KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Helga Foght (1902 - 1974)
Foght, Helga Elisabeth

1902-74, kunsthåndværker.

*11.12.1902 i Kbh., †23.11.1974 i Gentofte sg.

Forældre: kanoner, boghandler Villiam Rudolf F. (1866-1951) og Dagmar Elise Kirstine Clausen (1875-1951).

Da tidligere kulturminister ◊•Bodil Koch og formanden for Selskabet til Haandarbejdets Fremme ◊•Gertie Wandel i 1970 indstillede HF til ridder af Dannebrogordenen, begrundede de det med hendes brede og dybe folkeligt-kulturelle indsats og med hendes pionerarbejde inden for dansk kunsthåndværk, især for at videreudvikle den fornemme tradition inden for kattuntryk. Denne indsats blev udmøntet i undervisning og foreningsarbejde i Dansk Husflidsselskab og Danmarks Folkelige Broderier. HF havde siden 1937 haft eget værksted, undervist på de væsentligste skoler, udstillet i stor stil i ind- og udland og fået en lang række priser, fx guldmedalje på Triennalen i Milano 1951. Dertil havde hun siddet i bestyrelsen for flere sammenslutninger for kunsthåndværkere og bl.a. styrket det nordiske samarbejde. Intet under, at de to indstillere karakteriserede HF som utrolig flittig, dygtig og trofast. Som udøver blev hun kattuntrykker, men hun fik også stor betydning for boligindretning og broderiudvikling gennem sin omfangsrige undervisning i dekorativ tegning, mønsterkomposition og især farve- og materialelære.

At HF blev kattuntrykker var lidt af en tilfældighed. Efter uddannelse til husholdningslærer arbejdede hun et par år som sekretær på Askov Højskole. Her mødte hun bl.a. ◊•Margrethe Christiansen og ◊•Charlotte Rud, der var stærkt optaget af at forbedre højskolernes håndarbejdsundervisning. HF besluttede sig for en uddannelse som broderitegner, hvorfor hun i 1934 meldte sig til faget dekorativ tegning på Kunsthåndværkerskolen. Faget var imidlertid inddraget umiddelbart forinden. I stedet blev broderiteknik tilbudt i samarbejde med Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Som andet fag valgte HF kattuntryk, som hun intet kendte til i forvejen, men som hun efterhånden fattede så stor interesse for, at hun efter uddannelsen tog til Berlin for at lære filmtryk, der var den nyeste teknik på den tid. På Kunsthåndværkerskolen havde hun under ◊•Marie Gudme Leth lært bloktryk. Da HF i 1937 startede eget værksted med filmtryk, måtte hun selv sørge for alt, fx tegne alle redskaber og trykkeborde. På værkstedet arbejdede hun både med bloktryk og filmtryk. Bloktrykket egnede sig til mindre arbejder, hvorimod filmtrykket gav mulighed for at trykke i hele stoffets bredde på en gang og med et mønster på ca. en meter. Et par år efter værkstedets etablering begyndte HF at samarbejde med tekstil-engros firmaet L.F. Foght, og det kom til at betyde meget for udbredelsen af hendes stoffer, idet de blev fremstillet i større stil. Firmaet var ejet af HFs faders fætter ◊L.F. Foght, der ud over at være forretningsmand også var en stor kunstelsker og mæcen. Samarbejdet med L.F. Foght fik også stor betydning for HFs kunstneriske udvikling, fordi hun fik meget frie hænder. Hun kunne afprøve idéer og indfri krav med hensyn til mønster, farve og materialer på en måde, som man i almindelighed ikke kan i et samarbejde med et tekstilfirma, der er underlagt merkantile hensyn. HFs eget værksted blev videreført af den mangeårige medarbejder Inge Ingetoft, der bibeholdt den høje faglige og kunstneriske standard.

HF fik tidligt forbindelse til forskellige arkitekter og sammen indrettede de restauranter og større lokaler. Hendes tekstiler kom som god brugskunst aldrig til at dominere de rum, hvor de anvendtes til gardiner, forhæng eller møbelstoffer. De indgik i en samklang med møbler og arkitektur og var således et tydeligt udtryk for de funktionalistiske idéer om boligindretning, der var oppe i tiden. På Kunsthåndværkerskolen arbejdedes der med mønstre inspireret af naturen, men i HFs udformning blev mønstrene mere rytmiske og mindre naturalistiske end hendes læremestres. Hun havde en udpræget matematisk sans, og hun var især optaget af rytme og bevægelse. Efterhånden blev hendes stregornamentik til klare abstrakte mønstre, og stoffets ornamenter bølgede i samme rytme som folderne i stoffet, når det var hængt op. Hun gennemarbejdede sine mønstre indtil mindste detalje, og netop omsorgen for detaljen karakteriserede også hendes undervisning. Stilfærdigt, men tålmodigt kunne hun gang på gang opfordre sine elever til at prøve flere muligheder; fx en blå konturlinie i et grønt mønster, hvorved helhedsindtrykket kunne blive fast og karakterfuldt. Hundredvis af elever har hun indgivet respekt for materialer, mønsteropbygning og farver. Hun underviste bl.a. på Skolen for Boligindretning, på Den danske Husflidshøjskole fra 1952 og på Kunsthåndværkerskolen 1954-70.

HF havde to langvarige bestyrelsesposter inden for det folkeligt- kulturelle område. 1947-64 sad hun i hovedbestyrelsen for Dansk Husflidsselskab, hvor hun gjorde en stor indsats i udstillings- og skoleudvalg. En overgang sad hun også i redaktionen af selskabets medlemsblad Dansk Husflidstidende. Da kattuntryk i slutningen af 1950’erne var et nyt fag i aftenskolen, skrev hun i bladet en lang artikel om kattuntrykkets historie, og det er et af mange eksempler på hendes stadige sammenkædning af tradition og nyskabelse. 1954-70 var hun bestyrelsesmedlem i foreningen Danmarks Folkelige Broderier, hvis formål var registrering af privatejede tekstiler fra før 1880. Det var især hendes ansvar at arrangere de knapt 100 udstillinger, der indtil 1970 blev holdt rundt om i landet, hvor tingene blev beskrevet og fotograferet, inden de blev leveret tilbage til ejerne. Arbejdet havde også til formål at styrke ejernes viden om og respekt for tidligere tiders håndarbejde og at se muligheden for inspiration til nye håndarbejder. Selv brugte HF bl.a. gamle broderier fra Amager som inspiration for flere broderimodeller til Højskolernes Håndarbejde, der fra 1933 skabte nye tidssvarende modeller til håndarbejdsundervisning især på højskoler og i aftenskoler.

Foto i KB.

Årbok for Nordenfjeldske kunstindustrimuseum, 1950. Haandarbejdets Fremme 2/1951.

Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Minna Kragelund

 
Professioner
Kunsthåndværkere
 
Organisationer
Dansk Husflidsselskab · Danmarks Folkelige Broderier · Den danske Husflidshøjskole · Skolen for Boligindretning · Kunsthåndværkerskolen (se Skolen for Brugskunst og Danmarks Designskole)
 
Emneord
Kunsthåndværk · Tekstiler · Undervisning · Broderi · Håndarbejde
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg