Home
 
spacer spacer spacer spacer spacer
spacer spacer
KVINFO Nyt
Spørg KVINFO
Om KVINFO
Nyhedsbreve
Arrangementer
Bestyrelse
Medarbejdere
Vedtægter
Årsberetning
Rammeaftale
Historie
KVINFOs privatlivspolitik
Temaer
English
SiteMap
 
spacer

KVINFOs historie

 

2009

Mentornetværket åbner nyt kontor i Tingbjerg uden for København.

KVINFOs online festskrift om kvinder i kommunalpolitik i 100 år udkommer d. 8. marts.
 
KVINFO påbegynder digitaliseringsprojektet "Nordisk Kvindelitteraturhistorie på nettet". Projektets formål er at publicere det trykte værk ”Nordisk Kvindelitteraturhistorie” i en dansk, svensk og engelsk version i 2011.

 

2008

KVINFO lancerer subsitet ”Nye Mænd i Danmark”, hvor 30 mænd med indvandrer- eller flygtningebaggrund fortæller om deres liv i Danmark. Sammen med ”Den usynlige succes” indgår ”Nye Mænd i Danmark” i en vandreudstilling på folkebibliotekerne, der arrangeres i samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier og Statsbibliotekets BiblioteksCenter for Integration (SBCI)

KVINFO markerer 100-året for kvinders kommunale stemmeret med lanceringen af subsitet ”Valgret 100 år” og en jubilæumsfolder.

Mellemøst-afdelingen lancerer puljen ”Fund for Dialogue and Cooperation on Women’s Rights” under projektet “Dialogue and Cooperation on Women’s Rights in the Arab Region”. Danske NGO’er og andre dele af det danske civilsamfund kan ansøge om støtte til partnerskabsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Mentornetværket indgår en samarbejdsaftale med Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Statsbibliotekets BiblioteksCenter for Integration (SBCI) om mentornetværk for etniske minoriteter. 
 

2007

KVINFOs mentornetværk udvider sit kursustilbud under ”Uddannelsen” til også at omfatte mentees.

Mentornetværkets afdeling i Århus lancerer projektet ”Brug for alle i Danmark – korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund”.

Mentornetværket påbegynder projektet ”Udenfor – indenfor. Socialt mentorskab”, der administreres af Kvindemuseet i Århus.

KVINFOs Mellemøst-afdeling påbegynder fire projekter under Det Arabiske Initiativ. De bilaterale programmer ”Partnership Project for the Implementation of Women’s Rights and the Family Code” i Marokko samt ”Engendering the Public Sphere” og ”Decentralisation and Women’s Participation” i Jordan arbejder med kvinders rettigheder og politiske og økonomiske deltagelse i samfundet. Det regionale program “Dialogue and Cooperation on Women’s Rights in the Arab Region” arbejder med dannelsen af netværk mellem aktører i Nordafrika, Mellemøsten og Norden.


2006

KVINFO lancerer subsitet ”Den usynlige succes”. Her fortæller 30 kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund om deres liv i Danmark.

Forskningsprojektet ”Dansk Ligestillingshistorie” påbegyndes.

KVINFO lancerer det engelsksprogede website ”All About Gender”.

Mentornetværket åbner en afdeling i Vollsmose, Odense.

I samarbejde med Dansk Industri lancerer KVINFO databasen ”Women on Board” med kvinder, der er kvalificerede til en bestyrelsespost.

KVINFO påbegynder det 1-årige pilotprojekt ”Ligestilling og kvinders rettigheder i Mellemøsten” under Det Arabiske Initiativ.

KVINFOs mentornetværk påbegynder projektet ”Uddannelsen” med tilbud om kurser om mentorsamarbejde til mentorer.
 

2005

KVINFO indgår en 4-årig resultatkontrakt med Kulturministeriet.

Mentornetværket åbner en afdeling i Esbjerg under Vindrosen.

KVINFO fejrer 90-året for kvinders stemmeret med udgivelse af temapakken ”Danske kvinders kamp for stemmeretten”.


2004

KVINFO fejrer 40 års jubilæum.

Mentornetværket modtager Alt for Damernes kvindepris samt ”Integrationsprisen 2004 for det offentlige arbejdsmarked” indstiftet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Mentornetværket åbner en afdeling i Århus under Kvindemuseet.

”Kvinder på linjen” skifter navn til ”KVINFOs ekspertdatabase”.


2003

Mentornetværket bliver en realitet.

KVINFO lancerer Dansk Kvindebiografisk Leksikon i en online udgave.

I samarbejde med Statsbiblioteket påbegynder KVINFO projektet ”Danmarks første kvindepolitiske offentlighed 1885-1920” med digitalisering af kvindepolitiske tidsskrifter.


2002

KVINFO påbegynder pilotprojekt til dannelse af et Mentornetværk, der skal matche flygtninge- og indvandrerkvinder med kvinder solidt funderet på det danske arbejdsmarked. Samtidig lanceres supportsitet www.mentor.kvinfo. dk

Den elektroniske tjeneste ”Spørg KVINFO” lanceres.
 

2001

KVINFO lancerer webfortællingen KVINDEKILDER om danske kvinders vej til borgerrettigheder.

Kvindeligt Selskab ophører med at fungere som støtteforening for KVINFO og bliver en selvstændig organisation.
 

2000

KVINFO formulerer sin næste handlingsplan: ”KVINFO konsoliderer. Handlingsplan 2: Fra 2000-2004”.

Dansk Kvindebiografisk Leksikon u dk ommer på forlaget Rosinante.


1999

KVINFO påbegynder projektet ”KVINFO-VISIONEN: Fra græsrod til IT-baseret vidensformidling” (1999-2001). Det sker med støtte fra Finansministeriets Udviklings- og Omstillingsfond.


1998

KVINFO overtager ledelsen af Kulturnet Danmarks sekretariat i en 3-årig periode (1998-2001).

”FORUM for køn og kultur” lanceres som Danmarks første online kulturtidsskrift. Tidsskriftet tilbyder bl.a. en guide til globale artikler om køn og kultur.
 

1997

KVINFO flytter til Fisken, Christians Brygge 3.

KVINFO får sin egen biblioteksdatabase med elektronisk udlån.

”Kvinder på linjen” bliver søgbar på internettet.
 

1995

Ekspertdatabasen ”Kvinder på Linjen” lanceres som en del af Polinfo (nu Infomedia).

KVINFO lancerer sin første hjemmeside.
 

1994

"Nyt FORUM for kvindeforskning" relanceres som "FORUM for køn og kultur" i nyt design og layout.


1993

KVINFOs første handlingsplan "Fra lille til mellemstor institution. KVINFO frem til år 2000" formuleres.

Pilotprojekt til udarbejdelse af Dansk Kvindebiografisk Leksikon igangsættes.

Første bind af Nordisk kvindelitteraturhistorie u dk ommer. De øvrige fire bind u dk ommer i perioden indtil 1998.
 

1991

Elisabeth Møller Jensen tager initiativ til dannelse af Kvindeligt Selskab som støtteforening for KVINFO. Kvindeligt Selskab sætter fokus på den kønspolitiske debat med en række arrangementer, møder, events, mv.
 

1990

Mag.art. Elisabeth Møller Jensen udnævnes som centerleder. Som hovedredaktør af værket Nordisk kvindelitteraturhistorie, flytter hun redaktionssekretariatet med ind på KVINFO.


1988

KVINFO flytter til Nyhavn 22.


1987

KVINFO oprettes som en selvejende institution under Kulturministeriet. Bestyrelsen bliver sammensat af repræsentanter for kvindeorganisationer, ligestillingsinstitutioner samt forsknings- og bibliotekssektoren.

Cand.mag. Lene Koch udnævnes som centerleder.
 

1982-1987

Nynne Koch går på pension i 1986.

KVINFO eksperimenterer med undervisning og kulturelle arrangementer, foto- og bille dk unstarkiver, registre over kvindelig ekspertise, aktivitetskalendere og temahæfter. De fleste aktiviteter bliver udført på frivillig basis og i samarbejde med NGO'er. På den måde etableres et netværk af kvindeorganisationer og kønsforskere omkring KVINFO.
 

1982

KVINFO oprettes som selvstændig institution på forsøgsbasis med bevillinger fra Undervisningsministeriet, Kultur- og Socialministeriet samt tipsmidler. KVINFO flytter til Læderstræde 15.
 

1981

Tidsskriftet "FORUM for kvindeforskning" grundlægges og redigeres af Nynne Koch.
 

1979

Navnet KVINFO går tilbage til 1979, da Nynne Koch forberedte dokumentation i forbindelse med FNs Verdens Kvindekonference i København i 1980.


1975 

Nynne Koch begynder at arrangere forelæsningsrækker på Folkebiblioteket om de nyeste resultater inden for kvinde- og mandeforskningen. Hun offentliggør serien ”Kvindestudier”.


1973

Nynne Koch udnævnes til leder af en nyoprettet såkaldt feminologisk dokumentationstjeneste på Det Kongelige Bibliotek. Feminologi betyder "læren om kvinder" og er et nyt fagområde, som Nynne Koch introducerer flere år før kvindeforskningen får fodfæste på universitetern.
 

1964

Nynne Koch, der er ansat på Det Kongelige Bibliotek, påbegynder en specialregistrering af kvinderelevant litteratur. Hermed etablerer hun den unikke forskningsoversigt, der kommer til at udgøre grundstenen i biblioteket i det senere KVINFO.

 

 



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk