KVINFOs tidsskriftsprojekt
spacer spacer
Klik her for at lave en ny søgning blandt tidsskrifterne
 
spacer
Camilla Collett
 

« Se emneord

23. Januar 1813 - 7. Marts 1895.


I Torsdags bragte Telegrafen Bud om, at Kvindesagens Ældste her i Norden, Camilla Collett, var sovet hen - mæt af Dage, kan man sikkert sige; thi ikke blot havde hun langt overskredet Støvets Aar, men de fleste af hendes Dage havde været af dem, der ikke behager.


Camilla Colletts ydre Historie er meddelt i faa Ord.


Født i Kristianssand 1813, Datter af den fra Norges Frihedskamp vel kendte Provst Nicolai Wergeland, Søster til Digteren Henrik Wergeland, henlevede hun sin Ungdom i Eidsvold stille Præstegaard. Et Ophold i en herrnhutisk Opdragelsesanstalt i Kristiansfeld fra hendes fjortende til sekstende Aar samt senere et længere Besøg hos Venner i Hamburg bragte hende under Indflydelse af tysk Aandsliv i forskellige Former, og en Rejse med Faderen til Paris og Holland gav hende det første større Indtryk af Evropa.


Men hendes Ungdoms store Oplevelse var Tredivernes litterær-nationale Strid mellem Broderen, Henrik Wergeland, Repræsentanten for den norske Dannelse og Vennen, Welhaven, den kosmopolitiske Dannelses Repræsentant. Hendes Hjerte og hendes Aand droges til dem begge, og det er næppe for meget sagt, at hendes Hjerte knustes i den Kamp, der gav hendes Aand Ilddaaben.


1841 indgik hun Ægteskab med Professor P. J. Collett og begyndte, opmuntret af ham, samme Aar sin litterære Løbebane, men først efter hans Død (1851) udkom hendes Hovedværk, den berømte Roman Amtmandens Døtre (1855). Senere fulgte Fortællinger, I de lange Nætter, Sidste Blade, Erindringer og Bekendelser, Fra de Stummes Lejr, Mod Strømmen.


De sidste tredive Aar af sit Liv tilbragte hun for en stor Del paa Rejser; i København opholdt hun sig adskillige Vintre. I 1863 modtog hun af den norske Konge Guldmedaillen Literis et artibus. I 1877, efter De Stummes Lejr, holdtes der en større Fest for hende i København, i 1884 blev hun den nystiftede Norsk Kvindesagsforenings første Æresmedlem, og i 1893, paa hendes firsindstyveaarige Fødselsdag, hyldedes hun i Kristiania med en smuk Fest, hvori alt, hvad der har Betydning i Norge, deltog.


Camilla Colletts indre Historie er skreven i hendes Bøger og vil vel ogsaa nu blive skreven andet Steds. Fuld af Medfølelse med alt lidende, fik hun tidlig Øjnene op særlig for Kvindernes Lidelse, ikke mindst for Elendigheden ved „Ægteskabet som Kvindens Brødstudium”, og saa at sige alt, hvad hun har skrevet, drejer sig om dette ene.


Hvad Camilla Collett har udrettet? Ja, hvem kan tælle de Sædekorn, der spirer! Er Kvinders Sind og Kvinders Kaar her i Norden anderledes end for fyrretyve Aar siden, saa maa Camilla Collett nævnes forrest blandt dem, som har skabt det ny, først og fremst nævnes som den, der har lidt mest for det, ja, givet sit Liv hen til Sorg for sin Sags Skyld.

 
Emneord
    Personalhistorie »
Teksttype
    Nekrologer »
    Navnestof »
« til toppen
 
Forfattere
Initialer
 
Omtalte personer
    Camilla Collet »
Organisationer
 
Professioner
    Forfattere »
    Kvindesagsforkæmpere »
Perioder
    1890'erne »
 
Regioner
    Norge »
 
 
Trykt i tidsskriftet:
    Kvinden og samfundet
Nummer:
    3
Trykkeår:
    1895
Dato:
    



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer