KVINFOs tidsskriftsprojekt
spacer spacer
Klik her for at lave en ny søgning blandt tidsskrifterne
 
spacer
Tjenestepigens Juleaften
 

Af: Karen Laursen Prip « Se emneord

Hvad er Juleaften for en Tjenestepige? For de rige er den en Glædesaften, da alt omkring dem kun synes at være til for at gøre dem Livet behageligt; men hvorledes forholder det sig med dem, der har gjort det hyggeligt og behageligt for de rige? De mest lækre Retter bliver baarne lige ind paa Bordet for Herskabet, uden at det har rørt sig en Smule derfor, men hvorledes gaar det hende, Tjenestepigen, der har tilberedt disse Retter? Det kan jeg fortælle; ti jeg er selv Tjenestepige. Jeg hører til dem, der alene er til for at lette andre Livet, og hele mit Liv optages af at arbejde for andre, medens mit Udbytte af Arbejdet i et helt Aar ikke er større, end at det næppe vilde være tilstrækkeligt til den Vin, der skal til en „anstændig Middag”, og skønt det til daglig Brug falder mig tungt, at jeg af den Grund bliver set ned paa, maa jeg indrømme, at det saarer mig endnu mere Juleaften.


Paa en saadan Tid, som i disse Dage, skal, som jo alle kender, alt skures og skruppes. Gulvtæpperne skal bankes, Døre, Vinduer og Trappegange sæbes af. Alt maa være rent og pænt. Gaasen bliver købt paa Torvet - ,,aa, al den dejlige Mad! Det bliver rigtignok en glædelig Jul.” Alle er glade. Juletræet pyntes og skal plukkes. Kirkeklokkerne kalder højtidelig Folk til Højtid. Juleaften nærmer sig, da Herskabet gaar i Kirke, hvor Sangen lyder: ”Julen har bragt velsignet Bud”; og Præsten prædiker: „Eder er i Dag en Frelser født”; og naar Prædikenen er til Ende, lyder Sangen atter til Orgelets brusende Toner: „Dejlig er Jorden, prægtig er Guds Himmel”. Hjemme venter Pigen paa Herskabet. Alt er gjort hyggeligt. Ilden gnistrer i Kakkelovnen. Den femarmede Lysekrone er tændt og oplyser den lune Stue, men hendes Højtid er endnu ikke begyndt. Naar Herskabet har spist, skal der tages ud af Bordet, og snart er Køkkenbordet saa overfyldt, at hun næppe kan faa et Hjørne at spise sin Aftensmad ved af de halvkolde Levninger. Da jeg var hjemme som Barn, plejede jeg altid at synge en Salme sammen med Fader og Moder, og der var en Glæde i det fattige Hjem; nu er jeg i et rigt Hjem; men der er ingen, der har talt et Ord til mig angaaende Julen om andet, end hvad Maden og Rengøring angaar. Da Frøkenen sidste Jul en Gang spurgte mig, om jeg ikke glædede mig til Julen, sagde jeg: „Nej. den giver ikke Pigerne anden Afveksling end mere at bestille;” hvortil hun svarede: „Ja, saa faar de at holde Jul bagefter;” men denne Jul er ikke indtraadt og kommer sikkert aldrig.


Naar endelig Pigen henved Klokken 10 - 11 er færdig med sin Gerning for den Aften, gaar hun ind i sit lille, kolde Værelse. Ene og forladt sidder hun der, træt af sit Arbejde, upaaagtet af dem, hun har tilberedt en lykkelig Aften, ukendt af Verden, regnet til Samfundets mest uvidende Klasse og uden Ævne til selv at hæve sig til en bedre Stilling, og naar der trindt i Hjemmene synges: „Forsvunden er nu al vor Nød.” - Ak! da sukker hun med taarefyldte Øjne: „Hvad er Julen for en stakkels Tjenestepige”?


Karen Laursen Prip, Rpst. for Tjenestetyendeforen. Enighed.


Endskønt vi ikke betvivler Rigtigheden af K. L.s Erfaringer som Tjenestepige, vil vi kun tilføje, at der er sikkert mange Familier, der slet ikke kan glæde sig Juleaften uden at de ogsaa kan glæde deres Tjenestepige.


Redakt.


 
Emneord
    Arbejdsforhold »
    Jul »
Teksttype
    Debatindlæg »
« til toppen
 
Forfattere
    Karen Laursen Prip »
Initialer
    Redakt. »
 
Omtalte personer
Organisationer
 
Professioner
    Tjenestepiger »
Perioder
    1890'erne »
 
Regioner
    Danmark »
 
 
Trykt i tidsskriftet:
    Hvad vi vil
Nummer:
    1
Trykkeår:
    1891
Dato:
    04/01/1891



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer