Home
 
spacer spacer spacer spacer
spacer spacer
KVINFO Nyt
Spørg KVINFO
Om KVINFO
Temaer
English
 
spacer
spacer
TEMA Juni 2005:
spacer
Danske kvinders kamp for stemmeret
spacer
Foto af Pastorinde Line Lublau, der stiftede Kvindevalgretsforeningen i 1889D. 5. juni 1915 får danske kvinder stemmeret og kan nu stille op til Folketinget og Landstinget. Det er afslutningen på over 25 års uafbrudt politisk kamp for stemmeret.

Allerede i 1880'erne er kvindestemmerettten på dagsordenen. Line Luplau, præstekonen fra Varde, er ildsjælen bag den første kvindevalgretsforening i 1889 og med stiftelsen af foreningen, fyres startskuddet af til en sejrrig agitation.

Kvinder indtager landets talerstole og avisernes debatsider. Nye organisationer dukker op og medlemsblade beretter om stemmeretskampen i både Danmark og udlandet.

Socialdemokratiet og Venstre bakker kvinderne op fra begyndelsen. Fra 1886-1901 fremsætter de gang på gang lovforslag om kommunal valgret til kvinder. Forslagene bliver hver gang vedtaget i Folketinget og nedstemt i Landstinget.

Få historien og se billederne i denne temapakke:
spacer spacer
spacer
De vigtigste aktører:
spacer
Hvem var hvem?
spacer
Fra 1889, hvor den første valgretsforening blev stiftet, og frem til grundlovsændringen i 1915, blev der oprettet en lang række valgretsforeninger. De arrangerede møder, debatter og forsøgte at påvirke den politiske proces.
spacer
spacer spacer
spacer
Mandlige sympatisører:
spacer
Mænd og stemmeret
spacer
Frederik BajerKvindernes stemmeretskrav havde mange mandlige sympatisører. En af dem var folketingsmanden og fredsforkæmperen Fredrik Bajer. Sammen med sin hustru, Mathilde Bajer, stiftede han Dansk Kvindesamfund i 1871.

Fredrik Bajer fremsatte fra 1886 med jævne mellemrum lovforslag om kvindestemmeret i Folketinget. Og i 1913 var han sammen med bl.a. filosoffen Harald Høffding, overretssagfører A. Munch-Petersen og juristen Viggo Koppel med til at stifte Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret.
spacer
spacer spacer
spacer
Forespørgsler og underskriftindsamlinger:
spacer
Stemmeret på den politiske dagsorden
spacer
Det vækker stor opsigt, at kvinder under valgkampen i 1890, rejser sig op på valgmøder og spørger de mandlige politikere om deres holdning til kvinders stemmeret.
spacer
spacer spacer
spacer
Årstalsliste:
spacer
International stemmeretskamp
spacer
De danske kvinder deltog aktivt i det internationale stemmeretsarbejde. På kongresser afholdt af ”International Woman Suffrage Alliance” hentede de inspiration til det danske stemmeretsarbejde og etablerede vigtige kvindenetværk og venskaber.

Allerede i 1893 fik New Zealands kvinder stemmeret som verdens første land. I Europa var Finland først i 1906 , dernæst Norge i 1913 og Danmark sneg sig ind på en delt tredjeplads med Island i 1915.

spacer
spacer spacer
spacer
Kvindetog til Amalienborg:
spacer
Den største kvindepolitiske manifestation
spacer
BilledeEt stort takketog med 12-15.000 festklædte kvinder går d. 5. juni 1915 gennem Københavns gader hen mod Amalienborg. De ville takke Christian X for den nye grundlov, der gav kvinder valgret. På Amalienborg overrækker en deputation en takkeskrivelse til kongen.
spacer
spacer spacer
spacer
Flere ressourcer:
spacer
Vil du vide mere
spacer
I KVINFOs kvindehistoriske portal kan du finde biografier på stemmeretskampens hovedpersoner, historier om de væsentlige begivenheder i stemmeretskampen og de vigtigste kvindepolitiske tidsskrifter 1885-1920 i fuld tekst.
spacer
spacer spacer
spacer
Kvinderepræsentation:
spacer
Kvindelige politikere
spacer
Kvinderne brugte ikke deres nyvundne stemmeret til at stemme deres kønsfæller massivt ind i Rigsdagen. Kun 4 kvindelige folketingsmedlemmer og 5 landstingsmedlemmer kom ind ved det første valg i 1918 efter grundlovsændringen.

Først ved valget i 1971 kom kvinderepræsentationen i Folketinget op på over 10%.
spacer
spacer spacer
spacer
Grundlovsændringer:
spacer
Ligestilling i grundloven!
spacer
BilledeGrundloven i 1915 gav kvinderne politisk medborgerskab. Grundloven i 1953 indførte ”betinget” kvindelig arvefølge i kongehuset. I modsætning til alle de lande, vi plejer at sammenligne os med, står der fortsat intet i den danske grundlov om menneskerettigheder og ligestilling.
spacer
spacer spacer



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
prikFå KVINFOs nyhedsbrev
spacer
spacer
Flere end 7.500 abonnenter får hver måned KVINFOs nyhedsbrev med nyt om køn og ligestilling.

Se seneste nyhedsbrev
Skriv din e-mail her:
spacer
spacer
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk