KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Hanne Finsen (1925 - )
Finsen, Hanne

*1925, museumsdirektør.

*8.3.1925 i Kbh.

Forældre: overlæge Valgard F. (1896-1980) og billedhugger Inge Ebstrup (1899-1977).

~3.8.1957 med teaterdirektør ◊Knud Ivendorf Poulsen, *15.6.1920 i Fjerritslev, Kollerup sg., s. af postmester Harald P. og Margrethe Eigtved.

HF voksede op i et kultiveret, borgerligt miljø med rødder i en kendt lægefamilie, der på faderens side omfattede lægen og Nobelpristageren ◊Niels Finsen. Det var også et kunstnerisk miljø, idet moderen var billedhugger. Efter studentereksamen 1943 fra Øregård Gymnasium læste HF kunsthistorie ved Kbh.s Universitet. I studietiden deltog hun under ◊Haavard Rostrups ledelse i forberedelserne af en række kunstudstillinger i Foreningen Fransk Kunsts regi. Herved vaktes den interesse for fransk kunst fra 1800-tallet og 1900-tallet, der siden kom til at gå som en rød tråd gennem hendes karriere. Efter at have taget magisterkonferens med speciale i den franske impressionist A. Renoirs værker blev HF 1953-57 ansat som videnskabelig medarbejder ved Maleri- og Skulptursamlingen på Statens Museum for Kunst. Her udarbejdede hun et katalog over museets moderne udenlandske samling, herunder J. Rumps Samling af bl.a. H. Matisses arbejder. 1958-78 virkede HF som museumsinspektør, 1965-67 som konstitueret overinspektør, ved Kobberstiksamlingen (KS). Et studieophold i USA 1960 åbnede hendes øjne for helt anderledes museumsbegreber end dem, der herskede i det da noget snævre og langtfra professionaliserede danske museumsmiljø. Ikke mindst de mere udadvendte formidlingsmæssige aktiviteter såsom foredrag, omvisninger og foldere skulle senere inspirere HF i hendes eget arbejde. I 1967 arrangerede hun på KS en udstilling af fransk tegnekunst Hommage à l’art français. Matisse-udstillingen på Statens Museum for Kunst 1970 blev et markant gennembrud for HF som udstillingsarrangør i international klasse og var resultatet af langvarig og intens beskæftigelse med kunstneren, som hun allerede 1951 havde opsøgt og interviewet. Udstillingen, der blev en publikumssucces, blev vist i tre kældersale, og HF blev herefter af Kulturministeriet bedt om at varetage udstillinger i disse sale som en form for selvejende institution, skønt de var bestemt til at rumme Afstøbningssamlingen. Interne stridigheder satte hurtigt en stopper for eksperimentet, der som noget dengang usædvanligt indebar sponsorering fra private virksomheder og fonde. Offentligheden fik ved denne lejlighed første gang kendskab til HFs stridbare temperament, da hun åbent gik imod direktøren ◊Jørn Rubows efter hendes mening noget stivnede forestillinger om museets drift.

1976-78 studerede HF Matisse i Paris på et forskningsstipendium fra Tipsfonden, af pressen kaldt ventepenge. Herefter udnævntes hun til direktør for de to statslige kunstmuseer Den Hirschsprungske Samling (DHS) og Ordrupgaardsamlingen (OS). Begge samlinger har ud over visse sammenfald i periode og kunstnere også det til fælles, at de bygger på privatsamlinger, der siden er blevet skænket til staten. På OS lagde HF allerede 1978 ud med to kontroversielle udstillinger af samtidskunst, nemlig værker af den danske billedhugger ◊•Eva Sørensen og den cubanske maler W. Lam. Året efter vistes i DHS Skagen i København, der blev endnu en publikumssucces. Siden organiserede hun på OS en række fornemme udstillinger, der var udtryk for en klar linie i vekselvirkningen mellem dansk og fransk, klassisk og moderne samt en aldrig svigtende smag i valg af værker og dertil stilsikre ophængninger. Der blev flere gange satset på glemte eller miskendte danske kunstnere. Således blev ◊Vilhelm Hammershøi udstillingen fra 1981, der senere vistes i USA, begyndelsen til cementeringen af denne kunstners internationale ry. Også ◊L.A. Ring blev støvet af og set med moderne briller i 1984. Stærkest i erindringen står måske udstillingerne omkring fransk impressionisme, Monet i Giverny, 1979, og Manet, 1989, samt de fornemme Degasudstillinger i 1993 og 1994, der også forskningsmæssigt nåede et spadestik dybere. Et betydeligt researcharbejde lå ligeledes bag Gauguin og van Gogh i København i 1893, 1984, en udstilling, der med den internationale Gauguinekspert ◊•Merete Bodelsen fik en faglig lødighed ud over det sædvanlige. Endnu et smukt vidnesbyrd om HFs store indsigt i og kærlighed til Matisses kunst sås i den smukke udstilling Kapellet i Vence på OS 1993.

På DHS viste det sig at være vanskeligere at realisere udstillingsprojekter i større målestok. Kulturministeriet var gået imod bestyrelsens indstilling ved besættelsen af direktørstillingen, og der bestod fra begyndelsen et modsætningsforhold mellem HF og bestyrelsen, som under henvisning til museets fundats ikke ønskede nogen videre aktivitet, endsige udstillingsvirksomhed, på museet. Manglende diplomati og forhandlingsevner, velsagtens fra begge sider, resulterede i, at mange sager gik i hårdknude. I sidste ende udvirkede bestyrelsen uden egentlig saglig begrundelse, at HF i 1985 blev “frigjort” fra museet. Hun fortsatte derefter som direktør på heltid på OS frem til 1995.

De vanskeligheder, HF mødte, må ses i lyset af den brydningstid, museumsfaget i disse år var inde i med en gennemgribende professionalisering og den deraf opståede problematik omkring ekspertise og indflydelse på et museums daglige drift. Set fra et fagligt synspunkt var HFs fremsynede idéer om institutionernes åbenhed og modernisering af betydning for en hel generations opfattelse af museumsbegrebet. Hendes offentlige profil afspejledes i den række navne, som pressen gennem årene gav hende, fra “kunstens hårde Hanne” til “kulturens frække kælling”, ligesom hun blev beskyldt for “pop, protektion og politisk makkerskab”. Disse betegnelser rokker dog ikke ved den betydning, denne fagligt kompetente og dynamiske kvinde har haft ved sin museologiske nytænkning. Med sine udprægede overtalelsesevner nåede hun vidt, når et værk skulle hentes hjem til en udstilling, og et nej blev aldrig betragtet som et endegyldigt svar. Hun udviste et glimrende administrativt talent, i forhandlingssituationer var hun lynhurtig og knivskarp og i det daglige virke udholdende og stejl, men også inspirerende og åndfuld. Endvidere må hun tilskrives æren for at have placeret OS på det internationale museumskort. HF har modtaget en række udenlandske ordener.

Foto i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jens Peter Munk

 
Professioner
Akademikere · Museumsinspektører · Direktører
 
Organisationer
Statens Museum for Kunst · Kobberstiksamlingen · Den Hirschsprungske Samling · Ordrupgaardsamlingen
 
Emneord
Kunsthistorie · Museer · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg