KVINFOs tidsskriftsprojekt
spacer spacer
Klik her for at lave en ny søgning blandt tidsskrifterne
 
spacer
Kvindens Valgret i Holland
 

Af: Martina Kramers « Se emneord

Et Land i Forventning.

Efter alt at dømme synes det at blive de smaa Stater i Eu­ropa, der gaar i Spidsen, hvor det gælder om at indføre politisk Valg­ret for Kvinder.

Trods Verdenskrigen, der raser lige udenfor Hollands Grænser, og trods den Uro, den har skabt indenfor Landets Grænser, er det hollandske Folk ikke desmindre op­taget af en levende politisk Bevæ­gelse med det Formaal at skride til en Forfatningsændring. Hvis dette sker, vil der aabne sig Mu­lighed for, at ogsaa Kvinderne kan komme i Betragtning.

Det glæder Redaktionen i dette sidste Nummer af Bladet at kunne bringe en Beretning om Forholdene i det europæiske Land, hvis Kvinder mulig i Øjeblikket har størst Udsigt til at opnaa Valgret, idet vi har modtaget nedenstaaende Brev fra den kendte og dygtige Forkæmper for Sagen, Martina Kramers i Rotterdam.

 

Den nuværende Forfatning blev indført i 1887, og lige fra dette Tidspunkt har der eksisteret en Bevægelse for at faa Forfatningen ændret. Valgretten indskrænkedes nemlig til at omfatte et Faatal af Mænd, der opfyldte visse Betingel­ser i Retning af social Stilling. Agi­tationen gjaldt til en Begyndelse dog kun en Udvidelse af Valgret­ten for Mænd og den førte til en Reform af Valgloven i 1897, hvor­ved de mandlige Vælgeres Antal kom op paa ca. 1 Million. Men ikke des mindre er endnu 5/13 af Mændene over 25 Aar samt alle Kvinder udelukkede.

Kvinderne havde imidlertid dre­vet deres egen Agitation uden Støtte fra noget som helst politisk Parti, og i 1894 dannede de et nationalt Forbund for Kvinders Valgret, hvis Medlemstal nu er vokset til 18000.

Fra Aarene 1900 til 1908 var Spørgsmaalet om og Agitationen for en Forfatningsændring henvist til en Komite, der bestod af Medlemmer af politiske Partier, Fag­foreninger og andre Foreninger, der krævede lige og almindelig Valgret. Men i 1908 opløstes denne Komite, og Agitationen har siden da været ført af det socialdemokra­tiske Parti i Forbindelse med Fag­foreningerne. Socialdemokraterne samlede i 1911 godt 320,000 Un­derskrifter paa en Petition til Re­geringen om almindelig Valgret, og da Parlamentet aabnedes i 1912, den saakaldte »røde Tirsdag«, var det nær kommet til Uroligheder med Politiet, saaledes trængte Fol­kemasserne paa.

Den nuværende Regering, der er udgaaet af Valgene i 1913, har under disse forpligtet sig til at frem­sætte Forslag til en Forfatningsæn­dring i Retning af almindelig Valg­ret samt at fjærne de af Grundlo­vens Paragrafer, der stiller sig hindrende overfor Kvindernes Valgret. Den 1. Nov. fremsatte Regeringen sit Forslag, og her hedder det i §80:

»Retten til at vælge Repræsen­tanter til andet Kammer tilkom­mer mandlige Indvaanere, holland­ske Medborgere, eller dem, der af Loven erkendes som saadanne, der har opnaaet den Alder, Loven vedtager, hvilken dog ikke maa sættes lavere end til 23 Aar, samt kvindelige Indvaanere, der ejer samme Kvalifikationer, forsaa vidt Loven vil tildele dem Valgret paa Betin­gelser, der ikke har nogen Forbin­delse med deres økonomiske For­hold«.

Dette Forslag indeholder et vir­keligt Fremskridt for Kvinderne, da de ikke længere vil være diskvalificerede, foruden at Forfatningsforslaget oven i Købet henstiller til Valgloven at give Kvinderne poli­tisk Valgret.

Men hvilke Kvinder skal have Valgret - og hvilke ikke? og hvor­for stiller Forslaget de samme Betingelser for begge Køn, hvor det gælder Valgbarhed, men ikke hvor det gælder Valgret? Disse Spørgsmaal vil muligvis blive besvarede under Debatten, og det vil da vise sig, hvor stor Virkning Kvindevalgretsforeningernes ufortrødne Agitation har haft.

Ligesom de fleste andre Lands­forbund indenfor den internationale Alliance beskæftiger det hollandske Forbund sig ikke med Spørgsmaal om, i hvilket Omfang eller paa hvilke Betingelser Valgretten skal tildeles Kvinderne. Valgretsforbundet her i Landet holder sig uden­for den politiske Klassekamp, som det overlader ti! Socialisterne. Dets Agitation er bygget paa Kravet om, at Kønnet alene ikke bør være en Hindring for at opnaa Valgret, og det fordrer i Overensstemmelse

hermed en  begrænset Valgret for Kvinder, saafremt Mændenes Valgret vedbliver at være begrænset, en almindelig Valgret for Kvinder, saafremt Mændene opnaar almindelig Valgret.    Hvis Regeringsforslaget gaar igennem, vil det sidste blive Tilfældet.

Vore Bestræbelser maa nu gaa ud paa at faa det foreliggende Forslag vedtaget tilligemed en yderligere Ændring af Valgloven med Gennemførelse af almindelig Valg­ret for Kvinder og Mænd. I de fire sidste Maaneder i Fjor, inden Krigen umuliggjorde al Agitation, samlede Kvindevalgretsforeningerne 165,000 Underskrifter paa et Andragende om politisk Ligestilling

for Mænd og Kvinder. Den hol­landske Regering har ofte erklæret sig villig til at udføre »Folkets Vil­je«, og paa dette Punkt har Fol­ket tydeligt givet sin Vilje til Kende. Nu er Situationen den, at de socialdemokratiske og radikale Par­tier samt Kvindevalgretsforeningerne staar samlede det fælles Krav: almindeligt Valgret for Mænd og Kvinder.

Rotterdam Nov. 1915

 
Emneord
    Stemmeret »
    Stemmeretsforeninger »
Teksttype
    Artikler »
« til toppen
 
Forfattere
     Martina Kramers »
Initialer
 
Omtalte personer
Organisationer
 
Professioner
Perioder
    1910'erne »
 
Regioner
    Holland »
 
 
Trykt i tidsskriftet:
    Kvindevalgret
Nummer:
    12
Trykkeår:
    1915
Dato:
    15/12/1915



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer