KVINFOs Ekspertdatabase
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

Lis Madsen (1913 - 1991)
Madsen, Elisabeth (Lis) Frederikke Andrea

1913-91, lægemissionær.

*5.9.1913 i Kbh., †22.12.1991 smst.

Forældre: sognepræst Thorvald Holger Stefan M. (1878-1932) og Hilda Henriette Ludovica Richter (1877-1951).

LM tog studentereksamen fra Haslev Gymnasium 1933 og blev cand.med. fra Kbh.s Universitet i 1941. De første år arbejdede hun på forskellige sygehuse, men blev træt af hospitalsverdenen og nedsatte sig 1945 som praktiserende læge i Ålborg. I 1953 blev hun ansat af Det Danske Missionsselskab (DMS) og udsendt som missionær til Indien. I sit første år i Indien studerede hun sprog, samtidig med at hun på to hospitaler i Sydindien erhvervede sig et kendskab til tropesygdomme. I 1954 ankom hun til den danske mission i Bissamcuttack, i delstaten Orissa, et uvejsomt bjerg- og jungleområde, og det blev her, hendes livsgerning kom til at udfolde sig.

I Bissamcuttack var der intet hospital, men en dansk sygeplejerske, Else Lose Andersen, havde i tilknytning til stedets præstebolig indrettet et medicinsk konsultationsværelse. LM gik med liv og sjæl ind i arbejdet, der bl.a. var vanskeliggjort ved, at det nærmeste hospital lå mere end 200 kilometer væk. Meget af tiden drev hun opsøgende lægevirksomhed og rejste rundt til de omkringliggende landsbyer, først i oksekærre, siden i jeep. Her underviste hun i almen hygiejne i et forsøg på at udrydde de mest almindelige og smitsomme sygdomme. Efter at have opholdt sig i Bissamcuttack et år indså hun, at det var nødvendigt at grundlægge et hospital, da der var en række større lægelige opgaver, hun ellers ikke kunne klare. Hun forhandlede med DMS, der gik med til at finansiere byggeriet, men stillede sig tvivlende over for, om hun kunne tiltrække læger og sygeplejersker til det vildsomme og svært tilgængelige område. Men LM svarede, at sådanne praktiske problemer skulle hun nok få løst. Og det fik hun. Hospitalet blev 1955-57 opført af billige forhåndenværende materialer, mudder og teglsten.

LM blev en meget aktiv læge og missionær. Hun rejste flere gange om ugen rundt til områdets landsbyer, der var befolket af stammefolk, efterkommere af den oprindelige befolkning. Ligesom de kasteløse var stammefolkene udelukket fra det traditionelle hindusamfund, og de to grupper udgjorde tilsammen langt den største del af lokalbefolkningen. Når LM besøgte landsbyerne, blev hun ofte fejret og inviteret med på vildsvinejagt. Arbejdet gik strygende, og efterhånden fik hun betalt sine lån af og gjort hospitalet til en selvejende institution, uafhængig af tilskud. En af grundene til succesen var, at LM arbejdede efter et “Robin Hood-princip”: de velhavende patienter betalte mere end de fattige for en indlæggelse. I begyndelsen var der 30 senge, men efter et omfattende nybyggeri i midten af 1970’erne steg antallet til 140.

Opholdet var ikke uproblematisk for LM. Arbejdet var slidsomt og klimaet ustabilt. Ofte var der oversvømmelser, der gjorde vejene ufremkommelige og fik elektriciteten til at svigte. LM havde desuden vanskeligheder med at få veluddannede sygeplejersker. Det førte 1978 til, at hun oprettede en sygeplejeskole, hvor eleverne også kunne bo de år, uddannelsen varede. Sygeplejeskolen voksede og blev efterhånden både kendt og eftertragtet. Endelig grundlagde hun også en skole, der især henvendte sig til de ansattes børn. I begyndelsen var der plads til 20 børn, men antallet blev snart femdoblet. I kraft af skolen blev det mere attraktivt at søge ansættelse ved hospitalet, og folk kom rejsende langvejs fra.

I 1975 indførte de indiske myndigheder nye visumbestemmelser, der betød, at missionærer ikke længere kunne arbejde i landet. LM lod sig derfor pensionere i 1976 og udtrådte af DMSs tjeneste. Hun blev dog boende i landet, og hendes pensionering afholdt hende ikke fra at iværksætte et stort sygdomsforebyggende projekt, hvis formål var at udrydde malaria. Centralt i projektet var uddannelse af barfodslæger og undervisning i læsning, regning og skrivning. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet sørgede hun for, at landsbyerne og landsbylederne også deltog aktivt i beslutningsprocessen. Hun nåede at opleve de første resultater af malariaprojektet, et fald i sygdomstilfælde samt en forbedret hygiejne, inden hun i 1988 på grund af alvorlig sygdom måtte trække sig tilbage. Da hun kom hjem til Danmark, fik hun bolig på Skt. Lukasstiftelsen. Under et kortvarigt ophold i Indien 1989 forsøgte hun at genoptage arbejdet, men helbredet svigtede, og hun kunne ikke længere klare rejserne rundt i området. Hun tog derfor igen tilbage til Kbh., hvor hun døde i 1991.

LM opfattede hverken sig selv som almindelig praktiserende læge eller som missionær, men først og fremmest som landsbylæge. Det er ikke tilfældigt, at den lille bog hun udgav i 1961 bærer titlen Landsbylæge i Indien. LM var en kontroversiel person, hvis provokerende udtalelser ofte gav anledning til diskussion, bl.a. mente hun, at alt arbejde måtte tage udgangspunkt i indernes egen kultur, og at den protestantiske mission havde forkludret det, fordi missionærerne var for dårligt uddannede. Hun elskede at være i landsbyerne og tale med beboerne, der gav hende tilnavnet Doctor Ma, dvs. Doktor Mor. Hendes efterfølgere har måttet gøre et stort arbejde for at sikre, at hun ikke blev opfattet som en helgen af sine tidligere patienter, en ære, hun selv frabad sig. LM var en usædvanlig kvinde. Det lokale sprog talte hun på sin egen facon, og modigt kastede hun sig ud i alt det, hun lod sig engagere af.

 

Kristeligt Dagblad 5.9.1983, 28.12.1991.

Henriette Bugge

 
Professioner
Missionærer · Læger · Akademikere
 
Organisationer
Det Danske Missionsselskab
 
Emneord
Indien · Kristendom · Hospitaler · Medicin · Internationalt arbejde · Udlandsophold · Sygeplejeuddannelser
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg