KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Lisbet Dahl (1946 - )
Dahl, Lisbet

*1946, instruktør, skuespiller.

*9.4.1946 i Kbh.

Forældre: skuespiller Helge Frederik Emil D. (1901-81) og skuespiller Antonie Elisabeth Biering Olsen (1920-85).

~1970 med skuespiller Lars Høy. Ægteskabet opløst 1976.

~25.9.1977 med skuespiller, teaterdirektør ◊Preben Kaas, *30.3.1930 i Ålborg, †27.3.1981 i Kbh., s. af komponist, kapelmester Robert Edvard Louis K. og Martha Tommerup.

Bofælle 1983-ca. 1987: forfatter Peter William Møller-Holst, *13.11.1942 i Kbh., †10.9.1998 smst.

~med Stefan Fønss, s. af teaterdirektør ◊Sejr Volmer-Sørensen og Thora Fønss. Ægteskabet opløst 2000.

Børn: Louise (1966), Jacob (1967), Martine (1970), Elisabeth (1984), Gustav (1990).

Som datter af skuespillerparret Helge D. og Toni Biering lå det i kortene, at LB skulle gå teatervejen. Hun blev uddannet på Ålborg Teaters elevskole 1965-67 og var i de efterfølgende sæsoner knyttet til teatret, hvor hun prøvede kræfter i et alsidigt repertoire, der strakte sig fra 1968-opsætningen af Pippi Langstrømpe til Shakespeares Hamlet, 1969, hvor hun spillede en meget nærværende og knuget Ophelia, der blev vanvittig af at være blevet svigtet af sin Hamlet. Men teatret udfordrede hende også i nogle af tidens store musicals, hvor hun i 1969 overbeviste som Sally Bowles i Christopher Isherwoods Cabaret.

Sin revydebut fik LD i Rottefælden i Svendborg 1972, hvor hun gjorde lykke med en vise om “den dresserede mand”. Hendes vældige energi iblandet både frækhed og frimodighed betød, at revyens frodige folkelighed var det rette element for hende at udfolde sig i. Gennembruddet kom i Cirkusrevyen 1976, hvor hun i en spydig og giftig parodi på cirkusprinsessen Anniqa med kvælerslangen afslørede et bid og en underfundighed i viseforedraget. Hun viste, at hun i revyens korte og direkte form formåede at indfange og fastholde en figur, samtidig med at satiren blev bygget gradvist op for at kulminere i sidste vers.

Selvom LD hurtigt cementerede sin position som den nye revygenerations sjove og slagfærdige pige, har talentet vist sig at række langt videre. Hun gav i 1975 skuespilleren ◊•Susse Wold kvalificeret modspil i gangster-musicalen Chicago. I musicalen Mylord, 1981, skabte hun et gribende portræt af den neurotiske og desperate franske sangerinde Edith Piaf, hvis viser hun sang med et altopslugende temperament. Det blev en gribende præstation uden at forfalde til det sentimentale og var i høj grad medvirkende til, at hun i 1983 modtog Henkel-Prisen. I Willy Russells monolog Shirley Valentine var hun nærmest eksplosiv i sit kærlige og inderlige portræt af den galgenhumoristiske engelske middelklassekvinde, der kæmpede sin ensomme kamp mod livets trummerum, og som under en rejse til syden lod sig friste til for et øjeblik at leve et liv, som hverdagens gentagelser og pligter ellers ikke tillod. Der var både stand-up-komik og fin persontegning over præstationen, som karakteriserer noget af den vitalitet og det mod til at gå til den yderste grænse, som hun altid har udvist i sin afsøgning af en rolles muligheder. Forestillingen er blevet et af hendes glansnumre og er blevet genopsat flere gange, senest i 1999.

LD har ikke trukket nogen grænse mellem det fine og det folkelige. Ligeså selvfølgeligt hun har kunnet te sig tosset i en revyparodi eller som Billie drikke sig sanseløst beruset i Den grønne elevator, 1996, lige så naturligt har hun foldet sig ud i det klassiske repertoire. Således var der noget forsonende over hendes ellers så skrappe Nille i ◊Ludvig Holbergs Jeppe på bjerget på Grønnegårds Teatret i 1996, og hun var triveligheden selv som kobbersmedemadamme i ◊C. Hostrups Genboerne, 1990. Det var oplagt at lade hende spille den folkelige Grevinde Danner i Maria Hellebergs monolog Svanekød, 1995, mens det var mere overraskende at se hende som en indfalden og grim dronning Elisabeth i Schillers drama Maria Stuart, 1998, hvor hun fremstillede hende som både magtfuld, tvivlrådig og utilregnelig.

Det er dog lystspillet, farcen og revyen, der har domineret LDs karriere. Hun har spillet med en sjælden autoritet, der ud over det kvikke og kontante rummer en syrlig sødme og et skarpt vid, som har gjort humoren både overrumplende og dramatisk. I revyen har hun haft et frugtbart samspil med Ulf Pilgaard og især Claus Ryskjær. Fra 1984 og frem til 1995 var hun kunstnerisk leder og instruktør af Cirkusrevyen, hvor hun atter demonstrerede sit sikre håndelag for den bredt anlagte underholdning, der da også trak fulde huse hver sommer. Hendes seneste revybase har været Helsingør, som hun med sin ildhu og engagement har genskabt som revyby. I 1999 udgav hun sin selvbiografi At overkomme livet.

Erik Hvidt

 
Professioner
Skuespillere · Instruktører
 
Organisationer
Cirkusrevyen
 
Emneord
Teater · Revy
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg