KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Anna Nielsen (1803 - 1856)
Nielsen, Anna Helene Dorothea

1803-56, skuespiller, operasanger.

*4.9.1803 i Kbh., †20.7.1856 i Fredensborg, Asminderød sg.

Forældre: sejl-, flag- og kompasmager Peter Christian Brenøe (ca. 1772-1832) og Olave Frederikke Caroline Leth (ca. 1784-1843).

~9.8.1823 med violinist, koncertmester ◊Friderich Thorkildsen Wexschall, *9.4.1798 i Kbh., †25.10.1845 smst., s. af palæforvalter Johannes T. W. og Jacobine Holm. Ægteskabet opløst 1831.

~8.7.1834 med skuespiller, teaterinstruktør ◊Nicolai Peter N., *28.6.1795 på Frederiksborg Slot, Frederiksborg slotssogn, †13.3.1860 i Kbh., s. af veterinær ◊Frederik Carl Emil N. og Petrine Sophie Lakier.

Børn: Thora (1824).

Mens AN voksede op, gik det støt nedad for faderens familiefirma i Nyhavn. Som storesøster blev hun barnepige for sine fire søskende og lidt af en masochistisk Askepot i den nu ludfattige familie. Sin forhadte snobbede pigeskole afsluttede hun med en stor arie i et dramatisk selskab, kun for i over et år at sy sko i et loftskammer. Faderen havde imidlertid skaffet hende sang- og musikundervisning hos en kapelmusiker ved Det Kgl. Teater i håb om, at datteren kunne få en karriere ved nationalscenen. Høj og mørkblond med varme blå øjne og en følsom mezzosopran kom hun ind på Det Kgl. Teater, hvor veteranen ◊•Johanne Rosing lærte hende op. Hun påtog sig teatrets elskerindefag, også i opera, især den nordiske mø. I tidens ånd spillede hun “mindre den forelskede end den elskende, den elskelige”, mente balletmesteren ◊August Bournonville.

AN debuterede i 1821 i titelrollen i ◊Ole Johan Samsøes sørgespil Dyveke, men gennembruddet kom året efter som Agathe i C.M. von Webers skelsættende romantiske opera Jægerbruden. Hun udviklede en fint nuanceret psykologisk og poetisk portrætkunst. Sine sjælfulde og ofte lidende roller gav hun et ideelt skær, eller hun fremstillede virkningsfuldt stærke tilbageholdte følelser. 1823 giftede hun sig med den norskfødte violinist Frederik Wexschall, og året efter fødte hun datteren Thora. I sit hjem tiltrak hun kunstnerkolleger som en magnet, og hun blev mentor for mange talenter. I ◊Adam Oehlenschlägers nordiske tragedier spillede hun over 30 roller med titelrollen i Axel og Valborg i 1823 som den mest beundrede, og med de mere erfarne kvinder som frillen Thora i Hakon Jarl, 1830, og Dronning Margareta, 1833, som stærke indsatser. Men hun slog også tonen an for det nye repertoire af den franske dramatiker E. Scribe med sin følsomme og yndefylde blinde Valérie, 1824, og Den hvide Dame, 1826, og hun optrådte støt i den følgende strøm af franske skuespil. AN bidrog endvidere stort til ◊J.L. Heibergs og vaudevillegenrens succes. I J.L. Heibergs første vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager i 1825 spillede hun rollen som Luise, og i 1828 var hun en stolt og munter Elisabeth i Elverhøj. Siden fulgte en lang række andre vaudevilleroller. Det blev dog det yngre teatrale talent ◊•Johanne Luise Heiberg, der høstede det største bifald inden for vaudevillegenren. Da hun fra 1826 slog igennem, fik AN efterhånden færre muligheder for at vise sin force, et stærkt indre liv. Ydermere svandt hendes sangstemme, men hun havde dog to store partier i Mozart-operaer, Pamina i Tryllefløjten og Donna Elvira i Don Juan, før hun måtte afgive operapartier. I 1831 lod hun sig separere for 1834 at gifte sig med sin scenepartner N.P. N., der bragte fire børn med i ægteskabet. Parrets musiske og gæstfrie hjem blev fristed for en munter kunstnerstrøm, og AN blev også nu husets inspirerende midtpunkt. Her blev den nye scenerealisme langsomt til i opposition mod J.L. Heibergs idealiserende klassicisme. Nye elever blev bl.a. ◊•Louise Phister, som flyttede ind 1834, og ◊•Julie Sødring. Men at hun havde ladet sig skille for at gifte sig med en anden, skabte skandale i offentligheden og gav hendes karriere et knæk. Frustreret påtog hun sig før tiden ældre moder- og karakterroller. Kun alt for få af de roller, hun fik tilbudt, fandt hun gode, og en del afslog hun selv. Men faktisk trådte hun med disse roller mere i karakter. 1835 spillede hun fx en iskoldt beregnende Lady Macbeth og året efter grevinde Orsina i G.E. Lessings tragedie Emilia Galotti. Hun var i 1836 en gribende Maria Stuart i Schillers tragedie af samme navn. I ◊Henrik Hertz’ Svend Dyrings Hus, 1837, var hun en dybt fortvivlet moder og 1841 tryglende dronning i den franske tragedie Edwards Sønner. Andre af hendes specialer var franske verdensdamer, som hun holdt ironisk ud i strakt arm, fx Markise de Prie i A. Dumas d.æ.s drama Gabrielle de Belle-Isle, 1841, og ligeledes folkelige lystspilsmatroner. ◊Søren Kierkegaard hyldede hende varmt som aldersrealistisk fortolker af “det væsentlig Qvindelige”.

Den åbning mod realisme, der i disse år foregik på teatret, gav AN stof til foruroligende figurer som fx den sammenfaldne griske Ulrikka i ◊Carsten Hauchs Søstrene på Kinnekullen, 1849. Hendes datter var i 1848 død af tuberkulose, og selv blev hun også ramt af sygdom. Trods lange sygemeldinger stod hun aktivt bag sine venner ◊Frederik Høedts og ◊Michael Wiehes reformkrav, og hun spillede dronning Gertrud ved Høedts debut som Hamlet i 1851. Hun var dog antagelig for syg til at deltage i sine oprørske kollegers udvandring fra Det Kgl. Teater i protest mod J.L. Heibergs ledelse og deres Hofteatersæson 1855-56 med moderne, mere realistiske skuespil. Hun havde i sin lange scenekarriere 1821-56 spillet 256 roller. Da hun døde af underlivskræft, 52 år gammel, mistede oppositionen sin samlingsfigur, netop som den havde besejret J.L. Heiberg.

Mal. af Emil Bærentzen på Fr.borgmus. Mal. fra 1857 af David Monies på KB. Buste fra 1875 af Theobald Stein på Teatermus. Foto i KB.

Kela Kvam (red.): Dansk teaterhistorie, 1992-93. Karen Neiiendam (red.): Skuespillerinden Anna Nielsen, 1985. Robert Neiiendam: Rivalinder, 1955. Fædrelandet, 188-191/1848.

Privatarkiv i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Janne Risum

 
Professioner
Skuespillere · Sangere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater · Opera
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg