KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Jytte Hilden (1942 - )
Hilden, Jytte

*1942, minister.

*12.9.1942 i Kbh.

Forældre: underdirektør Jørgen Andreas Jensen (1915-70) og højskolelærer Gudrun Schmeltzer Andersen (1916-82).

~28.3.1964 med redaktionschef Hans Peter H., *19.10.1940 i Nykøbing M., s. af direktør Olaf H. og sygeplejerske Maren Skadhauge Nielsen. Ægteskabet opløst 1968.

~10.9.1977 (b.v.) med universitetslektor Johny Leisner, *20.9.1935 på Frbg., s. af ingeniør Robert L. og Ellen Marie Jantzen. Ægteskabet opløst 1983.

~12.9.1987 (b.v.) med minister ◊Mogens Lykketoft, *9.1.1946 i Kbh., s. af farvehandler Axel L. og Martha Petersen.

Børn: Ida (1964), Ulla (1966), Jacob (1970), Eva (1971).

JH er en kvindelig politiker med et aktivt, mangfoldigt og farverigt karriereforløb. Hun har markeret sig som en af de mest kontroversielle danske kulturministre, men hun har også engageret sig på en lang række andre områder. Hun er født og opvokset i Kbh. Forældrene var begge konservative, faderen folketingsmedlem og moderen formand for partiets kvindeudvalg. I 1960 blev hun student fra Rungsted Statsskole, og 1966 afsluttede hun sin uddannelse som kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole (DTH), det nuværende Danmarks Tekniske Universitet. Hun fik samme år ansættelse som forsker ved DTHs Organisk Kemiske Laboratorium. Allerede som 22-årig fik hun sit første barn, og inden hun blev 30 år, havde hun fået fire børn, de sidste to med Johny Leisner, som hun levede sammen med fra 1969. I det kvindepolitiske engagement, som altid har kendetegnet hendes politiske virke, har hun ofte henvist til lærerige erfaringer fra denne livsfase med fire børn, fuldtidsjob og en række politiske aktiviteter. I 1968 blev hun adjunkt ved Gladsaxe Gymnasium, og 1972-82 var hun lektor ved Nørre Gymnasium. I denne periode involverede hun sig i debatten om gymnasiet, bl.a. som redaktør af Gymnasieskolen 1971-76. 1983-93 var hun rektor på Roskilde Katedralskole, dog med orlov fra 1984. Ligestillingen på gymnasiet, blandt de højtuddannede kvinder og især på hendes eget mandsdominerede ingeniørområde var hende magtpåliggende, og hun var også med til at skrive undervisningsbøger om ligestilling og kønsroller, bl.a. Du spiller en rolle – også en kønsrolle, 1975, Du skal selv bestemme, 1978, og Tøser og tarzaner, 1980.

I 1974 meldte JH sig ind i Socialdemokratiet. Hun udtalte i den forbindelse, at hun havde stor sympati med de danske rødstrømper, som jo havde et kritisk forhold til det formelle politiske system. Hun mente dog, at det var vigtigt, at der var kvinder alle steder, også i de politiske partier. Den politiske karriere startede som kommunalbestyrelsesmedlem i Karlebo byråd 1978-79. Senere blev hun opstillet til Folketinget, først i Frederiksborg amt, hvor hun var valgt 1979-81, senere i Vestsjællands amt, hvor hun var valgt 1984-98. Hun har altid lagt vægt på at være synlig, og som folketingsmedlem har hun haft en fremtrædende og kontroversiel profil, både i forhold til partiet, medierne og den brede debat. Hun placerede sig især i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne på venstrefløjen i Socialdemokratiet. Det kom til udtryk i hendes holdninger på miljø- og energiområdet samt på det freds- og sikkerhedspolitiske område. Partiet var i denne periode presset af stærke græsrodsbevægelser, samtidig med at der var uenigheder internt, fx om holdningen til atomkraft og til atomvåbenspørgsmålet. Da hun omkring 1980 var medlem af Folketingets energiudvalg, var hun en ivrig fortaler for at udvikle langsigtede og vedvarende energikilder som alternativ til indførelsen af atomkraft i den danske energiplanlægning. Størst var provokationen dog på freds- og sikkerhedsområdet, hvor hun i 1980 kom med den berømte udtalelse: “USA ud af NATO.” Hun fastholdt sit synspunkt, der blev kendt også uden for landets grænser, og argumenterede for, at det måtte være en central socialdemokratisk opgave at arbejde for en alternativ sikkerhedspolitik i de europæiske lande på tværs af jerntæppet. 1987-93 var hun socialpolitisk koordinator og ordfører.

Da Socialdemokratiet i 1993 kom i regering, blev JH kulturminister. Hun har selv udtalt, at en ministers vigtigste opgaver er at finde penge til sit område, lave lovgivning og skabe debat. Det lykkedes hende faktisk at skaffe penge til kulturområdet i disse år, men i endnu højere grad lykkedes det for hende at sætte gang i kulturdebatten. Hun udfordrede de etablerede kulturinstitutioner, både ved at støtte ikke-konventionelle projekter og ved at sammensætte bestyrelser og udvalg med folk, der ikke kom fra de sædvanlige kredse. I forbindelse med en ministerrokade i 1996 blev hun flyttet til Forskningsministeriet og fik dermed et ansvarsområde, som lå inden for hendes egen faglige kompetence. Som forskningsminister har hun især gjort sig bemærket ved at føre en aktiv politik for at støtte kvindelige forskere. Hun fik bl.a. afsat en pulje på 78 mio. kr., der primært skulle gå til kvindelige forskere. Herudover opstillede hun en såkaldt 11-punkts plan, som på en lang række områder skulle fremme ligestillingen i forskningen. Ved folketingsvalget i 1998 blev JH ikke genvalgt. Få dage efter valget meddelte hun, at hun ikke ønskede at genopstille ved næste valg eller beklæde en ministertaburet. Hun lagde ikke skjul på, at hun var chokeret og skuffet over, at vælgerne stemte hende ud af Folketinget. Hun fandt dog hurtigt nye veje, og efter midlertidige ansættelser i Erhvervsfremmestyrelsen og Danmarks Radio tiltrådte hun 1999 en nyoprettet stilling som kulturchef ved Det Kgl. Bibliotek.

JH er en af de mest markante kvinder i dansk politik i slutningen af 1900-tallet. Fra begyndelsen af 1970’erne har hun været en synlig, aktiv og kontroversiel politiker, der altid har søgt nye udfordringer og krævet fornyelse. Selv har hun udtalt, at hun befinder sig bedst mellem orden og kaos, og denne formulering er i virkeligheden rammende for det grundige politiske arbejde, som hun har kombineret med nye idéer og igangsættende dialoger. Hun har haft vilje og mod til at tage kontroversielle spørgsmål op i Socialdemokratiet, fx om atomkraft, nedrustning og ligestilling, og hun fortsatte denne linie som minister, hvor hun markerede sig med en lang række oplæg til dialog og fornyelse. I 1996 var hun således sammen med bl.a. partifællerne •Pia Gjellerup og ◊Erling Olsen forfatter til debatoplægget Hilden and the Hackers, eller som den officielle titel lød Velfærdssamfundets anden etape, der blev bragt i dagbladet Det Fri Aktuelt. Samtidig har hun gennem sin personlige fremtræden uden tvivl været en sårbar kvindelig politiker. Men måske har hun netop i kraft af dette ydet et betydningsfuldt bidrag til at ændre de stereotype opfattelser af kvindelige politikere og ministre.

Foto i ABA, KB, Folketinget.

Gerd Callesen (red.): Udfordring og omstilling, 1996. Kirsten Junge (red.): Magtens kvinder, 1994.

Ann-Dorte Christensen

 
Professioner
Ministre · Folketingsmedlemmer · Akademikere · Rektorer · Kommunalpolitikere · Ingeniører · Lærere · Kulturchefer
 
Organisationer
Kulturministeriet · Forskningsministeriet · Socialdemokratiet · Folketinget · Det Kgl. Bibliotek · Gymnasieskolen · Nørre Gymnasium (se Caroline Wroblewskys Skole og Emilie Løbners Skole og Karen Kjærs Skole) · Roskilde Katedralskole
 
Emneord
Politik · Kvindepolitik · Kulturpolitik · Energipolitik · Socialpolitik · Forskningspolitik · Ligestillingspolitik · Sikkerhedspolitik · Gymnasieskolen · Kemi · Faglitteratur · Forvaltning · Stat
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg