Tema: Danske kvinders kamp for stemmeret

Biblioteket
- Bibliotek
  Forsknings- og specialbibliotek for dansk og international kvinde-, køns- og mandeforskning.
- Søg og bestil
  Find og bestil dine bøger her. Du kan søge i 20.000 danske og udenlandske titler.
Webmagasinet FORUM
- Webmagasinet FORUM
  Aktuelle artikler om køn i forskning, kultur, politik og globale forhold.
- Linkterminalen
  En guide til seneste nyt om køn og kultur fra hele verden.
Dansk Kvindehistorie
Eksperter
- Ekspertdatabase
  Over 1000 profiler på kvinder i forskning, erhvervsliv, forvaltning, kultur og politik.
Køn & etnicitet Mentornetværket
Mellemøsten & Nordafrika
- Women in Dialogue
  Samarbejde med mellemøstlige organisationer om at fremme ligestilling og kvinders rettigheder.


>	KVINFO Nyt

>	Spørg KVINFO

>	Om KVINFO

>	Temaer

>	English

	TEMA opdateret marts 2010:
	Danske kvinders kamp for stemmeret
	Da danske kvinder i juni 1915 fik ret til at stemme og stille op til Folketing og Landsting, var det afslutningen på over 25 års uafbrudt politisk kamp for stemmeret. Find fakta og historier om stemmeretskampen og dens hovedpersoner i dette tema, der også fortæller om valgretsforeningerne - og om de mænd der sympatiserede.

	Optog til Amalienborg:
	Tusinder af kvinder fejrer valgretten
	Et stort optog med 12-15.000 festklædte kvinder gik den 5. juni 1915 gennem Københavns gader til Amalienborg. Her fik kong Christian X overrakt en skrivelse af en deputation med bl.a. Dansk Kvindesamfunds Mathilde Bajer og Jutta Bojsen-Møller (billedet). Kvinderne erklærede bl.a., at de værdsatte den nyvundne "Indflydelse paa Landets Love" og "Hensyntagen til kvindelige Synsmaader og Interesser" i dansk politik.
	Læs om valgretstoget i tidsskriftet Kvinden og Samfundet \| Læs om deputationens møde med kongen i Kvinden og Samfundet \| Se film fra optoget i Danmarks Radios arkiv

	Øjenvidneberetning:
	En stor Glædesdag
	"Een af de betydeligste Dage i mit Liv." Sådan skriver en ung lærerinde, da hun sammen med tusinder af andre kvinder er gået i optog for at fejre stemmeretten. De var rustet med flag, fædrelandssange - og med sukker og kamferdråber for at undgå for mange besvimelser. Læs den personlige beretning fra dagen, hvor elegante fruer og arbejderkvinder gik side om side, mens bly ægtemænd og fulde ungersvende så til på sidelinjen.
	Læs Nanna Elisabeth Bojsen Jensens Den dag kvinder fik valgret

	De vigtigste aktører:
	Hvem var valgrettens forkæmpere?
	En lang række små og store foreninger arbejdede fra 1880'erne for valgret til kvinder. De indtog avisernes debatsider, holdt møder og taler, og i medlemsblade fortalte de om stemmeretskampen i både Danmark og udland. Den første, Kvindevalgretsforeningen, blev stiftet i 1889 af præstekonen Line Luplau (billedet) fra Varde.
	Læs mere om hovedpersoner og valgretsforeninger

	Forespørgsler og underskriftindsamlinger:
	Stemmeret på den politiske dagsorden
	Det vakte stor opsigt, da kvinder for første gang rejste sig og talte offentligt ved valgmøder under valgkampen i 1890. Her mødte kvindevalgretsforeningerne op for at udspørge de mandlige politikere om deres holdning til kvinders stemmeret. Og dermed få kvinders stemmeret på den politiske dagorden. De blev generelt godt modtaget, men i den konservative by Fredericia blev kvinder forment adgang til valgmøder.
	Mere om forespørgslerne \| Mere om underskriftsindsamlingerne

	Mandlige sympatisører:
	Mænd og stemmeret
	Mange mænd støttede kvindernes krav om stemmeret. En af dem var folketingsmand og Nobel-pristager Fredrik Bajer (billedet). Sammen med sin hustru, Mathilde Bajer, stiftede han Dansk Kvindesamfund i 1871. Fredrik Bajer fremsatte med jævne mellemrum lovforslag om kvindestemmeret i Folketinget fra 1886. Og i 1913 stiftede han sammen med andre prominente mænd "Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret".
	Mere om Fredrik Bajer på nobelprize.org \| Om Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret

	Valgrettens historie:
	Fra kommunal til politisk valgret
	Op gennem 1880'erne og 90'erne blev forslag om stemmeret til kvinder rejst - og nedstemt gang på gang. Argumenterne var bl.a., at kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres specielle psyke, og at man ikke skulle gøre ægteskabet til en politisk slagmark. Men i 1909 kunne kvinder endelig for første gang stille op og stemme til lokalvalg. Og de kvindelige kommunalpolitikeres seriøse arbejde banede vejen ind i rigsdagen nogle år senere.
	Læs om den kommunale valgret og de første kvinder i kommunalpolitik

	Kvinderepræsentation efter 1918:
	Hvem blev valgt?
	Kvinderne brugte ikke deres nyvundne stemmeret til at stemme deres kønsfæller massivt ind i Rigsdagen. Elna Munch (billedet) var en af kun 4 kvindelige folketingsmedlemmer (3 %), som kom ind ved det første valg i 1918 efter grundlovsændringen. I Landstinget blev 5 kvinder (7 %) valgt ind.
	Se kvinder i folketing og landsting fra 1918

	Baggrund:
	International inspiration og samarbejde
	De danske forkæmpere for kvinders valgret var stærkt inspirerede af udviklingen i bl.a. England og deltog aktivt i det internationale stemmeretsarbejde. I 1906 blev København f.eks. valgt som vært for International Woman Suffrage Alliance's kongres for at støtte de danske kvinder, der som de eneste i Norden stadig ventede på kommunal valgret.
	Læs historien om det danske og internationale valgretsarbejde \| Læs mere om de internationale netværk og alliancer

	Årstalsliste:
	Hvornår fik verdens kvinder valgret?
	Allerede i 1893 fik New Zealands kvinder almindelig stemmeret som de første i verden. I Europa var Finland først i 1906, dernæst kom Norge med i 1913, inden Danmark sneg sig ind på en delt tredjeplads med Island i 1915.
	Hvornår fik verdens kvinder stemmeret?

Printervenlig udgave

Få KVINFOs nyhedsbrev

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk