Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Pia Tafdrup (1952 - )
Tafdrup, Pia

*1952, forfatter.

*29.5.1952 i Kbh.

Forældre: proprietær Finn T. (*1925) og Elin Hannover (*1928).

~30.6.1978 (b.v.) med lektor Bo Hakon Jørgensen, *21.6.1946 i Kbh., s. af maskinmester Hans-Carl J. og Gudrun Marie Pedersen.

Børn: Philip (1979), Daniel (1983).

PT havde kun udgivet tre digtsamlinger, da kritikeren ◊Poul Borum udnævnte hende til den nye generations betydeligste lyriker. PT er en digter, der er vokset med forfatterskabet. Fysisk er digtsamlingerne vokset fra den lille, men markante debut i 1981 Når der går hul på en engel til den fuldt udfoldede Dronningeporten 17 år efter. PTs generation har været 80’er-generationen, den såkaldt vilde generation, der manifesterede sig stærkt i opposition til 1970’ernes knækprosa. Generationen talte navne som F.P. Jac, Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen, Merete Torp og •Juliane Preisler. Der var aldrig tale om et programmatisk fællesskab, men PT påtog sig ofte rollen som den, der holdt samling på tropperne. Det skete bl.a. som redaktør af de to generationsantologier Konstellationer, 1982, og Transformationer, 1985, ligesom hun senere i Politiken introducerede generationen, der fulgte efter hendes egen. Som de øvrige digtere fra 80’er-generationen har PT været traditionsbevidst og belæst, og hun har især ladet sig inspirere af den symbolistiske tradition og digtere som R.M. Rilke, P. Celan og F. Hölderlin. Hendes syngende, monotone måde at læse op på har vakt både beundring og irritation.

PTs barndomsparadis var Endrupgård ved Esrum Sø, hvor hun levede en tryg og beskyttet tilværelse de første fem år af sit liv. Der blev læst meget i hjemmet, der også talte en søster og en broder. Faderen fortalte historier, og moderen lærte børnene sange, rim og remser. Hjemmet var præget af ro og ritualer med dagligt tebord klokken tre. Hendes forældre havde, uafhængigt af hinanden, måttet flygte til Sverige under Anden Verdenskrig. Den traumatiske jødiske erfaring førte til, at hun som barn blev skærmet mod alt farligt. Efterfølgende var det en smertelig erkendelse, at der fandtes en uretfærdig verden uden for proprietærgården; at der kunne gå hul, selv på en engel. Den alvor, hun mødte i sit barndomshjem, har fulgt hende; ironi er fremmed for hendes lyrik, hvorimod hun aldrig har frygtet patos. Ligeledes har opvæksten på landet sat sine spor i forfatterskabet. Utallige dyr, særligt fisken, haren og fuglen befolker det lyriske univers som indslag af det fremmede, dét, der viser mennesket dets erkendelses grænser og aftvinger sig respekt. I 1958 flyttede familien til udflyttergården Rosendal i Nordsjælland. På baggrund af den afsondrede opvækst var det et chok for PT at starte på Hellebæk Skole, hvorfra hun fortsatte på Helsingør Gymnasium og tog studentereksamen i 1971. Derefter startede hun på Kbh.s Universitet og blev cand. mag. i dansk og idræt i 1977. Året efter giftede hun sig med lektor Bo Hakon Jørgensen. De bosatte sig i Rudme på Fyn, hvor PT ernærede sig som gymnasielærer. Da parrets børn blev store, flyttede familien til Østerbro i Kbh.

Anatomisk Atlas, Ordbog over Det Danske Sprog og Bibelen er de værker, PT gentagne gange har fremhævet som de mest betydningsfulde for hende. Bøgerne afspejler de eksistentielle temaer i hendes lyrik: kroppen, sproget og det religiøse-metafysiske. I forfatterskabet har hun skrevet en kvindelig erfaringsverden frem, som både handler om krop og ånd. Minutiøst har hun formået at genkalde en sanselig erindring og gennem skriften rejse et tilsvarende rum i læserens bevidsthed. PTs poesi blev tidligt karakteriseret som kropslig eller erotisk poesi, men centralt har været kroppens og sprogets indlejring i hinanden. I PTs univers er sproget en erotisk krop, ligesom kroppens bevægelser læses som et alfabet. Ordene bor i kødet, men er også givet os udefra, som en nådegave, en inspiration. “Gud, min Gud, jeg er en krop, som sproget rører ved,” hedder det i Hvid feber, 1986.

Som ringe i vandet vokser PTs digtsamlinger i en kontinuerlig bevægelse udefter. De første tre samlinger beskriver et mindre afgrænset rum og kredser om jeg’et, barndommen og overgangen til kvinde og moder. De handler om at blive set af og indfældet i verden. At træde i eksistens. De efterfølgende tre bøger indfanger et større rum af eros og destruktion. Det begyndte eruptivt og voldsomt med den stærkt kropslige Springflod, 1985, der blev efterfulgt af den kuldslåede nedskrivning af jeg’et i Hvid feber, 1986, og sluttede med den åbne og mere spredte Sekundernes bro, 1988. Tre år efter udsendte PT i 1991, som den første kvinde i Norden, en poetik Over vandet går jeg. De poetologiske overvejelser er specifikt knyttet til hendes eget lyriske projekt. Formen er skitsens, der spørges, mere end der svares. Men med sin insisteren og manglende angst for det patetiske markerede værket sig som et personligt og kompromisløst udsagn.

Også de tre efterfølgende digtsamlinger endte med at finde deres figur i et større billede. Krystalskoven, 1992, Territorialsang, 1994, og senest Dronningeporten, 1998, har hver deres tematiske omdrejningspunkt med henholdsvis skoven, byen og vandet som metafor. PT begyndte at søge tilbage til sine jødiske rødder, og i bevægelsen fra det individuelle rum ud i det kollektive åbnede hendes digte sig bogstavelig talt op som porte mod verden. Dronningeportens udgangspunkt var anfægtelsen over, at der ikke findes en kvindelig port i bymuren omkring Jerusalem. Dronningeporten er en kvindelig port til verden, et virtuost brus af stemmer, hvor sansninger og refleksioner konstant væves sammen, et kraftfyldt kaos sammenholdt af en stram form. Det er den modne digters værk, hvor spørgsmål om etik og ansvar erstatter det kropspoetiske. For Dronningeporten modtog PT Nordisk Råds Litteraturpris i 1998. Året efter udgav hun digtsamlingen Tusindfødt med 101 aforistiske digte. Ud over de ti digtsamlinger har hun skrevet to skuespil og et radiospil.

PT har været medlem af Det Danske Akademi fra 1989, af Dansk Sprognævn fra 1991 samt været formand for det litterære udvalg i Statens Kunstfond 1993-95. Hun har modtaget en lang række hædersbevisninger og legater, bl.a. Statens Kunstfonds treårige stipendium 1984, Tagea Brandts Rejselegat 1989, Edith og Helge Rode-Legatet 1991, Weekendavisens Litteraturpris 1994, Aarestrup-Medaljen 1996 samt Dansk Litteraturpris for Kvinder 1997.

Foto i KB.

Carsten Dilling (red.): Mindst ét sår har kroppen altid, 1995.

Mai Misfeldt

 
Professioner
Forfattere · Akademikere
 
Organisationer
Det Danske Akademi · Dansk Sprognævn · Statens Kunstfond
 
Emneord
Lyrik · Skønlitteratur · Nordisk filologi · Idræt
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg