugsskole, hvis virksomhed lå langt fra den store mesters pædagogiske idealer. Hun tilbød bestyrelsen at sørge for, at skolen kom til at virke efter det oprindelige formål, blev ansat som højskolemoder og tog bl.a. initiativ til, at der igen blev tilknyttet en pigehøjskole. Hun afsluttede sit sene, men dog mere end 20 år lange virke i højskolens tjeneste hos broderen ◊Frede Bojsen på Rødkilde Højskole 1905-09. I en tale ved hendes 70-års fødselsdag fremhævede en kollega på Rødkilde “den umiddelbare Ungdommelighed i Følelsen og det store Hjerte” som forklaring på, at hun ikke bare vandt elevernes fortrolighed som en omsorgsfuld moder, men blev sjælen i hele det sociale liv og centrum i ethvert festligt lag.

Alligevel må JBMs vigtigste indsats siges at ligge inden for kvindesagen. DK havde i 1880’erne fået konkurrence fra Kvindelig Fremskridtsforening og Kvindevalgretsforeningen, der var stiftet af DK-medlemmer i utilfredshed med den forsigtige linie, især i spørgsmålet om kvindevalgret. For at generobre initiativet satsede DK, der kun havde en håndfuld kredse uden for Kbh., på at opbygge en landsdækkende organisation, og for at opnå dette mål var man i ledelsen på udkig efter en formand, der kunne rekruttere bredt og især i provinsen. Valget faldt på JBM på grund af hendes tætte kontakt til højskoleverdenen og til den politiske elite. At hun var uden kvindepolitisk erfaring og end ikke havde medlemskort til den forening, hun blev formand for i 1894, tillagdes mindre betydning. Selv satte hun sin fortrøstning til sit store netværk og sin rutinerede sekretær ◊•Eline Hansen, der blev daglig leder, da JBM indtil 1897 var bosat i Sorø. JBM kom til at indfri de forventninger, der var blevet stillet til hende. DKs medlemstal forøgedes under hendes formandskab frem til 1910 fra 1.000 til 7.000, og antallet af kredse steg til over 100, bl.a. takket være hendes utallige agitationsrejser. Det lykkedes dog ikke at standse oprettelsen af konkurrerende kvindeorganisationer. Tværtimod dannedes Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd, som paraplyorganisation i 1899, og i årene efter århundredskiftet skød kvindevalgretsforeninger af alle afskygninger op, herunder Landsforbundet for Kvinders Valgret 1907, der blev meget større end DK.

JBM forholdt sig realpolitisk til denne udvikling efter samme princip som den senere devise “If you can’t beat them, join them”. Fx meldte hun sig personligt ind i Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg, da det blev stiftet i 1898 af •Louise Nørlund, og opfordrede enkeltkredsene til at gøre ligeså. Derved opnåede hun på et tidspunkt, hvor DK stadig var uafklaret omkring spørgsmålet, at organisationen alligevel indirekte markerede sig ved, at det var hende og Nørlund, der sammen forhandlede med politikerne om valgretten. Først i 1906 kunne der opnås enighed om at optage kravet om valgret på DKs program. For JBM var det målet, der talte, og for at nå det var hun parat til at samarbejde med meningsfæller uanset køn og organisatorisk tilhørsforhold. Det lå hende således fjernt at beklage sig over den langvarige modstand mod kvindevalgretten. “Vi kan ikke forstaa den Misfornøjelse, der er kommet til Orde, – nej, vi maa juble og takke Vorherre for Sejren – men ogsaa takke alle dem, der har hjulpet os dertil,” sagde hun på DKs landsmøde i 1908, efter at loven om kommunal valgret var vedtaget. Denne forsonlige stil vakte modstand hos mere feministiske og separatistiske medlemmer af DKs ledelse og var medvirkende til, at hun i 1910 blev afløst som landsformand af overgangsfiguren •Marie Riising Rasmussen, indtil makkerparret ◊•Astrid Stampe Feddersen og ◊•Gyrithe Lemche i 1913 overtog ledelsen. JBM blev udnævnt til æresformand, og hun fremstod stadig i 1915, da den nye grundlov gav kvinder fuld politisk ligestilling, som fører. Det var hende, der med tilslutning fra alle sider brød etiketten ved fra tilhørerlogen i Folketinget at råbe hurra, da loven blev stemt igennem, og hun gik i spidsen for kvindetoget gennem byen den 5. juni.

I eftermælet er JBM enstrenget fremstillet som arketypen på den glade grundtvigianske moderskikkelse. “Se, dér er hun, som sang,” skrev Lemche til DKs afskedsfest for hende i 1910. JBM bidrog selv til konstruktionen af dette billede ved at underbetone, at det også krævede politisk tæft og velovervejet strategi at have været primus motor i højskoleopbygning og at blive den mest kendte og længst siddende formand i Danmarks vigtigste kvindeorganisation. I 1925 fik hun Fortjenstmedaljen i guld. Til hendes 80-års fødselsdag i 1917 foranstaltede DK en indsamling, hvis midler gik til oprettelse af et uddannelseslegat for unge kvinder i hendes navn.

Buste fra 1912 af Elias Ølsgaard. Mal. af Oscar Matthiesen i Folketinget. Foto i KB, Kvindehistorisk Samling.

Anna Bojsen-Møller (red.): Eline Boisens erindringer, 1999. Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Højskolebladet 11/1907, 3/1927.

Privatarkiv i Kvindehistorisk Samling.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jytte Larsen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Bojsensminde · Lyngby Landbrugsskole (se Lyngby Landboskole) · Rødkilde Højskole
 
Emneord
Kvindepolitik · Stemmeret · Højskoler · Gamle kvindebevægelse · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg