Prostitutionens historie 1683-2000

1683

Kvinder, der deriver utugt i horehuse, straffes med kagstrygning eller indsættes i Spindehuset

1815

Kong Frederik VI indførte et uofficielt politiregulativ, som på forskrift fra flere andre europæiske byer skulle regulere de prostituerede og dermed forsøge af få kønssygdomme under kontrol, især syfilis, som på dette tidspunkt var meget udbredt. De prostituerede skulle hver måned lade sig undersøge og samme dag afgive forklaring på politikammeret om deres sundhedstilstand. Pleje var gratis hvis den smittede meldte sig selv, mens en ignoreret sygdom ikke blev behandlet gratis. Det var denne helbredsundersøgelse der så at sige lovliggjorde de prostituerede og deres praksis

1840

Det var praksis, at en kvinde der ernærede sig som prostitueret skulle lade sig indskrive som ?offentligt fruentimmer?. Hun blev kun slettet af protokollen, hvis hun blev gift eller kunne dokumentere, at hun ikke ville lade sig prostituere igen. Det var naturligvis ikke alle der lod sig indskrive som ?offentlige fruentimmere?, men de der gjorde og som fulgte reglerne for sundhedsundersøgelser blev ladt i fred af politiet

1844

De prostituerede skal nu undersøges for kønssygdomme en gang om ugen af en politilæge

1853

De prostituerede skulle nu undersøges to gange om ugen

1863

Politiregulativet fra 1815 blev ophøjet til lov. Det betød, at tilsynet med de prostituerede blev lovmæssigt underbygget

1866

Ny straffelov fastslog, at prostitution og rufferi er ulovligt og blev straffet med fængsel eller forbedringshus. De prostituerede kunne dog stadig frit udføre deres erhverv, hvis de lod sig indskrive som ?offentlige fruentimmere?. Det var politiet, der administrerede den offentlige prostitution og som også vurderede, om det udførte arbejde var lovligt eller ulovligt

1871

Kommunerne uden for København bemyndiges til at fastlægge en ordning af prostitution og legalisere bordeller.

1874

Lov om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse blev vedtaget. Loven indebar blandt andet, at politiet får bemyndigelse til at tvangsindskrive kvinder som prostituerede. Det kan de gøre, hvis kvinden gentagende gange overtrådte prostitutionsloven. Kvinden fik først en advarsel, hvis hun ignorerede den og efterfølgende blev straffet to gange indenfor prostitutionsloven rammer, kunne hun tvangsindskrives som prostitueret. En kvinde kunne også tvangsindskrives som prostitueret, hvis hun var smittet med en kønssygdom og ikke passede sin sygdomskontrol

1877

I København trådte ?Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmere i Kjøbenhavn? i kraft. Det betød, at politiet nu fik myndighed til ikke alene at føre tilsyn med de prostituerede og deres lægeundersøgelser, men også deres bolig, færden på gaderne og bordellerne. Prostituerede skulle derudover bære en slags uniform, så man kunne kende dem.

Sundhedspolitiet kontrollerede den offentlige prostitution og de prostituerede skulle møde til to ugentlige lægetjek. Deres sundhedsmæssige tilstand blev beskrevet i en såkaldt kontrolbog, som de skulle bære på sig

Derudover blev det bestemt, at de offentlige bordeller, skulle ligge i særlige gader. For de prostituerede, der lejede sig ind på værelser, fastsatte politiet priserne på kost og logi, så de prostituerede ikke blev økonomisk udnyttet. Prostituerede måtte ikke bo sammen med deres børn, andre prostituerede kvinder eller kærester.

1881

Der blev udstedt forbud mod kvindelig servering på beværtninger. Baggrunden for forbudet var, at politiet ønskede bedre kontrol med de prostituerede

1895

Loven fra 1874 blev ændret så en kvinde ikke længere kunne tvangsindskrives som prostitueret.

1901

Tilladelsen til at holde bordel blev ophævet. Straffen var fængsel eller forbedringsarbejde indtil 2 år

1905

Loven om, at de prostituerede skulle indskrive sig som ?offentlige fruentimmere?, blev afskaffet

1906

Loven fra 1901 befæstes. Den lovbeskyttede prostitution afskaffes. Politiets tilsyn og registrering med de prostituerede afskaffes. Prostitution og bordelvirksomhed kriminaliseres igen og kan straffes med tugthusarbejde, fængsel eller tvangsarbejde. Der føres fortsat lægetilsyn med de prostituerede om end ikke med samme regelmæssighed og tvang

1930

Straffeloven fra 1866 ændres, så prostitution kun er strafbart, hvis den fulde indtægt kom fra prostitution, mens prostitution som bierhverv ikke er strafbart

Derudover siger loven, at hvis en person anholdes for løsgængeri, skal hun eller han opfordres til at søge lovligt arbejde. Blev dette krav ikke efterkommet, kan den pågældende straffes med fængsel i op til 1 år. 5 år efter udstået straf kan politiet give personen tilhold og således kræve at få oplysninger om bosted samt hvordan personen ernærer sig. Blev tilholdet overtrådt er straffen fængsel i op til 4 måneder.

Hvis en prostitueret ?krænker den offentlige blufærdighed?, kan hun straffes

med fængsel i op til et år.

1947

Smitteopsporing i forhold til prostituerede kan i visse tilfælde overdrages til

politiet, når lægeinstanser og socialrådgivere ikke kan klare spørgsmålet.

1990-91

Politiaktion, der forsøger at fjerne de prostituerede fra områderne omkring

Hovedbanen i København. Mange prostituerede blev derfor nødt til at tage til Malmø for at arbejde der

1999

Sverige kriminaliserer køb og forsøg på køb af seksuelle ydelser.

Straffeloven i Danmark ændres, hvilket betyder at prostitution afkriminaliseres. Straffelovens bestemmelse fra 1930, der kan give den prostituerede op til et års fængsel, ophæves. Lovændringen har til hensigt at beskytte den enkelte prostituerede og ikke branchen som helhed. Bordelvirksomhed og aktivt alfonseri betragtes fortsat som kriminelt

2000

Holland legaliserer prostitution. Bordelejere kan opnå licens fra de kommunale myndigheder, og der formuleres krav til bordellernes generelle standard og beliggenhed samt de prostitueredes arbejdsforhold. Prostituerede underlægges den hollandske arbejdsmarkedslovgivning.

Printervenlig udgave