KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Nanna Damsholt (1935 - )
Damsholt, Nanna

*1935, centerleder, docent.

*7.9.1935 i Ollerup sg.

Forældre: højskoleforstander, seminarielektor Tage Haastrup Petersen (1901-91) og lærer Ellen Bækhøj (*1912).

~9.4.1960 med universitetslektor, valgmenighedspræst Torben D., *14.4.1936 på Frbg., s. af grosserer Marcus Schmidt D. og lærer Christine Brasch.

Børn: Kirstine (1961), Inger (1965), Jens Nikolaj (1970).

ND voksede op som næstældst af fire søskende på Ollerup Højskole, hvor faderen var forstander. I 1949 blev han lektor ved Emdrupborg Statsseminarium, og familien flyttede til hovedstaden. Efter at have taget nysproglig studentereksamen i 1954 fra Frbg. Gymnasium var ND et år i huset i England, og da det var faderens ønske, at sønnerne frem for døtrene skulle have en akademisk uddannelse, tog hun en læreruddannelse på Frbg. Seminarium, som hun afsluttede i 1958. Hun lod sig dog ikke nøje hermed, men begyndte at studere historie og engelsk ved Kbh.s Universitet. I 1960 giftede hun sig med studiefællen Torben D. og nåede at få to af deres i alt tre børn, inden hun i 1969 blev cand.mag. I studietiden fik især professor i Middelalderens historie ◊Aksel E. Christensen betydning for hendes faglige udvikling, og til ham skrev hun sin specialeopgave om Valdemarstidens kongeideologi, der blev publiceret i Mediaeval Scandinavia 3/1970 under titlen Kingship in the Arengas of Danish Royal Diplomas 1140-1223. Efter embedseksamen blev hun fastholdt ved Historisk Institut først som undervisningsassistent, derefter som skiftevis stipendiat og lektorvikar indtil 1985, da hun blev ansat som adjunkt ved Center for Kvindeforskning, senere Center for Kvinde- og Kønsforskning, og Historisk Institut. I 1989 blev hun lektor ved centret og samtidig docent. Fra 1993 har hun skiftevis med •Bente Rosenbeck været centerleder og studieleder og en hovedkraft i opbygning og omstrukturering af studierne. Hun er desuden tilknyttet det danske folkeviseprojekt på Nordisk Institut.

Specialet førte ND til yderligere studier i Middelalderens brevgenrer, som hun udmøntede i den lærde afhandling Abbed Vilhelm af Æbelholts brevsamling, publiceret i Historisk Tidsskrift 1978. På det tidspunkt var hun imidlertid begyndt at arbejde eksplicit med kvinders historie i middelaldersamfundet. I indledningen til disputatsen Kvindebilledet i dansk højmiddelalder, 1985, har hun beskrevet, hvorledes en kvindedebatdag i 1974 på Historisk Institut blev en øjenåbner for hende og fik afgørende betydning for formuleringen af projektet. Hendes udtrykte ønske om, at bogen måtte få en funktion inden for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, vakte stor opmærksomhed og æggede de mandlige opponenter til at være en garde. Disputatsen, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den viser først og fremmest, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men kaster desuden lys over kvinders hverdag. Med sine senere studier af læse- og skrivefærdigheden i Middelalderen har hun føjet en ny vinkel og ny viden til periodens kultur- og mentalitetshistorie. Således har hun i artikler om dronning ◊•Ingeborg Kunne dronningen læse og skrive? i Søg – og I skal finde, 1991, og Medieval Women’s Identity in a Postmodern Light i The Birth of Identities, 1996, analyseret og diskuteret kvinders internalisering af samtidens kvindesyn. ND har også arbejdet med kvindehistorie i globalt perspektiv og bidraget med afsnittene om Vesteuropa 1200-1500 og om Kina og Japan frem til 1500-1600 i Cappelens kvinnehistorie 1, 1992, og 3, 1993, (da. udg. Kvinder fra urtid til nutid, 1992). I denne sammenhæng har hun beskæftiget sig med patriarkatets teori og fremlagt sine refleksioner bl.a. i artiklen Theories of Patriarchy and Women’s History, trykt i Female Power in the Middle Ages, 1989. Senest har hun gjort temaet køn og krop til emne for sin forskning, idet hun vil undersøge synet på kroppen i dansk Middelalders forskellige diskurser, både med henblik på kønsmæssige og sociale perspektiver.

Siden slutningen af 1970’erne har ND været med til at planlægge og organisere en række danske, nordiske og internationale konferencer og seminarer om kvindehistorie og deltaget aktivt både som foredragsholder og redaktør af rapporter. Hun har været dansk præsident for International Federation for Research in Women’s History 1987-99 og medlem af udgiverkomitéerne for tidsskrifterne Women’s History Review, L’Homme og NORA. Som formidler af nye forskningsresultater, også til bredere kredse, har hun holdt en række foredrag både i Folkeuniversitetets regi og i almindelige foredragsforeninger. Hun er medforfatter til skolebogen Familieliv i Danmark fra 1600 til i dag, 1983, og redaktør af og bidragyder til kildesamlingen Indefra, 1999, om kvinders historie i Vesteuropa fra Antikken til Nutiden, beregnet for gymnasieelever og bachelorstuderende. 1986 var ND medlem af Undervisningsministeriets læseplansudvalg vedrørende historie i gymnasiet og 1988-91 medlem af Det Etiske Råd.

ND har skabt sig en position i forreste række som kvindehistorisk forsker, underviser og formidler. Det er hendes force, at hun samtidig har lagt vægt på, at kvinders historie altid udforskes som en del af den almindelige historie, og det er utvivlsomt en cadeau til hendes indsigt i det middelalderlige samfund og tankesæt, at redaktionen af den universitære Gyldendals Danmarks historie bad hende skrive det historiografiske afsnit om tiden indtil 1560 i værkets afsluttende 10. bind Historiens historie, 1992. I 1999 blev ND optaget i Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Grethe Ilsøe

 
Professioner
Akademikere · Forskere · Doktorer
 
Organisationer
Center for Kvindeforskning (se Center for Kvinde- og Kønsforskning) · Det Etiske Råd · Københavns Universitet · Center for Kvinde- og Kønsforskning (se Center for Kvindeforskning)
 
Emneord
Historie · Engelsk filologi · Middelalderen · Kvindehistorie · Kvindeforskning
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg