KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Bodil Koch (1903 - 1972)
Koch, Bodil

1903-72, minister.

*25.10.1903 i Kbh., †7.1.1972 smst.

Forældre: direktør Janus Thastum (1876-1936) og Caroline Andersen (1877-1957).

~20.9.1929 med professor ◊Hans Harald K., *6.5.1904 i Kbh., †10.8.1963 på færge i Kattegat, s. af provst ◊Hans Winding K. og Margrethe Schiøler (◊•sygeplejerske Margrethe Koch).

Børn: Paul (1930), ◊Ejler (1933), Jens (1933), ◊•Dorte (g. Bennedsen, 1938), Bodil (1941).

Næsten som et tvillingepar voksede BK og hendes lidt ældre søster Agnes op i et trygt og beskedent, kbh.sk borgerhjem. Forældrene stammede fra Fyn og var begge stærke personligheder: Faderen med en evne til at “sysle folk på plads”, moderen med den klassiske evne til at samle familien. Bedstefaderen opfordrede sine to datterdøtre til videregående studier. De blev begge studenter fra Ingwersen og Ellbrechts Skole 1922. BK valgte teologien og blev cand.theol. fra Kbh.s Universitet 1929 og giftede sig samme år med sin lidt ældre fagfælle Hal Koch. I løbet af 1930’erne fik de børnene Paul, tvillingerne Ejler og Jens og datteren Dorte. I 1941 fødte BK datteren Bodil, der døde året efter.

BK og Hal K. delte et evangelisk-luthersk kristendomssyn og en sokratisk-humanistisk menneskeopfattelse og var begge optaget af rejser og videnskabeligt, kulturelt og folkeligt arbejde. BK stod for det åbne og gæstfrie hjem på Frbg. uden dog at besidde sin moders talent for husmodergerningen. Hun udtalte i 1947, at “Kvinden ikke blot skal sidde og værne de menneskelige Grundværdier (...), hun skal ud og kæmpe for at skabe et Samfund, der bygger paa disse menneskelige Værdier.” I slutningen af 1930’erne og i krigens første år, mens Hal K. holdt sine berømte Grundtvigforelæsninger, begyndte BK selv at deltage i debatter og holde foredrag uden for hjemmet. Hun var tyskkyndig, hvilket hun bl.a. benyttede sig af i 1943 ved uforfærdet at gå til den tyske rigsbefuldmægtigede W. Best med en kvindeprotest over jødeforfølgelserne.

Ved folketingsvalget 1943 blev den i forvejen lille kvinderepræsentation på tinge halveret fra fire til to. Chokeret over dette og inspireret af Elin Wägners bog Väckarklocka, som BK sammen med ◊•Aagot Lading fik oversat til dansk i 1942 under titlen Ilden overlever Natten, såede hun frøet til én af de første græsrodsbevægelser i Danmark, Folkevirke. Denne blev formelt stiftet i 1944 med det mål at uddanne og mobilisere danske kvinder til at deltage i det politiske demokrati. Med udviklingen af Folkevirke dokumenterede BK både politisk tæft og organisatorisk talent. Hun redigerede bevægelsens blad 1946-50. Bevægelsen fik ikke alene kolossal gennemslagskraft i brede kredse fra højre til venstre i det politiske spektrum i årene efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Den kom samtidig til at udgøre det folkelige fundament for BKs gennembrud i det parlamentariske, politiske liv. Hun blev i 1947 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, opstillet i Herningkredsen. Det var en overraskelse for mange, at en kvinde, akademiker, københavner og troende protestant, som BK var, fik ◊Kr. Bordings gamle kreds. Men hun vandt hurtigt kredsen for sig på grund af sin oprigtighed og uimponerthed af sig selv. Det vakte opstandelse, ikke mindst blandt socialdemokrater, da hun i ◊Hans Hedtofts korte regering september-oktober 1950 blev landets første kvindelige kirkeminister. 1953 blev hun igen udnævnt til kirkeminister og beholdt denne post uafbrudt i 13 år i Hedtofts, ◊H.C. Hansens, ◊Viggo Kampmanns og ◊J.O. Krags regeringer.

Som kirkeminister gennemførte BK en række mindre lovreformer, men hendes største ministerindsats lå dels i et markant forsvar for folkekirkens rummelighed og forkyndelsesfrihed, dels i bestræbelsen på modernisering af folkekirken, hvor indsættelse af kvindelige præster var en naturlig del. Hun ruskede op i stagnerende opfattelser og strukturer og ønskede at indbygge det moderne menneskes uafklarethed som et fint instrument til “værn for kristenmenneskets frihed”. Hun nedsatte i 1964 en strukturkommission til at besvare spørgsmålet om, hvordan kirken kunne blive “folkets marv og kraft”. Med sin ukonventionelle stil og debatskabende ånd nød hun personlig og saglig anseelse i alle kredse, også i det stive, hierarkiske kirkeministerium. Men ofte var hun en torn i øjet på sine egne partifæller. Dette gjaldt ikke mindst på det udenrigspolitiske område.

I 1949 stemte BK kun modvilligt for Danmarks optagelse i Atlantpagten. I 1952 gik hun igen imod partilinien i spørgsmålet om stationeringen af fremmede styrker på dansk grund i fredstid, og i 1955 indtog hun atter særstilling, da hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO. Hun ønskede “at indgyde samfundet menneskets ånde” og erklærede sig imod USAs intervention i Vietnam, imod atomoprustningen og talte samtidig varmt for ulandenes interesser. Hun ønskede en fordomsfri debat om forholdet mellem Øst og Vest midt under den kolde krig i 1950’erne og 1960’erne. Dele af partitoppen ønskede hende ud af Socialdemokratiet, som dog var afhængigt af hendes store vælgertække. De sidste to år af sit politiske virke, 1966-68, var BK kulturminister. I hele sin tid som politiker havde engagement i kunst og litteratur været en absolut nødvendighed for hende. Også som kulturminister brugte hun kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i “en atomsprængt tid”.

Politik var for BK “forpligtelse over for medmennesket”. Hun blev verdenskendt første gang, da hun i 1958 lod sig fotografere, skarpt kritiserende USAs udenrigsminister J.F. Dulles. Hendes største betydning som politiker var hendes anderledeshed, som hun selv koketterede med ved at kalde sig partiets “manegeklovn”. Hun kunne ikke lade være med at anfægte vedtagne forestillinger og skabte derfor debat. Hun vandt en bred tillid i befolkningen med sin spontane personlighed og med en vision om et rummeligt, demokratisk-humant samfund i bevægelse. BK var en sjælden blanding af kontanthed og kunstnersjæl, indbegrebet af medmenneskelighed og blottet for diplomatisk sans. Hun var på én gang kompromisløs evangelist, traditionsbærer og kulturbryder.

BK publicerede en lang række artikler, foredrag og prædikener i aviser, tidsskrifter og blade. Hun udgav flere samlinger af Hal Kochs artikler og taler, bl.a. Om tolerance, 1966, oversatte 1938 K. Hesselbachers Luthers Käthe, 1969 T.N. Hanhs Skriget fra Vietnam og skrev sammen med ◊•Gurli Vibe Jensen Afrika, 1965. 1973 udkom Pilen og korset, en udskrift af et interview, BK gav i tv kort før sin død.

Mal. fra 1958 af Kirsten Kjær i Kirsten Kjærs Mus. Mal. fra 1965 af Anelise Sørensen i Fr.borgmus. Foto i KB, Folketinget, ABA.

Kate Heilbo: Folkevirke 50, 1994. Henning Rohde: Noget lykkedes, 1994. Ritt Bjerregaard (red.): Heltindehistorier, 1983. Dansk Kirkeliv, 2000. NYT fra Nationalmuseet, 1999. Søndags-B.T. 3.5.1963, 10.5.1963, 17.5.1963. Christ und Welt 30.12.1966.

Privatarkiv i ABA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte Possing

 
Professioner
Akademikere · Folketingsmedlemmer · Ministre
 
Organisationer
Folkevirke · Socialdemokratiet · Folketinget · Kirkeministeriet · Kulturministeriet · Kirkeministeriet
 
Emneord
Teologi · Politik · Kirkepolitik · Kulturpolitik · Udenrigspolitik · Kristendom · Forvaltning · Stat
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg